Me
20. juli, 2006

Op imod 1.000 ekstremistiske kristne var i denne måned på campingferie med deres skaber. De blev pumpet fulde af godhed, og spørgsmålet er så – hvad rager det os, og gavner det overhovedet nogen?

De er derude, de indre missionske. De klistrer fisk på deres biler, for konstant at minde dig om at de er bedre end dig – bedre mennesker og at deres plads i himmeriget er reserveret. De kan sagtens leve og fungere udenfor deres ekstremistiske trossamfund, men dybt i deres hjerter er de ikke i tvivl – de kommer i himlen, og du ryger lige lukt i helvede.

Afsted ryger de så på bibellejr, hvor de hylder hinanden og deres gud. Det er her jeg undrer mig lidt, for hvis man er sådan et gudsfrygtigt godt menneske – hvorfor er man så ikke ude for at gøre noget godt for andre, istedet for at svælge i sin egen godhed? Istedet for at hylde sig selv og sine egne, hvorfor så ikke lade sit bibelhysteri komme til udtryk i en eller anden form for velgørende arbejde?

Forklaringen må være at vi andre dødelige allerede er fortabte, og ethvert indre missionsk forsøg på at redde os ville være spildt. Det eneste fornuftige, må for dem være at isolere sig i deres snævertsynede, dømmende, intolerante, bibelfanatiske, lukkede og naive trossamfund.

Selv er jeg på Charles Darwins vogn, og velvidende at naturen over tid kasserer det ubrugelige, vil jeg læne mig tilbage og vente på at Indre Mission uddør.

[RSS] 19 kommentarer til “på camping med gud”

  • jul
    20
    2006

    Jeg venter sammen med dig… lige så stille… for alt godt kommer til den, som venter :-)

  • jul
    20
    2006
    11:44 - neurox

    Der vil løbende blive serveret kaffe og småkager imens vi venter.

  • jul
    20
    2006
    Permlink | Abonnerer
    12:08 - chris

    Ohh.. Så er det bare lige om småkagerne smager godt ved Jeres Bord ;)

    Du får da lige slået nogle holdninger fast for tiden HC! Hatten af for det og jeg er så absolut og aldeles enig.

  • jul
    20
    2006
    13:41 - neurox

    Meget apropos, så slog det mig lige — hvis Indre Mission og/eller venner må stille fordømmende boder op på diverse erotikmesser landet over, mon det så også virker omvendt? Må vi komme og sætte en stand op på deres bibellejr, og sprede det glade budskab om pornografi og selvstændig tankegang?

    Bare en tanke.. ;-)

  • jul
    20
    2006
    14:22 - Thomas

    Det ville da også være passende med Red Warszawa, der kunne opføre hele Omvendt Blå Kors.

  • jul
    20
    2006
    Permlink | Abonnerer
    15:12 - Maagaard

    Jeg er sikker på at gud har reserveret et sted i helvede til dig. Komplet med Windows 3.10 og en radio der kun spiller Barry Manilow.

    /Maagaard, der skal sidde boxen ved siden af dig.

  • jul
    20
    2006
    15:20 - neurox

    Mon kaffen i helvede er kold… ? *ponder*

  • jul
    20
    2006
    Permlink | Abonnerer
    16:12 - Maagaard

    Kaffe ??, der er kun lunken The.

  • jul
    20
    2006
    16:18 - neurox

    Aaargh the suffering! Hohoo.. :-D

  • jul
    20
    2006
    Permlink | Abonnerer
    19:09 - Erik

    100% enig og tak for et godt grin :)

    Jeg tvivler på at du får lov til at stille boden op på deres bibellejr.

    Lidt det samme som at muslimerne må få deres moskeer her i landet… men de er nok ikke så hippe på at få et par kristne kirker.

    /Erik

  • jul
    21
    2006
    18:32 - Thomas

    Der er nu tit og ofte kristne kirker i muslimske lande, så den er nu svær at gnække i skægget over.

    I Tyrkiet er en af dem endda blevet konverteret til moské, men på grund af dens historiske vigtighed er den stadig udstyret med de oprindelige kristne motiver.

    Nogle gange kunne man godt lære noget af ældre civilisationer.

  • jul
    23
    2006
    Permlink | Abonnerer
    22:03 - Lizelotte

    Såså … jeg har faktisk været på bibelcamping som barn … og har ikke taget (ret meget) skade. Det skal dog siges, at jeg er overbevist ateist… :o ) Måske skyldes det barndommens eksponering til tungetalende tosser….

  • jul
    24
    2006
    23:08 - neurox

    Jeg blev også trukket igennem konfirmationsforberedelser, da mine forældre var af den overbevisning at det ville være godt for mig. Jeg er stadig hverken døbt eller konfirmeret, og mener personligt at religion ikke kan gøre noget for mig. Alment kendskab har dog aldrig skadet nogen.

    Jeg har dog en snigende mistanke om at arrangørene af bibellejren har en anden dagsorden, end at give et alment kendskab.

  • jul
    25
    2006

    Jeg er sådant set krisen. Protestant. Men alligevel skyr jeg indre mission, som pesten – jeg er af den opfattelse, at de har misforstået noget meget væsentligt og deres måde at praktisere deres tro på er mig ligeså fjernt, som… tjah, andre fundamentalistiske religiøse uanset trosrestning.

    Den romersk katolske kirke har jeg det også svært med ;-)

    Iøvrigt har vi i min familie ALDRIG haft nogen som helst respekt for folk, med støttehjul på korset.

  • jul
    25
    2006
    17:44 - neurox

    Yep, verden ville være et bedre sted, hvis religion virkelig var en privat sag.. :-)

  • jul
    25
    2006

    Jeg er protestant netop fordi, jeg mener at forholdet mellem Gud og jeg er et personligt forhold ;-)

  • jul
    25
    2006
    18:01 - neurox

    Jeg bifalder din holdning – fortsat held og lykke med projektet! :-)

  • jul
    26
    2006
    Permlink | Abonnerer
    14:16 - Irene

    Neurox, jeg voksede op i en af indremissionens højborge. De baskede meget med deres bibler, men ikke mere end mange andre religiøse.

    Erik, jeg synes man skal passe på med at graduere religioner. Så vidt jeg lige kan vurdere er de faktisk alle lige slemme.

    Nu bor jeg i et primært katolsk land, hvor kirken fylder voldsomt meget i den enkeltes hverdag. De lader til at være glade, dem der bruger religion i deres hverdag. De har en rettesnor, som de ikke selv behøver lave, den er indbygget i deres religion.

    Hvor vil jeg hen? Jo, jeg synes det er farligt at pege fingre ad een type religion over en anden. Jeg kan ikke se indremission er værre end alle de andre religioner. De vil alle frelse os, der dybest set er ufrelselige …

    Darwin var en klog mand …

  • jul
    26
    2006
    14:42 - neurox

    For mit vedkommende stod Indre Mission bare forrest idag, men indlægget reflekterer mine generelle holdninger for udfarende og dømmende religiøse mennesker – specielt hvis de har travlt med at svælge i deres egen godhed. At kunne se sig selv og andre i en smule perspektiv kunne gavne disse mennesker.

    Fred være med de mennesker, som finder støtte i religion – hvis de vel at mærke kan holde det for dem selv. Tænk på hvor mange millioner mennesker der er døde, fordi nogen havde travlt med at pointere at min gud er bedre end din. Når religion kommer i vejen for tolerance og udvikling, har det efter min mening udlevet sig selv.


Johnny