Jeg bor i lejlighed, med tilhørende parkeringshelvede. Det er sådan set ikke det store problem om sommeren, men om vinteren har jeg ikke noget sted at parkere motorcyklen. Da jeg jo også snart tager ud at rejse, var det oplagt at se sig om efter en art aflukke.
Jeg er gået forbi skiltet adskillige gange, for det ligger lige ovre på den anden side af vejen. “Garage til leje” står der, med tilhørende telefonnummer og det hele. Alligevel har jeg aldrig fået taget mig sammen til at ringe, men velvidende at min bil ikke kan opmagasineres andre steder greb jeg knoglen. “De er allesammen udlejede, og jeg har glemt at fjerne skiltet” sagde stemmen i den anden ende. Jeg ville gerne se på garagerne alligevel, og troppede op en lille uge senere. Enten skulle han lige se mig an først, eller også var garagen rent faktisk ledig, for han spurgte om jeg havde depositum med. Kontrakten blev underskrevet, og nu har jeg så en 12m2 super-eksklusiv ikke-opvarmet garage, hvor jeg med lidt held kan mase både motorcyklen og bilen ind i vintermånederne – nåja, og så ligger den under 2 minutters gang fra lejligheden.
Én bekymring mindre.
Køretøjernes nye hjem
![[RSS]](/img/feed.png)
Voila! og Tillykke med den nye titel som garage(l)ejer
Taaaaaaak
Du er hermed inviteret til housewarming-for-to i min nye garage!
Iiiih, hvor hygsomt. Vil der være kage (for nu at bruge dit eget udtryk) ?
Naturligvis
Tillykke! Det er dejligt at have egen garage. Jeg må nøjes med parkeringskælder, men er bestemt glad for det om vinteren af hensyn til “varmen”. Selvfølgelig er der også den mindre risiko for tyveri, men afhængig af parkeringssituationen i området omkring bopælen, så er største plus at man altid har en ledig parkeringsplads
Ønskedrømmen er en opvarmet garage med god plads i siderne og god belysning så man altid kan gå og pusle omkring bilen – også om vinteren…
Selve parkeringssituationen er nu ikke så slem hvor jeg bor, selvom man nogle gange skal et par runder omkring blokken for at finde en plads. Problemet har mest været motorcyklen, som jo gerne skulle ruste mindst muligt i vintermånederne — og når jeg alligevel er bortrejst, var det oplagt også at få bilen under tag.
Jeg kan også sagtens sætte mig ind i det med den opvarmede garage, og nu man er igang, kunne det da være fantastisk hvis der også var en grav, så man kunne se på tingene fra en ny vinkel
Ikke enig min kære mand; hvis man ikke er en haj til at parallelparkere, så er parkeringssituationen røv og nøgler
neurox: Den med graven kan jeg nu godt undvære – ville ikke ane hvad jeg skulle lave under den
Men kunne godt tænke mig at have et sted hvor man kan pudse og polere bilen om vinteren.
Anita: Er der ikke noget med at man lærer sådan noget helt automatisk når man bor i byen og har bil?
NetRanger, de har tydeligvis enten for meget plads eller for få biler i Holstebro
Netranger – jeg bor der ikke og har det derfor ikke på rygradden, men nu har jeg så også været heldig de gange, jeg har skullet parkere ved den omtalte boligblok og ellers, så stiller jeg mig bare op nede på gaden og skriger op til ham på 1. sal
Neurox – shuuut uuup…