Me
30. July, 2006

Jeg har fået en blender, og i den anledning skal man naturligvis lave banan/vanilleis milkshakes, og se b-film. Denne gang var den så styg, at den i højeste grad fortjente en hel lille drejebog. Mine damer og herrer: How to make a monster!

Filmen er amerikansk, fra 2001, og er made for TV. Sidstnævnte behøver nu ikke nødvendigvis at være en dårlig kvalitet for en b-film, men den her stinker bare så uhyggeligt meget at den næsten fortjener en plads på hylden. I hvertfald indtil jeg finder ud af hvem der skal ha’ den i hadegave. Nå, men videre til plottet:

Et hyggeligt lille softwarefirma har brygget et computerspil sammen – problemet er bare at chefen ikke syntes det er uhyggeligt nok. Grafikken er også pisse dårlig, men den her film lever i en magisk tidsboble hvor computerspil skal ligne lort.

Screenshot 1
Spillets superskurk. Cute, men ikke specielt skræmmende, vel?

Den onde superchef beslutter sig for at fyre alle programmørene, da de jo tydeligvis ikke kan lave computerspil. Istedet ansætter hun tre nye, der er henholdsvist våbenpsykopat, computergeni og lydeffektnørd. Sammen skal de samle resterne op, og levere et superuhyggeligt spil på.. fire uger. Der er også noget med en bonus på en million til den der laver den uhyggeligste ting i spillet, men plottet hænger alligevel allerede i laser her.

Screenshot 2
Piccolinen, afdelingslederen, våbenpsykopaten (stående), computergeniet og lydnørden

Det nye tvivlsomme udviklerteam går igang, og som taget ud af en b-film fra 80’erne, lykkedes det bagmanden bag dette groteske stykke filmkultur at presse noget full frontal nudity ind. Under dække af at skulle lave motion capture af hovedskurken (eller heltinden? jeg missede det), bestiller de en model til at kravle i deres robot-føler-harness. Hun står så og jonglerer lidt med et sværd, og de får således hendes bevægelser stoppet ind i computeren.

Screenshot 3
Filmens bedste øjeblik – nøgenmodellen hopper og hopper og hopper..

De koder og koder, og får da også produceret noget der – om ikke andet – er en smule blodigere end den første udgave af spillet. Det nye supermonster – komplet med pigge, sværd, skelethoved og horn – er klar til at gå amok.

Screenshot 4
Computergrafik anno 2001. Jeg kunne tude.

Nå, men det vi allesammen har ventet på indtræffer endelig – lynet slår ned, og deres supercomputer, kombineret med computergeniets fantastiske kunstige intelligens-modul, bringer førnævnte motion capture dragt til live. At motion capture overhovedet ikke laves på denne måde, er også underhordnet. Det vil altsammen blive forklaret i den Featurette der også var på dvd’en. Den ny levende dragt slagter herefter de tre nyansatte nørder og deres afdelingsleder, og hapser deres kropsdele og lidt løst og fast fra kontoret – altsammen for at komme til at ligne monsteret fra spillet. Uhadada, spændingen intensiveres.

Screenshot 5
Levende motion-capture dragt med horn og afdelingslederen, inkl. dinglende rygrad

Tilbage er der afdelingens charmerende, men dybt naive piccoline. I et ømt øjeblik, afslørede hun sin drøm for den kolde og kyniske afdelingsleder – at lave et website, hvor folk kunne give til hinanden, istedet for altid at tage. Afdelingslederen svarede igen at ingen var interesseret i at give – her i livet handlede det om at tage. Det er altsammen ligegyldigt, for han blev som bekendt flået tidligere. Nå, men den naive piccoline og monsteret er de eneste tilbage, og iført en virtual reality hjelm, kaster hun sig ud i kamp med det virkelige monster – og det i computeren. Jeg har på dette tidspunkt midlertidigt bortkastet min dømmekraft og logiske sans, for overhovedet at kunne gennemføre filmen.

Screenshot 6
Sværkamp imellem naiv piccoline og hornet motion capture dragt

Det kommer næppe som nogen overraskelse, men den naive piccoline vinder. Vores hornede motion capture dragt møder sin skaber, da vandet fra firmaets akvarie kortslutter dens elektronik. Imens monsteret lå der og lavede gnister, tog jeg mig selv i at tænke stakkels fisk. Nogle film kan tryllebinde dig – den her syntes ikke rigtig at være én af dem.

Anyway, naiv piccoline overlever og i et gævt forsøg på at lave et klassisk twist, viser piccolinen sig at være blevet ond. Hendes drømme om at give er gået fløjten og i et eller andet ligegyldigt afpresningsorgie ender hun med at overtage firmaet.

Screenshot 7
Før naiv piccoline – nu ond afpresser

Som et forsøg på et spøjst puds, ansætter det nye firma en ny naiv piccoline, og den nye chef gir’ hende svineren. Der er gået 86 minutter, og rulleteksterne kører over skærmen. Jeg må tydeligvis være i kontakt med min indre masochist, for i et svagt øjeblik beslutter jeg mig for at se fornævnte Featurette – om ikke andet kunne det da være at den indeholdte en undskyldning til seeren. Tre minutter og fem sekunder senere var dén også slut, og udover at berette at filmen – som de fleste andre – krævede flere kamerahold, kunne de fortælle at akvariescenen var enormt spændende at lave. Bullshit.

Hvad syntes jeg så om den? Den var elendig! Jeg elsker b-film, på trods af deres manglende plot, deres lave budget og deres – til tider – elendige skuespil. De har en helt speciel kvalitet, som jeg ikke kan sætte finger på. Havde denne film været lavet i 80’erne, ville den sandsynligvis ha’ haft en æresplads på hylden, oppe ved siden af WarGames og Weird Science, men den er lavet to årtier senere – og så er det bare pinligt. Måske endda så pinligt at det er sjovt – det grubles der stadig over.

UPDATE: Jeg har været forbi IMDB og fundet et par sigende kommentarer om filmen:

If anyone says this is good, please, don’t believe them, because they may be trying to trick you, or they may have fell asleep half way through.

The game looks cheesy as Hell. Only blind morons could produce such a lame game.

[RSS] 2 kommentarer til “how to make a crappy movie”

  • Jul
    30
    2006

    HAHAHAHA….den lyder lige så god som den splatter jeg engang så om dræbersnegle – og nej det var ikke kæmpestore muterede snegle, men små sorte skovsnegle man havde brugt – meget overbevisende. Kernescene var da dræbersnegne i handske (der ikke kan ses)får et drivhus til at eksplodere – eller ung halvnøgen teenagepige træder ud af sin seng for derefter at vælte sig skrigende rundt i en flok dræbersnegle + slim. HAHAHA!

  • Jul
    30
    2006
    12:10 - neurox

    Dræbersnegle godtnok? Det ringer svagt en klokke, men jeg kan med sikkerhed sige at jeg har set film med dræberfrøer.. selvom de nu også var meget passive omkring deres dræberi. Neeeej, så hellere noget med orme, tak! :-)


Johnny