Me
8. September, 2006

Det skal ikke være nogen hemmelighed; jeg har meget svært ved mekanikere. Sidst betalte jeg 3.000,- for stort set ingenting på motorcyklen, og her i forgårs havde jeg så den tvivlsomme fornøjelse af at aflevere den forbandede bil til en ny mekaniker.

Forbandet er den jo sådan set ikke, hvis man ser bort fra kølerhjelmen der ikke kunne komme op, batteriet der løber fladt, olielampen der sporadisk bryder ud i både lys og høj summen, for-lydpotten der åbenbart er ødelagt og de kosmetiske fejl som bl.a. giver sig udslag i rustpletter hist og her. Den har stået stille rundt om hjørnet i ugevis nu, og i anledning af det nye lejemål skulle den så trækkes i vinterhi her i forgårs. Jeg vidste der var en potientielt tvivlsom mekaniker i kælderen lige ved siden af, og sådan for underholdningens skyld kiggede jeg lige ned forbi, inden vi begyndt at bugsere tingesten op i garagen.

“Har du hørt om kølerhjelme der sætter sig fast?” spurgte jeg ham, og som en mand der tydeligvis er blevet afkrævet kontant svar om noget så uforudsigeligt som defekte biler, kom han med lyde i retning af jooo og jaaah. Jeg har altid været lidt nervøs for regningen fra sådan nogle steder, specielt når mekanikeren ikke er iført funklende rent Audi-arbejdstøj, men istedet sidder ved sit skrivebord og drikker en bajer og spiller Lotto. Alligevel kom jeg til den konklusion, at sådan et job da ikke kunne sætte mig mere end et par tusinde kroner tilbage. Af en sædvanligvis pessimistisk køber – og iøvrigt også mekaniker – blev bilen vurderet til 7-8.000,- for nogle år siden; og det var før størstedelen af de ovennævnte defekter.

Nå, men jeg indfandt mig hos mekanikeren idag. Han var godt igang, imens hans øldrikkende sidekick sad og så underernæret og politisk ukorrekt ud i sin beskidte wifebeater, eller undertrøje som det jo hed i fordoms tid. Han lå under en anden bil, men jeg kunne se at min havde fået hjelmen åbnet. Det havde tydeligvis krævet en målrettet arbejdsindsats, for køleren og lygterne var også skruet løs. Han havde også ganske rigtigt konstateret at den var både død for strøm, og havde en ødelagt lydpotte. Nåja, og så snakkede vi også lidt løst om problemet med olielampen.

Mekanikere har sjældent et bud på hvad slutprisen bliver, men jeg bad ham ringe hvis vi kom over flere tusinde kroner. Jeg har ingen ide om hvad han vil tage for det, men med hans geschäft taget i betragtning, vil jeg tro at han tager alt hvad han kan presse ud af mig. Et pessemistisk bud vil være i omegnen af 5.000,- for arbejde og reservedele, hvilket er meget for en bil der med det rette optimistiske glimt i øjet kan afsættes for 15.000,- I virkeligheden kunne jeg sikkert ha’ løst problemet selv, hvis jeg havde tiden, en opvarmet garage og lysten. Det er nok det sidste der seriøst mangler, for jeg er så røvtræt af den bil lige nu. Desværre er den blevet en nødvendighed, så skidtet skal laves – også selvom jeg kommer til at betale hele mekanikerens husleje næste måned.

Med lidt held og en pose guld, har jeg snart én bekymring mindre.

[RSS] 8 kommentarer til “slæde under kniven”

  • Sep
    8
    2006
    23:35 - Mads

    Jeg ville normalt være mere bekymret for prisen hvis mekanikeren havde rent audi-tøj på, men jeg kan godt se dit dillemma…

  • Sep
    11
    2006
    13:58 - neurox

    Mekanikeren ringede iøvrigt idag, og fik grønt lys til at sætte en ny forlydpotte på til 1.700,- .. det fordobler jo nææææsten bilens værdi.. :-/

  • Sep
    12
    2006
    13:45 - Kristian

    Hvorfor ikke bare overveje at tilmelde den “Pimp My Ride” på MTV? Hehe

    Det vil måske være lettere :)

  • Sep
    13
    2006
    21:31 - Gl.Overbo

    MEATLOVER
    Det må være uges råd

  • Sep
    13
    2006
    23:55 - neurox

    Gir’ du? Jeg kigger gerne forbi Horsens! :-)

  • Sep
    27
    2006
    09:25 - Anne

    Det er virkelig underholdende at læse om disse mekaniske genvordigheder. Man kender det jo godt selv… Min bilkarriere omfatter udelukkende gamle biler, typisk købt for under 14.000 nysynet.
    Jeg købte engang en Fiat 127 for 2500 kr (der mangler ikke et nul) fordi jeg skulle bruge noget der kunne køre, jeg havde ingen penge og boede på landet i nærheden af motorvejstilkørslen til Aalborg og der gik ingen seriøs bus. 12´7eren kunne køre, og var lovlig hvis man så bort fra en mega projektør der var monteret på en plexiglasrude bag førersædet (der var ingen bagsæder) og lyste ud af bagruden når man trykkede på en knap i det hjemmelavede betjeningspanel af træ (efter hvad ham der solgte den sagde, et effektivt middel imod biler der kørte for tæt på). Et par måneder senere, efter en nervepirrende oplevelse på vej igennem Aalborg tunnellen, solgte jeg den til en jeg kendte for 1500 kr.

  • Sep
    28
    2006
    11:52 - neurox

    Hahahahhaaaa… ham der havde den før, har tydeligvis haft et seriøst problem med sine medtrafikanter :-) Indtil videre er jeg også på “brugt bil” vognen (jeg er stadig ved min første bil) men nogle gange bliver man godtnok så pisse frustreret at man overvejer at forgælde sig for at få en ny bil. Det er jo bare et helt andet game – til en ny bil hører afdrag, renter, kaskoforsikring osv. osv.

    Jeg får grå hår i hovedet af det skidt :-)

  • Sep
    28
    2006
    13:20 - Anne

    Det er jo det… Det kunne være dejligt ikke at frygte sære lyde. Men en ny bil taber 30.000 om året i værdi bare for at være til, skal kasko forsikres, til halvårlige service eftersyn og behandles hos en officiel mekaniker hver gang der skal skiftes olie eller er det mindste – … Det er som du siger, en helt anden boldgade:-)

    PS. Projektøren i 12´7eren var en arbejdslampe, så han kunne bruge bilens batteri til at arbejde udendørs om natten. Han brugte den bare til at slippe af med “klæbere” på vejen også.


Johnny