“Nå, du har også været i Den gamle By?” Den sætning har du måske tit fyret af, og det er altid en rar følelse at have delt et indtryk med et andet menneske. Indtryk kan sjældent formidles 100% med billeder eller historier – nogle gange skal man simpelthen bare ha’ været der. Engang for nogle år siden havde jeg den mærkeligste oplevelse i den sammenhæng.

Engang for hundrede år siden, gik der ni år af min ungdom med at være spejder. Når man render rundt og snitter i træ og binder knuder, så kan man ikke undgå at få en masse venner. Jeg ser sjældent nogle af dem, men én af dem rendte jeg ind i her for nogle år siden. Vi faldte i snak, og det viste sig at vi havde været præcist det samme sted. Et lille hyggeligt hostel – eller vandrehjem som det nok hedder på dansk – med tilhørende beværtning. Det spøjse var bare at The Tabasco Tea Room ikke lå lige rundt om hjørnet, men i den gamle bydel i Jerusalem. Hun havde også rejst rundt i Israel, og der var flere steder vi begge to kunne nikke genkendende til.

Tabasco var ikke noget specielt, men det var en lille ø af tryhed i et ocean af kaos. Jeg var rundt på gulvet dengang, og her kunne man bo, spise, drikke og snakke med andre rejsende og tage tingene i sit eget tempo. Den gamle bydel i Jerusalem er iøvrigt voldsomt charmerende, med dens små overdækkede stræder, boder og butikker overalt.

Jeg rejste dertil med en australier, som jeg desværre ikke husker hvad hedder. Han står uden tvivl flere steder i de dagbøger jeg skrev undervejs, men de ligger dybt nede i en kasse et sted. Hvor mange tager afsted på et par måneders backpacker-ferie imellem studierne, var australieren taget afsted af en anden årsag. Han var tømrer og boede sammen med konen i det hus, han selv havde bygget til dem. En dag kom han hjem og fandt konen i seng med quarterbacken fra det lokale fordboldhold, så han handlede målrettet – blev skilt, solgte huset, gav hende halvdelen og erklærede at han ville tage på en walkabout et stykke tid. Da jeg rendte ind i ham i Tel Aviv, havde han været på farten i to år. Vi fulgtes ad til Jerusalem, og indlogerede os på Tabasco.

Tabasco Tea Room

En australier og en dansker mødes på Tabasco (1999)

Jeg husker ikke præcist hvorfor, men efter ture rundt i Jerusalem og udflugt til Yad Vashem skildtes vore veje, og han drog videre på hans walkabout. Jeg spurgte ham om han skulle hjem nu, hvortil han svarede at han nok lige skulle forbi Nordamerika og Canada først. Det giver en mærkelig fornemmelse, at skrive og tænke på de mennesker jeg mødte dengang. Jeg håber virkelig at de har det godt.

Tabasco arrangerede også udflugter, som det bl.a. kan ses på dette billede af opslagstavlen, som jeg gravede frem på nettet. Kommer du lige forbi, kan jeg anbefale deres 12-timers Masada-tur. Der er intet som at sidde på Masada, og se solen stå op over bjergene. Senere kan man flyde rundt i Det døde Hav, og kigge forbi Jericho.

Tabasco Tea Room

Opslagstavlen på Tabasco (ny, fundet på nettet)

Fandens rejsefeber.

UPDATE: Fandt et par meget beskrivende kommentarer på et nu nedlagt forum om Tabasco:

Early January (winter) in Israel. Dodgy hostel just outside the Damascus gate. Owner and duty manager have screaming fights with threats to kill each other, room damp and cold, bed damp, no bog-rolls and a screaming case of the shits in the middle of the night, thanks to street-vendor felafel (well, shwarma to be precise). US$10 a night so I probably shouldnt complain. Much preferred the place in the old city just off the via dolorosa – 600 year old building, basement bar/restuarant with cheap-as beer on the weekend, lots of nzers comments scribbled on the walls and low ceiling to remind me of home.

You’d be thinking of the Tabasco Tea-Room, a legendary travellers hang-out that’s run into hard times due to the intifada. I heard it closed for a couple of months last year, but apparently it’s open again.