Me
17. July, 2006

Jeg har altid været fascineret af billeder, lige fra jeg var en lille purk til nu hvor jeg er.. lidt ældre. Et billede fastfryser et øjeblik i tiden, og kan hives frem i tørre tider. Det gælder iøvrigt også pornografi, men lad os holde os på den sobre side idag.

Jeg kan ikke huske præcist hvad mit første kamera var, men jeg var en lille rod og det var længe før den digitale revolution. Det var også et stykke tid før dødelige familiekameraer havde zoom, men da det endelig var til at få for menneskepenge fik jeg mig et rigtig smart Pentax kamera. Der blev zoomet på livet løs, og alt fra fødselsdage til spejderture røg i kassen. Det var også her i mine teenageår, hvor jeg første gang lærte at fotografi var mere end at trykke på udløseren. Min kammerat Morten lokkede mig med til foto på ungdomsskolen, og vores australske lærer fortalte og berettede løs om lukketid, blænde, flash og filmfremkaldelsesprocesser. Ungdomsskolen udlånte “gammeldags” kameraer, hvor man skulle dreje og indstille for at resultatet blev til at bære. Dengang var det hele både fascinerende og også en smule forvirrende. Jeg indrømmer gerne at jeg var væsentligt mere tryg ved mit supersmarte Pentax. Desværre blev det væk i flytterodet, eller fik nye langfingrede forældre sidst i 90’erne. Hvad der præcist skete ved jeg ikke, men i en periode omkring mine purunge 20’ere var jeg kameraløs.

Af uransagelige årsager, rejste jeg i sommeren 1999 til Mellemøsten. Nogle af jer har muligvis allerede fået tudet ørene fulde med den historie, men i det ulidelige retrospekt kan jeg se at det på mange måder var en afgørende oplevelse for mig. Jeg opdagede dybt nede at der var noget helt galt med mit daværende forhold – på trods af at der gik endnu et stykke tid før der blev handlet på det, jeg fik erhvervet mig yderst ondskabsfuld, permanent rejsefeber og sidst – men absolut ikke mindst – fik jeg øjnene op for fotografiet igen. Jeg havde som bekendt ikke noget kamera på det tidspunkt, så som souvenir fra en måneds rejse rundt i Israel, Jordan og Ægypten havde jeg.. filmrullerne fra to engangkameraer. Jeg har lige siden ærgret mig over mit valg af fotoudstyr på de breddegrader, og har indset at jeg må tage turen igen engang med rette forberedelser.

Engang i år 2000, for ydmyge seks år siden, blev jeg færdig med min uddannelse som datamatiker. Her i Århus fungerede det delvist som et aktiveringsprojekt for forvirrede folk over fyrre, men der kom da en håndfuld dygtige mennesker ud af det. Jeg var øjensynligt en af de vellykkede, for umiddelbart efter blev jeg headhuntet til en programmørstilling. Den første løn løb ind en måned senere, og med kollektivets yderst ydmyge husleje, var det en forholdsvist stor portion penge. Da kamerakrisen kradsede, blev de hurtigt investeret i et Canon PowerShot S20 digitalkamera med det største daværende lagermedie – et Microdrive fra IBM. Prisen var næsten oppe at røre 10.000,- for begge dele, men tilfredsheden var i dén grad til at spore.

Med min nyfundne rejselyst og nyindkøbte kamera, tog jeg ud i verden. Første mål var Skotland, hvor drengene og jeg drak whisky og besteg små bjerge. Det er et usædvanligt smukt land, og det ærgrer mig voldsomt at vi ikke har bjerge som de skotske her i Danmark. Et års tid senere var vi på forretningsrejse med firmaet, og i en god lang ude rendte jeg rundt og fotograferede sære ting i Las Vegas – og tro mig; dem er der nok af. PowerShot kameraet har altid leveret utroligt flotte billeder, og har været en rigtig arbejdshest. Med sine 3.3Mp og mulighed for at gemme næsten 1.000 billeder, var det en rigtig kriger for 4-5 år siden, men nu døjer det med en ultrafølsom udløserknap, og et bagdisplay der nogle gange rykker sig løst. Det nyder nu dets otium på min reol på det fashionable Trøjborg.

for 3-4 år siden var jeg i München første gang, og fik fornøjelsen af at prøve en bekendts professionelle Canon EOS D30 første gang. Det havde et voldsomt objektiv på, og jeg var dybt betaget over de billeder man kunne tage. Det var måske her det begyndte at gå op for mig, at jeg savnede noget at skrue på. Jeg savnede at rode med lukketid, blænde og fokus igen. Et par år senere købte jeg selv samme kamera forholdsvist billigt, og det var mit første spejlreflekskamera nogensinde. Som den dedikerede læser muligvis allerede har opdaget, er det nyligt blevet opgraderet til et 350D. Det nye spejlreflekskamera har ikke den samme hårdhudede kvalitet som det gamle, men til gengæld vejer det næsten ingenting, og er lynende hurtigt. Logikken er også væsenligt forbedret, så når jeg ikke er i det eventyrlystne hjørne, kan jeg slå hjernen fra og bare trykke på udløseren – resultatet er absolut anstændigt.

Jeg er ikke nogen specielt dygtig fotograf, men jeg er nysgerrig. Jeg vil gerne lære mere, og jeg lytter efter bedste evne når klogere folk taler. I sidste uge skulle jeg f.eks. hente et UV filter til mit nye kameras 18-55mm objektiv, og istedet for at købe det billigt i Japan Foto, valgte jeg at kigge forbi fotohandleren på Trøjborg. Jeg vil skyde på at prisen på filteret var næsten det dobbelte, men til gengæld fik jeg noget Japan Foto ikke sælger; jeg fik historier fra dengang ejeren selv var pressefotograf, og hvordan han knoklede for at få de rigtige billeder i kassen, skyndte sig hjem i kælderen og tørrede billeder over gasblus for at få dem hurtigt færdige til pressen. Han fortalte og berettede om hvordan man lærte at kompensere for kameraernes forsinkelse og andre skavanker, så man f.eks. til sportsstævner altid fangede højdespringerne på det helt rigtige tidspunkt – og hvordan man altid kunne stole på sit Rolleiflex. Jeg kunne mærke at han var glad for at fortælle og berette, og selvom jeg foretrækker at få en billig UV linse, var røverhistorierne pengene værd.

Siden da har mit nye kamera og jeg været på en foto-safari eller to, og hvis jeg ellers kunne få fingeren ud, kunne resultatet tale for sig selv. Jeg mangler stadig rutinen og en masse af den tekniske baggrundsviden, men indtil videre syntes jeg da at jeg får nogle sjove og skæve motiver i kassen.

Jeg må hellere købe mig en bog – nogle forslag? :-)

[RSS] 11 kommentarer til “fotografiet og jeg”

  • Jul
    17
    2006

    HUSK! Det er ikke udstyret der tager de gode billeder. Det er fotografen.

    Eller for at citere Peter Griffin: “Guns don’t kill people. Rappers do.”

  • Jul
    17
    2006
    23:14 - neurox

    Som det ser ud lige nu, er det nok fotografen der først kommer til kort! Jeg går og lurer lidt på at købe nogle bøger om fotografi, så jeg kan vride lidt mere ud af kameraet! :-)

  • Jul
    18
    2006

    Sig til hvis du skal have et Crash Course i optimering af billeder i Photoshop. Det kan gøres meget let og meget hurtigt. Check evt fotokritik.dk og lad dig inspirere. Det er 10 x bedre end bøger.

  • Jul
    18
    2006
    19:38 - neurox

    Takker, El Büllow – men én ting af gangen. Nu skal jeg lige lære at få nogenlunde billeder i kassen først! :-) Jeg havde forresten luret på Understanding Exposure og The Digital SLR Handbook. Noget du kender til?

  • Jul
    18
    2006
    20:58 - Kasper

    Kodak havde tidligere en bog der hed “Taking great pictures”… den var rimeligt simpel, men gav ligesom den grundlæggende teori… i en periode kunne bogen læses gratis på nettet… det kan den ikke længere idag, men de har stadig et site med dele af den. Jeg vil anbefale dig at browse igennem det, samt Philip Greenspuns gamle making photographs tutorial på photo.net. Det første er lidt let brows bar pop info… phillips er en super grundig gennemgang af den basale teori.

    Derefter får du som christian også har nævnt ikke den tekniske teori det kommer an på, men den kreative side med at finde den bedste måde at præsentere sit motiv på. Her kan du også læse lidt teori, enten i den tungere ende eller i den lidt lettere ende. Begge bøger fokusere på maleriet, men teorien er den samme.

    En anden måde at lære mere om komposition på, er ved at bruge tid på at studere virkeligt gode billeder. Du kan sagtens kigge lidt rundt på fotokritik og lign. sites, men indholdet kan være meget svingende i kvalitet og man har tit følelsen af at spilde tid på at studere fotografier der ikke er meget bedre end det man selv kunne tage. Istedet vil jeg anbefale dig at bruge lidt kroner på et par virkeligt gode foto kunst bøger… de kan indtages i sofaen med et godt glas øl i hånden. Du vil være helt sikker på at du fra ende til anden vil møde billeder der inspirerer til at komme videre med sine egne, og når du er igennem bogen, kan den på smuk vis ligge fremme på stuebordet og få dit hjem til at udstråle sofistikeret kunstner ånd.

    I helt tilfældig rækkefølge er der her lidt guf at kigge nærmere på: Portrætter taget af Henri-Cartier Bresson, En samling af Bresson’s billeder fra indien (god inspiration til fotografi i Thailand), lidt af Stanley Kubrik’s tidlige foto arbejde, lidt blidere erotisk af Helmut Newton, lidt hårdere erotisk af Dave Naz, og endeligt, en stor tyk samling af billeder fra national geographics arkiver.

  • Jul
    19
    2006
    12:53 - Anita

    Kasper – de bøger du nævner til sidst; er det nogle du selv ligger inde med ? Ifald Ja, er det så nogle man må kigge lidt i ved lejlighed ?

  • Jul
    19
    2006
    13:20 - Kasper

    Ja, det gør jeg… har også en del andre lign. men… alt hvad jeg ejer er pt pakket ned i en lang række umarkerede flyttekasser, der til stor gene står hos min mor i fredericia.

    Men, hvis jeg støder på dem, skal jeg nok lige tænke på dig og pille dem fra 😉

  • Jul
    19
    2006
    13:38 - neurox

    Kapper, tak for din linksamling – jeg kigger dem lige igennem når jeg får et sekunds fritid! :-)

  • Jul
    21
    2006
    21:03 - Allan

    Må jeg – med klædelig beskedenhed – anbefale min linksamling:

    http://ricewood.googlepages.com/home

  • Jul
    24
    2006
    23:09 - neurox

    Allan, det må du i hvertfald! Jeg kigger forbi og læser når jeg får et øjeblik! :-)

  • Aug
    2
    2006
    22:20 - neurox

    Note to self: læs den her!


Johnny