Me

Indlæg fra March, 2006

25. March, 2006

I hvertfald for en tid. Nærmere bestemt en uge, for nu ikke at være så fandens teatralsk. Kammeratens lillesøster bakkede ud af deres tur til Tyrkiet, så jeg røg med på et afbud. Billetterne ligger her på skrivebordet. Der er afgang næste søndag nat. Lad charterbonanzaet begynde.

Jeg er ikke meget for charterferier, men første og sidste gang var dog ikke helt blottet for charme. At de øvrige rejsedeltagerere primært bestod af pensionister kan jeg abstrahere fra, men for mig var det også en tvingende nødvendighed at komme væk fra poolen og de andre danske charterturister – noget vi fint fik klaret på Tenerife med safariture til naboøen, vulkanudflugt osv. Tyrkiet skulle efter sigende ha’ nogle spændende antikke seværdigheder og lur mig om vi ikke skal ha’ organiseret en jeep. Fuld khaki vil være oplagt.

Desværre går jeg glip af Natfilm 2006, men når man får tilbudt en uges ferie i varmen for 1.734,- alt inkl. så er det svært at sige nej.

16. March, 2006

Ved et fuldstændigt vanvittigt tilfælde endte jeg foran PengeMagasinet, og så deres crackdownSkat. Jeg undrer mig over den tekniske side af problemet.

Jeg har en god ven i det danske hospitalsvæsen, og han brokker sig ofte over deres nye journalsystem. Det samme gør min kære moder, som dagligt har sin gang i psykiatrien. I løbet af de sidste par år, er de blevet udstyret med trådløse PDA’er, laptops og andet nymodens gadgetry. Problemet er bare at lortet ikke virker. Det samme gælder tydeligvis det system der er blevet indført ved Skats nylige omstrukturering.

Kapløbet står imellem klassisk mainframestruktur – i den mest konservative version, noget med kedelige tekstforbindelser med grøn tekst på sort baggrund – og nye moderne, grafiske, såkaldte “tynde klienter”. Begreberne kan være forvirrende, men det der drejer sig om, er hvor kraftig den centrale computer skal være og hvor kraftig brugerens computer skal være og vigtigst men ikke mindst hvor mange et-taller og nuller der skal overføres imellem maskinerne for at løse en enkelt opgave.

Hvis du er gammel nok, har du i tidernes morgen muligvis stiftet bekendtskab med WordPerfect til DOS. Det var noget med koder og tekst, men når man først fik fornemmelsen med det, blev opgaverne løst forholdsvist hurtigt. På et tidspunkt fandt man på at alting skulle være grafisk, man skulle bruge musen til alt og med ét blev alting horribelt langsomt. Ens computer var med et trylleslag alt for langsom, og opgaven tog straks tusind år om at blive løst. I DRs udsendelse kunne en rutineopgave løses på mainframesystemet på 35 sekunder, og de polerede grafiske løsning tog over 4 minutter. Størstedelen af tiden gik med at vente på det nye systems opstart, men selve brugerfladen var også væsentligt langsommere at bruge.

Skat er i øjeblikket næsten 1 mia. kroner bagud med opkrævninger. Produktiviteten i organisationen er faldet markant, og medarbejderne er dybt frustrerede.

Det er et klassisk tilfælde af det rigtige værktøj til det rigtige job. Det private sektor syntes at have en bedre forståelse for velovervejede investeringer, for hvad kan ellers forklare det offentliges tilbagevendende evne til at vælge den forkerte løsning gang på gang? Hvorfor vælger den private bankverden stadig den klassiske, kedelige men hurtige mainframestruktur, imens det offentlige vælger den smarte, polerede, langsomme løsning? Et sted i det offentlige sidder der en ansvarlig for disse beslutninger, men hvem har vejledt vekommende? Hvorfor falder valget på tunge og afsindigt dyre løsninger som Citrix og Microsoft? Hardwareproducenter, softwarehuse og konsulentvirksomheder er vinderne – det offentlige, og dermed os som borgere, er taberne.

Det er fandme pinligt.

15. March, 2006

Hvad fanden er nu det for noget? Hvorfor sidder der en eller anden religiøs fanatiker et eller andet sted på vestkysten og tuder over en t-shirt? Har vi ikke nyligt afgjort at sådan noget er noget pjat? Det er vist på tide at rydde op i egne rækker.

Manden taler i statsradiofonien om at religion skal være i det offentlige rum, og at det er respektløst og grænseoverskridende at folk render rundt i t-shirts der antyder at selveste Jomfru Maria – fiktiv eller ej – havde tendenser til analsex – så han har presset en svag butiksejer til at opgive salget af omtalte tekstil. Personligt mener jeg ikke at hans uforbeholdne undskyldning kan komme hurtigt nok – både for at spilde offentlighedens tid, men også for at sætte en pind i butiksejerens hjul. Et erstatningskrav ville være oplagt.

Hvad forventer galningen? Skal vi til at forbyde provokerende t-shirts? Ville det ikke være oplagt at forbyde bandeord i det offentlige rum ved samme lejlighed? Og nu hvor vi er på vej tilbage til stenalderen, hva’ så med at forbyde undervisning i Darwins evolutionslære? Hvad fanden skete der lige med at vende den anden kind til? Spænd hjelmen, præstefar.

Mary Was Only A Virgin - If You Don't Count Anal

Forøvrigt skal det nævnes at ovennævnte billede fra samme sted som EkstraBladet – nemlig T-Shirt Hell. Hvis du vil teste dit eget toleranceniveau, så kig forbi deres Worse Than Hell sektion. Hvis du som den katolske præst er ved at blæse en sikring, så kig forbi deres Baby Hell sektion for at dulme nerverne.

PS: Var der ikke noget med katolske præster og kordrenge? Skulle de ikke lige kigge på det først?

15. March, 2006

Firmaet og vores eksterne husven var på CeBIT de sidste par dage, og jeg ved ikke helt hva’ jeg skal sige til den messeoplevelse, men det var i hvertfald en stærkt blandet landhandel.

Indisk outsourcing, pengetællere, 102″ plasmafjernsyn, mobiltelefoner, laptops, firewalls, læderetuier til mobiltelefoner, dansk vandkøling, asiatisk computer casing og meget meget mere, kogt sammen i et mærkværdig inferno af larm og folk med slips. En bizar blanding af seriøst grej og consumerjunk. Et sted hvor sjælløse businesstyper trykker hænder og teenagedrenge kigger på ting de aldrig får råd til.

Vi var der for at se på førnævnte UMPC teknologi – noget der kunne minde om en forvokset PDA eller en laptop i halv størrelse uden keyboard. Intel står for platformen, men den mest imponerende implementation var Samsungs Q1, som er en “fuld” PC, udstyret med Bluetooth, WiFi, CF Type II slot, webcam, USB port, VGA output og digital TV tuner. Den er prissat til ~$1200 i Europa, og forventes på markedet indenfor nærmeste fremtid. Aggemam? Også i dén grad.

Mit første indtryk af CeBIT, er at det er alt for stort, alt for overfladisk og rent teknologisk ikke videre imponerende i forhold til hvad man allerede har set i medierne og på nettet. Nåja, og så er der absolut for få booth-babes og for mange slips.

11. March, 2006

Imorgen tager jeg afsted på firmaudflugt til CeBIT i Hannover. For de uindviede kan jeg oplyse at det er verdens største IT og kommunikationsmesse, og det katalog vi har modtaget derfra minder mere om en telefonbog end et messeprogram. Jeg har intet overblik.

Det bliver uden tvivl en rigtig spændende tur, men hvordan fanden kan man forventes at kunne overskue en messe af denne størrelse? Jeg ville godt lure på nogle af de UMPCer som Imperiet løftede sløret for i forbindelse med messens start, men der må da være noget andet jeg ikke må gå glip af? Lige nu har jeg ikke det store overblik, men hey – jeg kunne også bare ha’ holdt mig fra den Oak Aged Yeti Imperial Stout igår.

Forslag modtages :)

10. March, 2006

Uden kaffe går det ikke, og nogle gange kan kaffeunderskud resultere i nogle højst besynderlige samtaler. Dette er absolut ingen undtagelse. Fortsat god fredag, kære læsere.

(09:46:13) neurox: BRAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAINS! BRAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAINS!
(09:46:26) Heiberg: z0mb13 d00d!
(09:46:36) neurox: n33d t3h c0ff33
(09:46:49) neurox: h00k m3 up f00!
(09:47:12) Heiberg: g07z d@ 0x00C0FFEE
(09:47:53) neurox: nrgy f4ding.. n33d c4ff3in3…
(09:48:16) neurox: no. 5… is…… alive……..
(09:48:35) neurox: *glug-glug-glug-glug-glug-glug*
(09:48:57) neurox: wh00000000004! ph34r my l337 p0w3rs!
(09:49:16) neurox: 4ll sys73m$ g0 f00..
(09:49:21) Heiberg: 0xdecafbad
(09:49:43) neurox: n33d 0xcafebabe.. f4$7…
(09:50:12) Heiberg: OMGLOLZ d37 s70pp3R #3R!11½½½
(09:50:37) neurox: 😀

Update: Har du kaffegenet?

9. March, 2006

Mine damer og herrer, det er ved at være den tid igen. Endnu engang afholdes Natfilm Festivalen, og endnu engang er programmet umuligt at navigere rundt i. Endnu engang leverer jeg det overskuelige program.

Jeg ved ikke om jeg har misforstået konceptet, men jeg syntes programmet på Natfilm hjemmesiden er totalt ubrugeligt. Jeg planlægger at se så mange film som muligt, og med det interface er det nærmest umuligt at planlægge. Sidste år smed jeg et mere overskueligt program op her, og nu prøver jeg så at gentage successen. Da jeg bor på fastlandet, har jeg udelukket fodret scriptet med data for Århus.

Programmet ligger lige her. Ris/ros modtages gerne.

8. March, 2006

Jeg går til arbejde. Det har en vis terapeutisk virkning på mig, og det skal man absolut ikke undervurdere. Den sidste uges tid har jeg passeret plakater med opfordringer til at deltage i demonstrationer imod krig. Det borer vi lidt i idag.

Det hurtige referat:

Demonstration imod krig!
Danske soldater ud af Irak!
Stop Bush og Foghs krig nu!
Århus imod krig og terror

Jeg vil vædde med at størstedelen af befolkningen er enig i mindst en af sætningerne på den plakat, og det er det der pisser mig af. Arrangørene forsøger at bygge en enorm retskaffen sympatilagkage, og hvis du ikke æder bare et lille stykke af den, så repræsenterer du alt hvad der er fælt og ondt i verden. Bærer du følelserne udenpå din hjemmestrikkede røde hue, er der ingen tvivl om at du vil troppe op til demonstrationen, om ikke andet så fordi du syntes at terror er noget værre noget.

Jeg er imod. Jeg er ikke enig, og dermed er jeg en af de onde. Jeg syntes de fredsbevarende danske styrker gør et imponerende arbejde med at opretholde roen i Irak, jeg syntes at krig er ubehageligt, men fra tid til anden desværre nødvendigt for at nedkæmpe diverse galninge, jeg har respekt for det amerikanske folks demokratiske valg af deres overhovede – hvor usympatisk han end er, jeg er vild med deres land og jeg syntes tilfældigvis også af vores egen statsminister i øjeblikket er det bedste valg for os.

Hvordan kan det dog være? Kunne der være en sammenhæng imellem min overbevisning, og min interesse for verden omkring mig? Verden udenfor min vennekreds, udenfor sommerdagene i Botanisk Have, udenfor fredagsbaren, udenfor shoppingturene og udenfor vores fine lille danske kongerige? Jeg prøver ikke at presse min egne overbevisninger og min egen lagkage ned i halsen på dig, men få dog for fanden en smule perspektiv på tingene. Verden er større end du tror, og internationale konflikter afhjælpes ikke ved at lave fakkeloptog i smilets by og synge “I kan ikke slå os ihjel”. Desværre.

Update 10/03: Tilføjet billeder.

5. March, 2006

Nogle gange trykker man på den store pause-knap. Nogle gange er det med fuldt overlæg, og andre gange sker det uden at man opdager det. Jeg har lige opdaget det.

De sidste par måneder har været usædvanligt trivielle. Hverdagene altså – ikke min fantastiske surprisefest, som jeg forøvrigt stadig bliver dybt oprigtigt glad indeni af at tænke på. Hverdagene. Jeg ved ikke om det skete for at beskytte mig selv, men for nogle måneder siden kom jeg ind i den forræderiske rytme med at sove til kl. 9, arbejde til kl. 20-21 stykker, gå hjem i mørke, se tv-serier og gå i seng. Rinse, lather, repeat. Jeg har ikke haft noget liv, men tro nu endelig ikke det er min arbejdsgivers skyld. Jeg har selv sat mig i den situation. Hvorfor er jeg ikke helt sikker på, men mit bedste gæt vil være at det er for at slippe for noget. Vigtige beslutninger, valg, andre ting jeg burde gøre osv. osv. Alt har været sat på pause, altså bortset fra arbejdet – mit daglige bitnusseri. Noget jeg forøvrigt betragter mig selv som dygtig til. Allerede nu kan jeg mærke det krible i min make-believe psykiaters foretrukne skrivehånd. Anyway, ting flyder og lejligheden med. Det er ikke så meget det stigende antal af coladåser på stuebordet, men mere det tunge, ondsindede rod. Det der langsomt bygger sig op, og nærmest før du opdager det omslutter og kvæler dig. Rodet har rykket på alle fronter, og havde reduceret min overhånd til køleskabet, sofaen og dele af sengen. Det værste var at jeg havde det fint med det. Hvor trist og meningsløst det end virker, så var der en vis rytme og sikkerhed i hele rutinen. Sove, arbejde, se fjernsyn. Sikkert. Ufarligt. Den sikre rutine har beskyttet mig, men også holdt mig tilbage – adskillige gange har jeg kunnet vælge imellem at gøre noget socialt og tage hjem til sofaen, og sofaen har altid vundet. Den sikre runtine. Den er blevet mit ubehageligt forhold. Den belastende og kuende samlever.

Igår drak jeg øl med en kammerat, og det var muligvis der jeg fik et øjebliks klarsyn. Jeg kunne drage mærkelige paralleller til Darth Vaders dødscene, men lad os holde det short and sweet, og bare sige at jeg kom i tanke om at det ikke behøvede at være så kedeligt.

Armeret med en solid, men på ingen måde velfortjent hovedpine (tre pints – absolut ikke fair), vandrede jeg i morges rundt i lejligheden og forsøgte at få overblikket. Senere var jeg på genbrugsstationen for at aflevere alt det lort jeg gik og faldte over. Så i byggemarkedet for at købe de dimser jeg har manglet i månedsvis. Så i supermarkedet for at købe de ting jeg har udsat at købe i ugevis. Så til det moderlige ophav for at scamme mig til mad der kunne laves i mikroen, velvidende at jeg ville gå i selvsving over at skulle præstere finere fransk madlavning i denne krisesituation.

En gulvmoppe. Ikke i sig selv en stor personlig sejr, men jeg kender mig selv. Jeg skal snydes, lokkes og overtales på udspekuleret og beskidt vis. Jeg introducerer en ny dims, velvidende at jeg ikke vil kunne vente med at bruge den. Dette gælder fladskærmsfjernsyn såvel som toiletpapir. Vi har alle svagheder. Gulvsæbe med hvid farve blev indkøbt. Brun sæbe er bare for ordinært. Jeg lokkede mig selv skridt for skridt, og jeg kender tydeligvis mig selv, for nu er det hysteriske rod i soveværelset nedkæmpet, gulvet er vasket i store dele af lejligheden og humøret er hastigt stigende.

Der har ligget for meget i min rygsæk, som Bjarne ville sige det. Rodet i lejligheden, ting jeg burde have gjort for længe siden, beslutninger jeg prøver at undgå at tage stilling til og konfrontationer jeg bliver ved med at udsætte. Ting der ligger i rygsækken og bliver tungere og tungere, imens det langsomt men målrettet og uden nåde trækker dig til jorden. Nogle gange opdager du det tidligt, nogle gange først når det næsten er for sent. Med for sent mener jeg ikke at jeg står på grænsen til selvmord, men at jeg var begyndt at acceptere trykket. Intet blev gjort, og der hang konstant en tung sky over mit hovede. Nu er det i allerhøjeste grad tid til handling, og det hele startede i lejligheden – som det altid gør. Man kender vel for fanden sig selv efterhånden.

Der er intet som duften af vådt trægulv. Det dufter af.. sejr.


Johnny