Me
8. June, 2006

Én er lige kommet træt hjem koncert med Depeche Mode. Jeg er ikke hysterisk fan, men jeg er ret vild med deres musik og tænkte at liveoplevelsen absolut ville være en fjer i hatten. Det var det også. Sådan nogenlunde.

Jeg er muligvis ved at blive en gammel, sur mand, men for fanden hvor er jeg træt af at stå op ad plyssede forstadskonger med vulgært blingbling og Diesel jakker fire-fem timer i streg, få hældt dårligt fadøl ned af ryggen og få ondt i fødderne. Nogle gange skal den naturligvis ha’ et knald på den hysteriske koncertbrille (når de spiller f.eks.), helt oppe foran scenen, men nogle gange skulle man måske indse at man er en aldrende herre og tage sig en tribuneplads og eventuelt medbringe et lille morfartæppe til benene.

Udover generelt brok var koncerten ganske fin. Et par sikre vindere, noget af det nye og noget jeg ikke havde hørt før. Der blev sunget om tv-prædikanter, misbrug, smerte og kærlighed i den helt store dur og det var sgu ikke så dårligt endda. Efter den smertefulde omgang tinnitus sidste uge levede jeg endnu engang op til ærestitlen som morfar, og gennemførte koncerten iført ørepropper. Jeg kan ikke gøre for det, men jeg føler mig en smule gammel. Fornuftig, men også lidt gammel. Det går nok over.

Nå, men jeg skal ikke trække tiden ud længere – her er lidt til øjnene:

[RSS] 7 kommentarer til “playing the angel”

  • Jun
    8
    2006
    01:57 - Thomas

    For dælen da… tror jeg er gået forbi dig et dusin gange, hvis de billeder viser, hvor du stod…

  • Jun
    8
    2006
    10:11 - neurox

    Det gør de i allerhøjeste grad – men der var nu også en del mennesker! 😉

  • Jun
    8
    2006
    16:03 - Anita

    Jeg fæstner mig ved ordet ørepropper og tænker; morfar eller ej, det er det bedste du kan gøre for dig selv… altså udover at nyde en iskold fadbamse og se på bæææjbs 😀

  • Jun
    8
    2006
    16:54 - neurox

    Pinligt ædru var jeg iøvrigt også! 😉

  • Jun
    8
    2006
    18:31 - Anita

    … og tidligt op og alting. Hvad skal der dog ikke blive af dig. Ha ha…

  • Jun
    9
    2006
    00:12 - Bettina

    WooooW!!!

    Ville ha fået musikgasmer i flæng der \o/

  • Jun
    9
    2006
    16:02 - neurox

    Det var også ganske fint, men for fanden – næste gang vil jeg sgu ha’ en siddeplads! :-)


Johnny