Weekenden sniger sig tættere og tættere på, og det er ikke uden fornøjelse at jeg snart flygter ud i samfundet, for senere at forlade byen. Weekenden står på kærlighed, kildevand, hindbær og sommerfugle.
Jeg kan ikke finde noget at brokke mig over. God weekend! 
Yes, min MacBook Pro er stadig død. Den har været til reparation i 8 dage nu, og iflg. servicesitet skulle den være fikset for godt ti minutter siden. Gad vide hvordan min lille aluminiumsklump har det?
Tålmodighed er en dyd.. 
Op imod 1.000 ekstremistiske kristne var i denne måned på campingferie med deres skaber. De blev pumpet fulde af godhed, og spørgsmålet er så – hvad rager det os, og gavner det overhovedet nogen?
De er derude, de indre missionske. De klistrer fisk på deres biler, for konstant at minde dig om at de er bedre end dig – bedre mennesker og at deres plads i himmeriget er reserveret. De kan sagtens leve og fungere udenfor deres ekstremistiske trossamfund, men dybt i deres hjerter er de ikke i tvivl – de kommer i himlen, og du ryger lige lukt i helvede.
Afsted ryger de så på bibellejr, hvor de hylder hinanden og deres gud. Det er her jeg undrer mig lidt, for hvis man er sådan et gudsfrygtigt godt menneske – hvorfor er man så ikke ude for at gøre noget godt for andre, istedet for at svælge i sin egen godhed? Istedet for at hylde sig selv og sine egne, hvorfor så ikke lade sit bibelhysteri komme til udtryk i en eller anden form for velgørende arbejde?
Forklaringen må være at vi andre dødelige allerede er fortabte, og ethvert indre missionsk forsøg på at redde os ville være spildt. Det eneste fornuftige, må for dem være at isolere sig i deres snævertsynede, dømmende, intolerante, bibelfanatiske, lukkede og naive trossamfund.
Selv er jeg på Charles Darwins vogn, og velvidende at naturen over tid kasserer det ubrugelige, vil jeg læne mig tilbage og vente på at Indre Mission uddør.
Hvis Ruby on Rails er så fandens godt, hvorfor kører de det så ikke selv? De sabler PHP ned på deres eget website, som spøjst nok kører PHP 5.1.4. Var der ikke noget med sten og et glashus?
Ruby on Rails er the shit. Det vil de kloge folk i hvertfald gerne have os til at tro. Mærkeligt nok har de PHP installeret på deres webserver. Sært nok bliver forsiden også serveret via PHP, så de kan ikke engang bruge undskyldningen “det er der, men vi bruger det altså ikke”.
HTTP/1.1 200 OK
Date: Wed, 19 Jul 2006 13:49:25 GMT
Server: Apache/2.2.2 (FreeBSD) mod_ssl/2.2.2 OpenSSL/0.9.8b DAV/2 PHP/5.1.4 SVN/1.3.2 mod_vd/2.0 mod_fastcgi/2.4.2
X-Powered-By: PHP/5.1.4
Vary: Accept-Encoding
Connection: close
Content-Type: text/html
Som prikken over i’et, kan vi teste at deres site virkelig kører PHP ved at tilføje det magiske URL parameter, som gør at PHP returnerer sit eget logo. Det bruges bl.a. af phpinfo() funktionen. Se med egne øjne her.
Så fantastisk er Ruby on Rails tydeligvis heller ikke.
Tak til Erlando for hintet.
Når jeg en sjælden gang imellem føler jeg kan bidrage med viden, en lille spidsfindig morsomhed eller generel jubel fra sidelinien, lægger jeg en kommentar hos folk. Nogle kommenterer for at sprede lidt hygge og måske endda lidt kærlighed, imens andre udelukkende kommentere for at pisse folk af.
Der syntes at være tendens til at dette primadonnashow primært tager sin udfoldning på tøsernes sider. Opmærksomhedssøgende, kontrære kællinger tæppebomber kommentartråde med stikpiller og kontante tilsvininger, som ofte med ringe informationsniveau og faktuelt indhold. Selv er jeg stor fan af at diskussioner, men nogle af tråde jeg nyligt har læst ude i blogland skraber bunden.
Blogland er et stort kaffeslaberas. Vi sætter os anonymt ved et bord, sipper til kaffen og lytter med. Nogle bliver siddende længe, nogle kommer med en kommentar, og nogle rejser sig hurtigt og går. Der er ikke noget deltagelseskrav, og du er fuldkommen fri til at sætte dig hvor du vil. Leder du længe nok, kan det måske endda være du finder et bord med de helt rigtige småkager. Problemet er, når en af de her kontrære skinker tropper op til et kaffebord, og med fingrene hårdt, hårdt inde i ørene skingrende skråler den første tilsvining der kommer ind på lystavlen. Det kan være alt fra analt detektivarbejde (du skrev lige før at du.. ) og uoplyste beskyldninger (jeg kan se på det billede at du er dyremishandler) til direkte mobning (du er grim/tyk/dum) og går man dem på klingen, bliver tidligere kommentarer undskyldt med “sådan er jeg jo” og “jeg ville jo bare skabe lidt røre”.
Heldigvis er folk sjældent sådan ude i virkeligheden, men desværre har de rig mulighed for at komme i kontakt med deres ulidelige side, her på nettet. Fra deres trygge sofahjørne, kan de – bevæbnet med spydige fingre, en kop kaffe og et lunt tæppe – tude i timevis og få den opmærksomhed de tydeligvis mangler. Sletter man deres kommentarer, tuder de over uretfærdig behandling – til trods for at de har svært ved at præstere samme selv.
Føler du dig ramt, kære hylende skinke, så lad mig sobert give dig følgende opfordring: tænk før du skriver. Ville du sige samme sætning til mit ansigt? Ville det føles pinligt, ubehageligt eller forkert? Så er der nok stor sandsynlighed for at du burde lade være med at kommentere.
Så er der krise i Mellemøsten igen, denne gang kombineret med at Bush åbner munden det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. For én gangs skyld giver det dog mening.
Fanget på CNN Premium. CNN har resten af historien.
Jeg har altid været fascineret af billeder, lige fra jeg var en lille purk til nu hvor jeg er.. lidt ældre. Et billede fastfryser et øjeblik i tiden, og kan hives frem i tørre tider. Det gælder iøvrigt også pornografi, men lad os holde os på den sobre side idag.
Jeg kan ikke huske præcist hvad mit første kamera var, men jeg var en lille rod og det var længe før den digitale revolution. Det var også et stykke tid før dødelige familiekameraer havde zoom, men da det endelig var til at få for menneskepenge fik jeg mig et rigtig smart Pentax kamera. Der blev zoomet på livet løs, og alt fra fødselsdage til spejderture røg i kassen. Det var også her i mine teenageår, hvor jeg første gang lærte at fotografi var mere end at trykke på udløseren. Min kammerat Morten lokkede mig med til foto på ungdomsskolen, og vores australske lærer fortalte og berettede løs om lukketid, blænde, flash og filmfremkaldelsesprocesser. Ungdomsskolen udlånte “gammeldags” kameraer, hvor man skulle dreje og indstille for at resultatet blev til at bære. Dengang var det hele både fascinerende og også en smule forvirrende. Jeg indrømmer gerne at jeg var væsentligt mere tryg ved mit supersmarte Pentax. Desværre blev det væk i flytterodet, eller fik nye langfingrede forældre sidst i 90′erne. Hvad der præcist skete ved jeg ikke, men i en periode omkring mine purunge 20′ere var jeg kameraløs.
Endnu engang har de sprunget en sikring i Mellemøsten, og i den anledning har vi fået CNN Premium på kontoret, og jeg skal love for at den libanesiske propagandamaskine er gået igang. Selvfølgelig bliver vi også bombaderet med vores egen propaganda herhjemme, men dernede smører de godtnok tykt på.
Hvis du er i tvivl om at du dagligt er udsat for propaganda, er du voldsomt naiv. Uden at vi lægger mærke til det, bliver vi dagligt mindet om hvad der er rigtigt og forkert – at venstrefløjen står for alt det gode, højrefløjen for alt det onde, at vesten generelt er de gode, og alle andre er nogle værre nogle. Nu er vi ikke umiddelbart på vej i krig, så niveauet er til at holde ud. Anderledes er det i Libanon, som er på vej i krig med Israel. Hvorvidt det er med solidt grundlag eller ej, og hvem der er de største terrorister er ikke det aktuelle lige nu; det er propagandamaskinen.
Som tidligere nævnt er min MacBook Pro blevet reduceret til et usædvanligt stilfuldt riot shield. Maskinen er øjensynligt blevet modtaget hos servicecenteret, men hvad der præcist sker i den anden ende har jeg ingen ide om. Måske er det noget med en nedstryger og en stor hammer?
Der ventes stadig spændt.
Jeg kan ikke lige huske om det var sprut, billig entré eller hvad det var, men et diskotek i skagen belønner kvindelige besøgende der flasher og underskriver en releaseform. Det har jeg ikke nogen holdning til, men jeg bed mærke i en udtalelse fra en eller anden officiel person:
Det kan ikke passe at sådan noget skal foregå i en by som Skagen.
Hvad fanden er der nu lige så specielt ved Skagen?
Har de en anden lovgivning end os andre?