Me
20. April, 2006

Efter gårsdagens noget tørre statement, kommer der nu lidt mere kød på historien. Jeg tager med Kapper til Thailand i 3 måneder, og arbejder derfra. Følg med i vores potientielt fantastiske eventyr på 3MCM – 3 Months in Chiang Mai!

Der er meget der skal klares først, og øverst på listen står vores nye website. Indtil videre må I nøjes med vores stærkt seriøse pressemeddelelse, men inden alt for længe pakker vi den nye ordpresse ud og klistrer et nydeligt design på. Så kan I følge med i planlægning, se de forhåbenligt farverige billeder af vores eksotiske vaccinationer og høre hvordan det går os ovre i Asien. Sproget bliver engelsk, da planen er at det skal ende med at være en slags generel rejseberetning. Et krav til vores kommende eksotiske vinterresidens er en stabil netforbindelse, så der skulle gerne komme indlæg fra os kort efter ankomsten til det nordlige Thailand.

Magiske ting sker når man går ud af sin hoveddør, og selvom der er lang til afrejse glæder jeg mig gevaldigt. Tilfredsheden og taknemmeligheden for arbejdsgiverens fleksibilitet er stor, da det jo nok desværre er de færreste der får lov at arbejde hjemmefra – fra den anden side af jorden.

Hjelm spændes. Dag gribes.

[RSS] 10 kommentarer til “thailand – den udvidede version”

  • Apr
    20
    2006
    13:37 - Stefan

    Kan man mon være ansat som praktiserende læge under Århus Amt og arbejde i Thailand… hmmm.

    Fuuuuuuuck det lyder godt, men tag dog februar med. God fornøjelse!

  • Apr
    20
    2006
    13:59 - neurox

    Jeg tror sgu tre måneder er så langt som jeg kan trække den, men der er jo intet i vejen for at gentage successen senere! Husk iøvrigt at følge med i vores afgørende blog når den kommer op! :-)

  • Apr
    20
    2006
    19:29 - Kristian

    Lyder fandme som en fed tur!

  • Apr
    20
    2006

    Og man er SLET ikke misundelig… :)

    Lyder til at blive en rigtig fed tur. Glæder mig til at læse med…

  • Apr
    21
    2006
    06:29 - Anita

    Jeg er ikke (ret meget) misundelig, jeg vil bare gerne være “mor” til dine “børn”, imens du er væk ; – D

  • Apr
    21
    2006
    12:27 - neurox

    @Anita: Nå, du vil være mor til mine børn?? 😉 Umiddelbart er planen at misserne skal passes hos min mor, men hey – jeg er åben for forslag, og misserne er jo som bekendt meget imødekommende 😉

    @Ranger/Kristian: Jeg tror det bliver bomben, og jeg glæder mig til at rapportere løbende fra landet hvor piger ikke nødvendigvis er piger, snacks er noget med insekter i og en svag vesterlænding kan blive syg af at gå over gaden. Hvilket iøvrigt skal minde mig om at checke om min betilling på vaccinen imod japansk hjernebetændelse er gået igennem.. :)

  • Apr
    21
    2006
    13:48 - Anita

    De er MEGET imødekommende og MEGET dejlige og du ved, de vil blive behandlet som (g)uldklumper. Jeg mener det seriøst, så tænk over det 😉

  • Apr
    22
    2006
    20:58 - Kristian

    @neurox : Jeg tror du har ret .. det bliver bomben .. tre måneder i så fremmed kultur må uden tvivl sætte sine spor.

    Og pas på med snacken og pigerne 😛 Japansk hjernebetændelse .. det lyder interessant!

    Få hellere en vaccine for meget end en for lidt da! 😉

  • Apr
    24
    2006
    11:53 - erlando

    Jaja.. Bare pas på I ikke bliver invaderet omkring nytårstide.. 😉

  • Apr
    24
    2006
    12:04 - neurox

    Der vil komme en art post vedr. besøg på bloggen, når den i nærmeste fremtid kommer online.


Johnny