Me
2. August, 2006

Folk skriver forskelligt, og forskellige ting motiverer til at skrive. Selv har jeg både været i den lejr hvor ordene flød bedst når humøret var lavest, men bestemt også i feel-good lejren. Problemet er når de to lejre kommet op at toppes.

Jeg tror ikke jeg er helt ude i hampen, når jeg sammenligner blogland med bladhylden i DSB-kiosken. Der er lidt for enhver smag, aviser som blade, blød sødsuppe som hård kritik. Jeg putter lidt af hvert i kurven, og forlader så bulen. Undervejs møder jeg måske en medrejsende, der brokker sig over mit bladvalg, men ham om det.

Forestil dig så, at du bladrer op på de første side af dit favoritmagasin, og lederen er tilegnet tilsviningen af et andet blad – i en helt anden genre. Ville det ikke virke en anelse mærkværdigt? Forestil dig at ComputerWorld brugte fire sider på at synderjorde Familie Journalen, med argumenter som vores måde at skrive på er bedst og hvorfor har I så fandens mange noveller? Nej, vel?

Det er altid nemmest at pege fingre af dem, som ikke ligner én selv. Det kommer der bare sjældent noget godt ud af. Forstå mig ret, jeg er stor fan af kritikken og den skarpe pen, og nyder at den i rette hænder kan få mig til at tænke over tingene en ekstra gang. I de forkerte hænder derimod, er det en torn i øjet.

[RSS] 5 kommentarer til “humørsvingninger i blogland”

  • Aug
    2
    2006
    15:39 - Helle

    God beskrivelse. Det er jo præcis sådan det er. Noget for enhver smag.

  • Aug
    2
    2006
    16:24 - susling

    Det er vel da det de fleste af os tænker (bemærk jeg benytter mig af mængdens magt – altid godt med “..Og det er vi mange der synes!” Kan lissom ikke modargumenteres…) Selvfølgelig har du ret…forstår heller ikke rigtig debatten….noget til den søde tand og noget til lidelsestarmen…sådan er det! Godt indlæg! Tark foret!

  • Aug
    3
    2006
    15:48 - Simon

    Må jeg være tegneserierne bag på Thisted Dagblad?

  • Aug
    4
    2006
    10:59 - neurox

    Det skulle ikke være noget problem 😉

  • Aug
    22
    2006
    22:33 - Peter

    … det minder mig lidt om http://neurox.dk/2006/01/18/blogpest/ – jeg synes generelt alting går ned ad bakke i øjeblikket hvis man kigger udover Blog Danmark. Personligt er jeg aldrig kommet mig over kapster.dk…


Johnny