Me
26. July, 2006

Der har været catfight i blogland, og folk fór til og kommenterede for, imod, og nogle fandt sågar lidt plads til at brokke sig over at folk brokkede sig. Metabrok kunne man måske kalde det. Men livet fortsætter..

Indrømmet, jeg er ikke for fin til at være i kontakt med min feminine side, og jeg kan da også finde underholdning i det intrigante. På den anden side kan jeg ikke mønstre den samme vedholdenhed som mine medsøstre, og jeg indrømmet blankt at det er begyndt at kede mig nu. Som en anden Cæsar til gladiatorkamp, sidder jeg og gaber og overvejer at gå hjem. Dem der stod for skud har selv kastet med mudder, de skarpe har kommenteret, og de mindre skarpe har – igen – underholdt med deres pinlige forsøg på comebacks.

Her sidder jeg så, og forbander min indre sladderkælling, velvidende at min tid og evner var bedre brugt på noget konstruktivt. B-film med kæmpeedderkopper eller mænd med to hjerner – noget i den stil.

BlogWars

På bundlinien er det vist bare endnu en dag i blogland – på godt og ondt.

[RSS] 8 kommentarer til “og livet fortsætter”

  • Jul
    27
    2006

    Hørt
    … jeg foretrækker også B, C, D-film af gyser eller Sci-fi genren fremfor dialog af sæbeopera-dimentioner.
    Men indrømmet – jeg har læst med og forholdt mig osv. Bedre menneske er jeg nok ikke.
    Ligesom jeg kan komme til at zappe over på Glamour og se et helt forfærdeligt afsnit – afnsit 4539 – Brook og Stephanie hader stadig hinanden … men jeg ville foretrække at de i stedet for udvidede Jakob Stegelmans “Planet X” og sendte nogle af filmene i hel udgave også.

  • Jul
    27
    2006
    00:03 - Anita

    Tjaa, sådan er det i alle fora såvel IRL som på nettet. Der skal altid være nogle ballademagere imellem, som prøver at gøre et stort nummer ud af at skille sig ud blandt flokken og som jeg altid har sagt, så er det kun et spørgsmål om tid og en kedelig sædvanlig rille i Blogland, førend de nye og provokerende indlæg bliver skrevet derude.

    De er så nemme, at det er til at skrige over…

  • Jul
    27
    2006
    00:07 - neurox

    Jeg er fuldkommen enig – jeg er selv stor fan af Planet X, og håber desuden at Statsradiofonien engang kan overskue at sende nogle MST3K serien. Nu er de begyndt med de nye afsnit af Dr. Who, og det er da trods alt en start! Jeg kan iøvrigt anbefale Man With The Screaming Brain, hvis man har hang til B-film! :-)

    (Lever Ridge endnu, og hvem er han nu gift med? Jeg troede min mormor var den eneste nulevende seer!)

  • Jul
    27
    2006

    Ridge lever endnu og bekender nu kulør med gråt hår.
    Taylor er genopstået fra de døde – man tror det er løgn – og det altså ikke kun i Marvel-universet at sådan noget sker. Så nu er Ridge jo gift med Taylor, da hun ikke er død … okke jo, de kan blive ved i det uendelige.

    Men i det såkaldte blogland kan man da heldigvis også finde indlæg om skøre film m.m. Så bliver “balladen” for meget er der andre steder at søge hen.

    Så samme variation som TV kan tilbyde har blogland også.

  • Jul
    27
    2006
    00:31 - neurox

    Nu vi alligevel er off-topic, og folk sikkert alligevel ikke gider kommentere, så kom jeg lige til at tænke på dengang jeg boede i kollektiv, og vi lige havde fået Sci-Fi Channel. Vi åd alting råt, ligegyldigt hvor dårligt det var, og jeg så mangt en dårlig science fiction serie i den periode. The Starlost f.eks. – for der er jo unægteligt noget stærkt fascinerende over to Amish opdagelsesrejsende på et intergalatiske ark, der er på kollisionskurs med en klasse B stjerne. Eller var det klasse C?

    Jeg blev iøvrigt aldrig rigtig fanget af de amerikanske tegneserier. De franske, hollandske og belgiske derimod.. Yumyum.. :-)

    (Tag jer ikke af os – kommentarer til indlægget er stadig velkomne)

  • Jul
    27
    2006

    Mænd med to hjerner. Undskyld, men gider nogen ikke godt lige hjælpe en gammel kone med latterkrampe op på sin stol igen!

    OK – jeg har aldrig været sci-fi-fan. Du fik da lige mindet mig om hvorfor – det er for langt ude *G*. Næh du, den dag, I ikke har flere hoveder, end der også når ilt op til det øverste, kan I begynde at bede om ligestilling…

  • Jul
    27
    2006

    Det lyder godt nok syret. 3/4 af familien Green ville elske det.

    Da vi boede i lejlighed havde vi mulighed for at stemme Sci-fi Channel ind på Kabel-tv, så vi kunne se den i stemmeperioden … desværre blev den ikke stemt ind.

    Nå, men vi må vist hellere give plads til dit egentlig emne – medmindre nogen vil dyrke metaforen med sæbeopera og B-film lidt mere.

    Europæiske tegneserier er også cool … faktisk har jeg nok mest giftet mig til det amerikanske.

  • Jul
    27
    2006
    00:51 - neurox

    Her er plads til det meste! :-)

    Nu vi er ved tegneserierne, kan jeg varmt anbefale at man læser et par af striberne fra Sinfest og Over the Hedge – som iøvrigt er ved at blive filmatiseret.

    Nå, dynerne kalder! :)


Johnny