Me
22. January, 2006

Om tolv dage har jeg fødselsdag. Det er en fødselsdag som alle andre, altså bortset fra at jeg er cirka halvvejs i livet og det er sæson for de sidste chancer. Jeg er afklaret – er jeg ikke?

Jeg har ingen frygt. Jeg lever fra dag til dag, og jeg holder mig fri og fleksibel. Jeg giver ingen løfter og jeg er ikke ansvarlig overfor nogen. Intet går mig på. Altså udover min største frygt – at dø før jeg har ført min generation videre. Det lyder måske dybt egoistisk, men sådan er det – kortene på bordet. Min fars to brødre – mine onkler – var nogle sympatiske eneboere, som døde alene og lettere socialt afstumpede. Min frygt har muligvis grund i at jeg ikke vil ende som dem – residerende alene under en kvadratmeter offentlig græsplæne, uden at efterlade sig andet end en håndfuld sære anekdoter. Jeg har ikke tænkt mig at gå på rov på fødegangene, men tanken om kæreste og familie er dog unægteligt begyndt at appelere til mig. Er det ikke ved at være nu? Frederik er godtnok 37, men et eller andet sted i baghovedet er der et stort neonskilt med teksten sidste chance, som en elektriker er ved at sætte de sidste ledninger til.

Sidste chance synes at være et tilbagevendende udtryk når jeg tænker på min kommende fødselsdag. Hvis ikke sidste chance, så i hvertfald efterhånden på høje tid – og det gælder ikke kun de komplicerede kvindelige bekendskaber. Havde jeg ikke snakket om at flytte til udlandet? Er det ikke også ved at være sidste udkald? Hvad med jordomrejsen? Er det ikke også ved at være for sent nu? Jeg mistænker det hele for at være hormonel terrorisme. Min krop mener at jeg er voksen og fornuftig nu, og den er ved at tage sulten fra mig. Sulten efter forandring, nyt land og nye udfordringer. Den skal nok få aflivet mit initiativ, om det så bliver som lalleglad familiefar eller eneboer-onkel.

Er den egentlige test ikke om man lader sig gå på af det her? Om man vælger at anerkende eksistensen af trediveårskrisen, eller man vælger at opfatte der her som en fødselsdag som alle andre? Har jeg mon lige fejlet testen? Får jeg et forsøg mere?

Holy fucking crap, jeg mistede overblikket et sekund dér.

[RSS] 8 kommentarer til “halvvejs”

  • Jan
    23
    2006
    19:55 - Janne

    hmmm, kan mænd gå i overgangsalderen ?? *GGGG*

  • Jan
    23
    2006
    20:53 - neurox

    Nej, men en sjælden gang imellem mister vi vores cool! 😉

  • Jan
    23
    2006
    21:15 - Janne

    det er bare om at samle op og fortsætte hvor man kom fra 😉 kom glaaad *gg*

  • Jan
    23
    2006
    22:14 - neurox

    Jeg er fuldstændig opsamlet, tak! :-)

  • Jan
    23
    2006
    22:24 - Anita

    Nogle mænd mister deres cool og nogle er desværre ikke istand til at samle den op igen. Jeg ved, at du ikke hører til dem!

    Keep cool Mester 😉

  • Jan
    24
    2006
    13:09 - erlando

    På med hatten.. Du har en fire-fem år tilbage at gå i panik i, før skiltet i baghovedet tændes… 😉

    Husk på.. Mænd er fertile til de dør.. 😉 Og i sidste ende kan man altid råbe pik og skride.

  • Jan
    24
    2006
    13:48 - neurox

    I’m cool like Fonzie. Aaaay!

  • Jan
    25
    2006
    22:57 - Kristian

    Du skal sku nok klare den!

    Min bror har overlevet og han blev først far da han havde passeret de 30! 😀

    Stay cool, HC!


Johnny