Me

Indlæg fra June, 2006

30. June, 2006

Det er røvsygt at flytte for andre mennesker, men da størstedelen af os jo på bunden er sympatiske mennesker, ender vi som oftest med at sige ja alligevel. Idag var heller ingen undtagelse, selvom det unægteligt er mere end hysterisk røvsygt at flytte en 5-6 personers hjørnesofa fra Vejle til Århus kl. 3 om natten.

Han skylder i dén grad en tjeneste – Godfather style! 😉

29. June, 2006

Nu går der igen nørd i den, men det her har ophidset mig længe! Der er en fejl i de nyere versioner af WordPress, som gør at jeg som bruger af nydelige permalinks og danske bogstaver, er udsat for syge autogenererede post slugs. Jeg har lavet et hurtigt hack.

Hvad snakker manden om? Jo, når du skriver et indlæg og undlader at specificere en post slug, bliver der genereret en automatisk. Da den ved nydelige permalinks bliver en del af URL’en, er det naturligtvis ønskeligt at der ikke sniger sig grimme procenttegn og andet gnyt ind. Skriver jeg f.eks. et indlæg med titlen Flødesauce med rævehaler – Ækelt? Øv!, vil post slug’et blive:

fl%c3%b8desauce-med-r%c3%a6vehaler-%c3%a6kelt-%c3%b8v

Hvorfor? Fordi der er en mangel i WordPress’ interne remove_accents() funktion. Den er simpelthen ligeglad med to trediedele af de danske specialtegn, og fejlfortolker den sidste trediedel. Løsningen er at installere og aktivere det midlertidige plugin jeg har skrevet, i det mindste indtil WordPress har løst problemet. Resultatet taler for sig selv:

floedesauce-med-raevehaler-aekelt-oev

Det var alt! 😉

29. June, 2006

Engang i tidernes morgen, da jeg stadig var en ung purk med mod på livet, droppede min første kæreste mig med sætningen du er blevet lidt kedelig. Måske ikke lige ordret, men budskabet var der ingen tvivl om. Siden har jeg underbevidst pisket mig selv for aldrig at få det stempel igen – på godt og ondt.

Inden stemplingen, boede jeg i kælderen i min mors – og tidligere også fars – muremestervilla et sted i Århus. Ugens højdepunkt var den målrettede udflugt til videobutikken, som min kammerat og jeg kort tid efter forlod med en stak 80’er b-film og kulhydrat nok til at brødføde det meste af den røde hær under 2. verdenskrig. Når jeg ikke så film, var jeg dybt begravet i computere og igang med at skrive et eller andet nyt program, som uden tvivl ville revolutionere den elektroniske verden. Hvordan jeg overhovedet kunne have en kæreste på dette tidspunkt i mit liv, er mig stadig et mysterie. Min nyfundne interesse for bryster og alkohol overdøvede tydeligvis periodisk min interesse for strømførende komponenter. Ja, dette var også den periode af mit liv, hvor jeg havde mit eget køleskab, fyldt til randen med billig lyserød Lambrusco. Det vælger vi dog at glide let og elegant henover.

Nå, men efter at min personlige udvikling stagnerede i et par år, satte den unge frøken mig altså af. Det var en kold sommerdag, hun passede hund for sin onkel og efter overleveringen af budskabet forlod jeg bulen i silende regn uden overtøj. Hvis jeg ikke husker forkert, klynkede hun mit navn i mørket bag mig. Ingen skal nogensinde kalde mig kedelig mere tænkte jeg.

Senere blev det vist en art tvangstanke, på godt og ondt. Jeg har rejst meget, lavet mange underlige og spontane ting og undgået at gro for godt fast. Jeg har lært meget og fået en solid portion erfaringer. Det kan der jo ikke rigtig klages over, men på den anden side har jeg også fået en grum frygt for at binde mig. Samtidigt er jeg også tryghedsnarkoman, så forestil dig det show der nogle gange kører inde i mit hovede. Jeg elsker at ha’ en fast base, men jeg har det skidt med ikke bare at kunne rive teltpløkkerne op. Jeg elsker at ha’ et fast arbejde, men savner nogle gange at prøve noget nyt. Heldigvis er ingen af disse situationer fuldkommen fastlåste – jeg kan ændre på det, og endda uden at nogle får varige mén.

Men hvad med forhold? Hvad med at flytte sammen med en kæreste? Misforstå mig endelig ikke – jeg er meget glad for min kæreste, og ønsker på ingen måde at stikke af fra hende. Jeg bliver bare en smule klaustrofobisk ved tanken om at en potientiel flugt nu pludselig har følelsesmæssige konsekvenser – for os begge to. Heldigvis kan jeg konstatere at jeg er i bedring. Langsomt forliges de to stridende tankegange, og med tiden kan dyb tryghed og rodløs spontanitet forhåbenligt eksistere uden helt at kvæle hinanden.

F.eks. er jeg i den seneste tid har jeg forsigtigt smagt på idéen om at købe et hus. Tanken fryder mig, og efterhånden som dagene går skræmmer det mig mindre og mindre. Der er stadig mange brikker der skal falde på plads, og der kommer til at gå et godt stykke tid inden jeg har min egen garage med mikrobryggeri og det store, runde, røde amerikanske 50’er køleskab jeg af uvisse årsager går og drømmer om.

Jeg er vist i bedring.

The Big Chill fridge
19. June, 2006

Jeg elsker den traditionelle vanilla hindbærsnitte, hvad enten den har farvet krymmel, chokoladekrymmel, er blege eller en smule brændt. Nyligt har jeg dog mærket et tomrum, og jeg har fundet ud af at jeg kan tage den et skridt længere. Jeg er sprunget ud med min fetish.

Nåja, fetish er måske lige et harskt nok udtryk, men der er tale om noget ud over det sædvanlige. Hindbærsnitten er den pæne skolepige, der aldrig skuffer – man ved hvad man får, og der er intet komplekst eller vulgært over det. Det er her jeg savner noget mere. Vi har været sammen længe, snitten og jeg, og hvis vi skal holde gnisten skal der ekstra topping på.

Her, mine damer og herrer kommer min nye fascination ind i billedet. Den vulgære og snaskede hindbærsnitte. Hvor den traditionelle vanillasnitte var sobert klædt, er den her spændt hårdt op i højhælede lakstøvler med et beskidt smil på læben og en tube KY i den ene hånd – der er naturligvis tale om intet mindre end.. Nürnbergsnitten. Den traditionelle snitte har nu taget skridtet ud af skabet, og er frækt svøbt i creme, marcipan og chokolade. Dette pirrende bagværk dominerer smagsløgene og efterlader dig dirrende på kanten af gastrogasme. Engang imellem fortjener man en vulgær kage udover det sædvanlige, og der er ingen tvivl om at fremtiden bringer flere af disse sessions. Har du selv mod på det, så er det bare afsted til bageren efter dette vidunderligt barokke bagværk!

Som en sidekommentar, kan det nævnes at REMA 1000 på Vesterbro Torv i Århus, har fået den højst besynderlige ide at referere til snitten som Nygenbergsnitte. En smule grundlæggende kendskab til varen man sælger burde være et krav – eller i det mindste hvordan man staver til den.

Kaffe?

17. June, 2006

Nu går der altså nørd i den, men det her har frustreret mig længe efterhånden. Jeg fik jo en MacBook Pro her for nogle uger siden, og tilfredsheden har været stor. Alt har fungeret som det skal, med undtagelse af lyd i Flash. Video virker fint, men jeg får bare ikke den fulde lydoplevelse når David Hasselhoff torturerer Hooked on a feeling.

Jeg hader den slags fejl – dem hvor folk kigger tvivlende på mig, og stempler mig som komplet sindsyg. Udmeldingerne har udelukkende været det virker fint for mig og prøv at reinstallér Flash plugin’et. Sidstnævnte blev gjort flere gange, men uden resultat. Efter megen research kom jeg frem til at Garageband programmet efter sigende skulle fikse problemet. Jeg har ikke programmet installeret, og da det ikke ligefrem er gratis at installere, gravede jeg videre. This is rumour control, here are the facts:

MacBook’en står til at trykke lyd ud i 96.000Hz. Garageband ændrer af uvisse årsager dette til 44.100Hz – den samplerate resten af verden bruger. Flash fungerer udelukkende sammen med en indstilling på 44.100Hz, dvs. afvikling af Garageband “løser” problemet. Nu hvor dette er kommet op til overfladen, kan du lave ændringen selv, udenom vidunderprogrammet. Gå ind under Applikations og Utilities og kør Audio MIDI Setup. Vælg Properties For: Built-in Output og sæt Format til 44100,0 Hz. Tillykke, nu virker lyden i Flash!

Audio MIDI Setup
16. June, 2006

Jeg har indtil nu levet i lykkelig uvidenhed, men noget tyder på at man i EU Parlamentet praktiserer en månedlig flyttedag, imellem Bruxelles og Strasbourg. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det ene sted er bedre end det andet, men at fyre 1.5 mia. skattekroner af om året – det holder ikke.

Et af landets tabloider skriver:

Hver måned flyttes 732 kasser med EU parlaments-medlemmernes sagsmapper og andre papirer mellem Strasbourg og Bruxelles.

– Det er hul i hovedet. Det er jo et kæmpe cirkus, der foregår her hver måned, siger Dan Jørgensen, mens han lægger en tyk pakke dokumenter med elastik om ned i kassen.

Næsten 600.000 har sat kryds på en underskriftindsamling, som måske kan stoppe dette vanvid. Indsamlingen er tværpolitisk, så det er sådan set underordnet om du er socialist eller borgerlig. Gør dagens gode gerning, inden du snart – som jeg – kaster dig i weekendens grams.

God weekend!

13. June, 2006

Jeg er rødhåret, erotisk buttet og har en forkærlighed for computere — sådan nogle som os er overhovedet ikke designede til at eksistere i sådan en hede. Vi er snedigt konstruerede til at operere i skyggen og i let fugtige kældre. Heldigvis er det kun én dag mere.

.. i hvertfald hvis man skal tro vejrudsigten. Niogtyve grader idag, men næsten ti grader mindre den næste lille uges tid. Lige nu sidder jeg på kontoret, som er skide koldt om vinteren da radiatoren under vinduet ikke virker, og hysterisk varmt om sommeren da vi bor lige under det sorte tagpap. Jeg undrer mig til stadighed over hvordan jeg overlevede i Eilat, Israel (37g) og at jeg ikke blev til støv i Death Valley i Californien (57g). Jeg er heller ikke sikker på at valget af vinterresidens var så skide velovervejet.

Nå, men man kan vel vænne sig til det.. kan man ikke?

9. June, 2006

Jeg er rundt på gulvet fortiden. Hvis det da overhovedet er et udtryk. Jeg har mange bolde i luften, dels med forskellige kodeprojekter, arbejdet og ikke mindst privatlivet. Tanker som bare jeg havde tid til er begyndt at dukke op. Det er jeg ikke meget for.

Jeg er møgforkælet, når det kommer til tid. Jeg bor ikke sammen med andre end mine katte, og det er altså begrænset hvor mange krav de stiller. Det giver mig uforholdsvist meget fritid i forhold til mange andre, men jeg roder rundt i at administrere det. Som det udisciplinerede menneske jeg i øjeblikket er, er mødetiden på kontoret rykket til sent på formiddagen, med efterfølgende frihed 7-8 timer senere. Det betyder en hjemkomst kl. 19-20 stykker og så går der altså hurtigt et par timer eller fem med lige at surfe lidt, skrive lidt på private projekter og sludre lidt om løst og fast med rare mennesker.

Det burde jeg fandme kunne gøre bedre. Jeg burde kunne motivere mig til at stå op kl. 8, fare afsted på kontoret og bruge min sparsomme fritid bedst muligt. Rykke på nogle af projekterne, få gjort en forskel og ikke mindst få GP tilbage online! Lad mig lige for god ordens skyld slå fast, at jeg hverken er træt af livet eller mit arbejde.

Hvad er opskriften? Hvordan tilbageerobrer man sin motivation og selvdisciplin? :-)

8. June, 2006

Én er lige kommet træt hjem koncert med Depeche Mode. Jeg er ikke hysterisk fan, men jeg er ret vild med deres musik og tænkte at liveoplevelsen absolut ville være en fjer i hatten. Det var det også. Sådan nogenlunde.

Jeg er muligvis ved at blive en gammel, sur mand, men for fanden hvor er jeg træt af at stå op ad plyssede forstadskonger med vulgært blingbling og Diesel jakker fire-fem timer i streg, få hældt dårligt fadøl ned af ryggen og få ondt i fødderne. Nogle gange skal den naturligvis ha’ et knald på den hysteriske koncertbrille (når de spiller f.eks.), helt oppe foran scenen, men nogle gange skulle man måske indse at man er en aldrende herre og tage sig en tribuneplads og eventuelt medbringe et lille morfartæppe til benene.

Udover generelt brok var koncerten ganske fin. Et par sikre vindere, noget af det nye og noget jeg ikke havde hørt før. Der blev sunget om tv-prædikanter, misbrug, smerte og kærlighed i den helt store dur og det var sgu ikke så dårligt endda. Efter den smertefulde omgang tinnitus sidste uge levede jeg endnu engang op til ærestitlen som morfar, og gennemførte koncerten iført ørepropper. Jeg kan ikke gøre for det, men jeg føler mig en smule gammel. Fornuftig, men også lidt gammel. Det går nok over.

Nå, men jeg skal ikke trække tiden ud længere – her er lidt til øjnene:

6. June, 2006

Hvad lavede du i søndags? Et lidt forsigtigt gæt vil være at du ikke fik sprøjtet finthakket musehjerne ind i armen – det hører nemlig til sjældenhederne, og kan ikke umiddelbart anbefales. Hvad man dog ikke finder på når man keder sig.

Den flittige læser vil vide, at jeg drager til asien til vinter, og på sygdomsfronten er de alt andet end kedelige dernede! På menukortet er der spændende ting som malaria, smitsom leverbetændelse, difteri og japansk hjernebetændelse – for lige at nævne et par stykker. Sidstnævnte blev der vaccineret første gang for i weekenden, og hvor bizart det end lyder, bliver det leveret som granuleret musehjerne – så fint at det ikke ligner andet end en klar væske. Kapper tog billeder og en anden kammerat stod for indsprøjtningerne. Nu er vi ét skridt tættere på afrejse! :-)

Weekeden bragte ikke flere nåle med sig, men til gengæld både køretur på den tohjulede, isvafler, hygge og små pizzaer. Kan det blive bedre? :-)


Johnny