Me
18. July, 2006

Når jeg en sjælden gang imellem føler jeg kan bidrage med viden, en lille spidsfindig morsomhed eller generel jubel fra sidelinien, lægger jeg en kommentar hos folk. Nogle kommenterer for at sprede lidt hygge og måske endda lidt kærlighed, imens andre udelukkende kommentere for at pisse folk af.

Der syntes at være tendens til at dette primadonnashow primært tager sin udfoldning på tøsernes sider. Opmærksomhedssøgende, kontrære kællinger tæppebomber kommentartråde med stikpiller og kontante tilsvininger, som ofte med ringe informationsniveau og faktuelt indhold. Selv er jeg stor fan af at diskussioner, men nogle af tråde jeg nyligt har læst ude i blogland skraber bunden.

Blogland er et stort kaffeslaberas. Vi sætter os anonymt ved et bord, sipper til kaffen og lytter med. Nogle bliver siddende længe, nogle kommer med en kommentar, og nogle rejser sig hurtigt og går. Der er ikke noget deltagelseskrav, og du er fuldkommen fri til at sætte dig hvor du vil. Leder du længe nok, kan det måske endda være du finder et bord med de helt rigtige småkager. Problemet er, når en af de her kontrære skinker tropper op til et kaffebord, og med fingrene hårdt, hårdt inde i ørene skingrende skråler den første tilsvining der kommer ind på lystavlen. Det kan være alt fra analt detektivarbejde (du skrev lige før at du.. ) og uoplyste beskyldninger (jeg kan se på det billede at du er dyremishandler) til direkte mobning (du er grim/tyk/dum) og går man dem på klingen, bliver tidligere kommentarer undskyldt med “sådan er jeg jo” og “jeg ville jo bare skabe lidt røre”.

Heldigvis er folk sjældent sådan ude i virkeligheden, men desværre har de rig mulighed for at komme i kontakt med deres ulidelige side, her på nettet. Fra deres trygge sofahjørne, kan de – bevæbnet med spydige fingre, en kop kaffe og et lunt tæppe – tude i timevis og få den opmærksomhed de tydeligvis mangler. Sletter man deres kommentarer, tuder de over uretfærdig behandling – til trods for at de har svært ved at præstere samme selv.

Føler du dig ramt, kære hylende skinke, så lad mig sobert give dig følgende opfordring: tænk før du skriver. Ville du sige samme sætning til mit ansigt? Ville det føles pinligt, ubehageligt eller forkert? Så er der nok stor sandsynlighed for at du burde lade være med at kommentere.

[RSS] 19 kommentarer til “kommentarer”

  • Jul
    19
    2006
    00:54 - Anita

    Som jeg har skrevet hos Thomas W. så ville jeg ønske jeg besad evnen til at være ligeglad med tåberne. Jeg øver mig hver gang. Lytter til de ord Rasmus engang skrev til mig om at forholde sig neutral og til de ord, jeg har talt med flere bloggere om; at tie sådanne personager helt ihjel. Så er der nemlig ikke meget fis ved at være provokerende i et øjebliks kedsommelighed, hvor bidderne af misundelsens brød er svære at tage.

    Det er viise ord du skriver dér Neurox og i høj grad stof til eftertanke!

  • Jul
    19
    2006

    […] Jeg har igen fået noget at tænke over. Jeg messer Rasmus´ord for mig selv igen og igen; ignorer den slags. Jeg øver mig hver gang, taper fingrene til med Gaffa, men det kan gøres meget bedre. […]

  • Jul
    19
    2006
    01:18 - Thomas

    Der er altid nogle, der ikke kan opføre sig ordentligt, når de ikke bliver holdt direkte ansvarlige og mærker konsekvenserne øjeblikkeligt.

    Usenet, IRC, WWW, Fidonet – forskellige steder men præcis den samme historie. Fyre gør det forøvrigt også – nok bare ikke så meget i denne sammenhæng.

    Det er ellers let at undgå: Hver gang man overvejer at trykke “tilføj”, så skal man huske at tænke på: “Gør det her mig til en røvhat?”. Hvis svaret er ja, så skal man slette det, man skrev, og finde på noget andet eller helt lade være.

  • Jul
    19
    2006
    03:04 - Kristian

    Det forekommer mig det har været sådan længe .. at folk lukker en masse mundlort ud som de ikke tør sige til ansigtet på folk af frygt for at få en omgang prygel eller andet godt retur … men når de sidder bag skærmen føler de, at de kan tillade sig hvad som helst.

    Jeg kan kun grine af dem .. og kan da slet ikke tage det seriøst .. Noget må der være galt.

    Har selv haft “fornøjelsen” af at blive svinet til på nettet, blev kaldt grim, da jeg foreviste billede for en person jeg havde chattet med i nogle timer, men endnu sjovere blev det da jeg pænt skrev tilbage: “Nå ja, hvad kan jeg gøre ved det? Sådan er jeg født :)”. Der blev vedkommende ligefrem sur over jeg ikke lod mig gå på af dennes kommentar ang. mit udseende og begyndte straks at finde på flere spidsfindigheder … Alt i alt meget underholdende og kan da ikke lade være med at tænke over hvordan personen, der kan være sådan bag en skærm, har det med sig selv … Man kan kun gætte!

    Alt i alt en meget tankevækkende post fra forfatteren af denne blog, neurox.

    Det får en til at tænke på hvad er sket med divisen:

    “Vær mod andre, som du gerne vil have de er mod dig”

    Den er da vist røget ud på de evige bitmarker, for jeg tvivler da stærkt på, at folk der sviner andre på nettet, vil have vi gør det samme mod dem.

    Eller er det bare mig?!

  • Jul
    19
    2006
    07:53 - Acq

    Neurox; u got it. Hørt, hørt!

    Det er nemlig så nemt at bag skærmen komme af med den galde der trænger sig på. Konsekvenserne er til at overse. Tror de.

    Som Anita er inde på er det klogeste nok at ignorere de mest utålelige kommentarer, men selv har jeg svært ved at lade en tilsvining stå uden at have reageret på den. Jeg sletter selv de værste for tiden.

    Jeg øver mig så i at lade være med at slette, uanset at de i deres uendelige dumhed svier og rammer et “Jeg er ikke blevet forstået korrekt”-center i mig. For som en klog kvinde skrev forleden: en kommentar siger mere om afsenderen end om modtageren.

  • Jul
    19
    2006

    Et godt sympatisk indlæg – gode kommentarer.

    Jeg vil tilføje – at “skinkerne” bestemt også kan være af hankøn!

    Jeg har aldrig fattet hvorfor man går ind på en andens blog og begynder at kaste svinere om sig – hvis jeg kommer ind på en blog jeg synes er dum, stødende eller på anden måde mig imod, så går jeg da bare min vej igen, og lader være med at komme tilbage.

    Min blog er en hverdagsblog – hvis nogen har noget mod det, så kan de lade være med at læse den. Jeg skriver mest for mig selv alligevel :-)

    Godt emne at ta’ op – thumbs up for det!

  • Jul
    19
    2006
    09:08 - chris

    Jeg må læse de “forkerte” steder, for jeg har sgu aldrig oplevet sådan noget. Jeg har hørt om det mange gange, men aldrig læst med eller været hvirvlet ind i det – heldigvis.

  • Jul
    19
    2006
    09:10 - Tina

    Skægt jeg har også lige tænkt over det med dårlig tone her på nettet. Om hvordan almen opdragelse ikke, for nogen, er nødvendig men at alt er lovligt, af div. mudderkastningen uden mål og med. Rigtig godt ramt Neurox og rigtig godt fremlagt.

  • Jul
    19
    2006
    09:28 - Anja

    Det er jo fuldstændig rigtigt. Viise ord. “Tør du sige det i ansigtet på folk? Nå ikke, så ti da stille og hold det for dig selv!”. Jeg ved virkelig heller ikke, hvad der sådan får folk til at vise den rådne inderside, vi alle sammen til et vist punkt besidder – MEN som de fleste af os heldigvis har hæmninger nok til at kunne holde for os selv. Det er virkelig beklageligt, at det går ud over nogen her i blogland, men desværre… som Anita var inde på, findes der jo brådne kar overalt, og visse steder er de mere synlige end andre steder. Jeg tror personligt, at de personer, der opfører sig således – uden noget videre netikette – er de samme personer, som dem man møder på jobbet/i omverdenen… de samme personer som har mest travlt med at nedgøre andre eller prøve at komme til orde med deres – meget vigtige – mening. Men.. det er jo svært, for i og for sig kan det lige så godt være den stille person, der ikke gør sig yderligere bemærket, men som får afløb på denne nederdrægtige måde.. suk da også. Der er ikke andet at gøre end at forsøge at være ligeglad… phewww!!

  • Jul
    19
    2006
    09:33 - morten

    Der er jo ikke noget nyt i , at nogen smider en kommentar der falder lidt ved siden af, hverken her i det såkaldte “blogland” eller i den virkelige verden.
    Ligeså er der heller ikke noget nyt i at der tit og ofte rejser sig et ramaskrig i form af en del støtte indlæg for den det nu er gået ud over.
    Herregud venner det foregår på nettet , at en eller anden ( og lur mig om ikke vi i dette tilfælde taler om fivetosix, der er jo ingen grund til at vade rundt om den varme grød til man brænder fødderne) smider et indlæg eller en kommentar der er lidt besk, så lad hende ( dem ) dog man har jo en mulighed for at spærre vedkommende fra besøg på ens blog ligesom man normalt ikke ville invitere personen på kaffe i ens stue.
    Et eller andet sted er disse opstød jo med til at sætte lidt kolorit på sagerne , så en vis berettigelse har de jo alligevel.

  • Jul
    19
    2006
    10:20 - Anita

    Morten – der kan sagtens spærres for adgangen af sådanne personager. Der kan også sagtens ties ihjel, men gøres det, så vent og se, at selvsamme person vræler på sin egen blog og det er dér jeg personligt nu skal øve mig i ikke at tage en stor fed mudderklat og kaste efter vedkommende (som altså ikke kun behøver at være fivetosix; der er flere af dem derude. Ligenu er det blot hende der er den “sidste nye”). Men kan man være fælles om at tie ihjel, så går der ikke ret lang tid, førend personen enten går i den anden grøft, fordufter helt eller tager anden net-identitet. Det er også set før…

    Når du taler om kolorit på den måde, så minder det mig grangiveligt om den slags parforhold, hvor luften længe har været tyk og klam og hvor det eneste der kan hjælpe er, at tage sig et monsterskænderi og dét er fame sørgeligt! Så keder man sig sgu.

    Når man så ser i bakspejlet på hele denne klamme episode, så får vi da vendt tingene igen og igen og burde lære noget af det.

    Jeg vil lære noget af det… jeg vil holde kæft og være ligeglad…

  • Jul
    19
    2006
    10:21 - neurox

    Det var da iøvrigt noget af en kommentartråd at vågne op til! Tak for bidragene! 😀

    Chris, nogle gange ville jeg ønske at jeg også havde undgået dem! 😉

    Morten, jeg har intet imod lidt kolorit; jeg har også selv leveret lidt hist og her. Problemet er bare at det er noget lort folk efterlader sig, og ikke hverken kloge, skarpe eller spidsfindige kommentarer. “Grimme dig” er bare ikke rigtig nok til at imponere mig. En helt anden ting er reglen fra skolegården – skal du slås, så find en på din egen størrelse. Hvis nogen ønsker at råbe og skrige i blogland, så find nogen der gider høre på det istedet for at tæppebombe feel-good bloggernes blomsterbed.

  • Jul
    19
    2006

    Heyyyy – feel-good blogger – det lyder da fedt … sådan en vil jeg være :-)

  • Jul
    19
    2006
    12:16 - Anita

    Også mig. Kræver det mon ikke et logo af en art 😀

  • Jul
    19
    2006
    13:21 - Lene

    Ahem, jeg skrev om noget der ligner liiige en time inden dig. Mærkeligt, og pudsigt:-) Så jeg er også enig, men sidder bare tilbage med et spørgsmål; hvordan spærrer man for nogens adgang til sin blog??

  • Jul
    19
    2006
    13:37 - neurox

    Lene, jeg har ikke læst din side og det kom bare frit fra leveren. Med hensyn til at spærre adgang, så skal du nok ha’ fat i Smartlog-drengene! :-)

  • Jul
    19
    2006
    13:48 - Lene

    Nej, jeg tænkte heller ikke at du havde læst min side.. Slet ikke, tænkte bare; to sjæle en tanke-agtigt:-)

  • Jul
    20
    2006
    02:28 - Kristian

    Man må da sige der har været gang i den her :)

  • Jul
    20
    2006

    Anita, du lever ihvertfald fint op til at være en feel-good blogger :o)

    Og … kan du ikke også lave logoer? Ellers må vi bestille et hos Liselotte…


Johnny