Me
16. March, 2006

Ved et fuldstændigt vanvittigt tilfælde endte jeg foran PengeMagasinet, og så deres crackdownSkat. Jeg undrer mig over den tekniske side af problemet.

Jeg har en god ven i det danske hospitalsvæsen, og han brokker sig ofte over deres nye journalsystem. Det samme gør min kære moder, som dagligt har sin gang i psykiatrien. I løbet af de sidste par år, er de blevet udstyret med trådløse PDA’er, laptops og andet nymodens gadgetry. Problemet er bare at lortet ikke virker. Det samme gælder tydeligvis det system der er blevet indført ved Skats nylige omstrukturering.

Kapløbet står imellem klassisk mainframestruktur – i den mest konservative version, noget med kedelige tekstforbindelser med grøn tekst på sort baggrund – og nye moderne, grafiske, såkaldte “tynde klienter”. Begreberne kan være forvirrende, men det der drejer sig om, er hvor kraftig den centrale computer skal være og hvor kraftig brugerens computer skal være og vigtigst men ikke mindst hvor mange et-taller og nuller der skal overføres imellem maskinerne for at løse en enkelt opgave.

Hvis du er gammel nok, har du i tidernes morgen muligvis stiftet bekendtskab med WordPerfect til DOS. Det var noget med koder og tekst, men når man først fik fornemmelsen med det, blev opgaverne løst forholdsvist hurtigt. På et tidspunkt fandt man på at alting skulle være grafisk, man skulle bruge musen til alt og med ét blev alting horribelt langsomt. Ens computer var med et trylleslag alt for langsom, og opgaven tog straks tusind år om at blive løst. I DRs udsendelse kunne en rutineopgave løses på mainframesystemet på 35 sekunder, og de polerede grafiske løsning tog over 4 minutter. Størstedelen af tiden gik med at vente på det nye systems opstart, men selve brugerfladen var også væsentligt langsommere at bruge.

Skat er i øjeblikket næsten 1 mia. kroner bagud med opkrævninger. Produktiviteten i organisationen er faldet markant, og medarbejderne er dybt frustrerede.

Det er et klassisk tilfælde af det rigtige værktøj til det rigtige job. Det private sektor syntes at have en bedre forståelse for velovervejede investeringer, for hvad kan ellers forklare det offentliges tilbagevendende evne til at vælge den forkerte løsning gang på gang? Hvorfor vælger den private bankverden stadig den klassiske, kedelige men hurtige mainframestruktur, imens det offentlige vælger den smarte, polerede, langsomme løsning? Et sted i det offentlige sidder der en ansvarlig for disse beslutninger, men hvem har vejledt vekommende? Hvorfor falder valget på tunge og afsindigt dyre løsninger som Citrix og Microsoft? Hardwareproducenter, softwarehuse og konsulentvirksomheder er vinderne – det offentlige, og dermed os som borgere, er taberne.

Det er fandme pinligt.

[RSS] Én kommentar til “skam dig skat”

  • Mar
    17
    2006
    10:12 - Puk

    Ja nemlig ja!


Johnny