Me

Indlæg fra October, 2006

31. October, 2006

Jeg sov selvfølgelig rædselsfuldt – det skal man jo som bekendt, sidste nat før man skal ud at rejse. Alligevel lykkedes det os at komme op til tiden – hvilket nok i virkeligheden skyldtes at inden af os sov da vækkeuret ringede. Vi fik slæbt vores lort til Ørestadens station, og videre til Kastrup lufthavn, hvor vi mødte trediemanden.

Efter alt det hype om forbedret sikkerhedscheck, var sikkerhedschecket i Kastrup nærmest pinligt. Vi skulle ganske rigtigt tage laptoppen ud af håndbagagen, men i forhold til de amerikanske tilstande slap vi billigt. Ingen stillede os spørgsmål, metaldetektoren detekterede ikke engang mit forholdsvist store bæltespænde og vi fik både lov at beholde skoene på og slæbe alt det håndcreme med i håndbagagen vi lystede. Reglerne var dog en del hårdere i Heathrow, hvor vi igen skulle have scannet vores håndbagage og af med bælter og fodtøj. Der var også opslag over hvad vi absolut ikke måtte true den frie verden med – toiletsager, deodoranter, håndcreme og linsevæske. Jeg havde læst op på lektien, så det var intet problem. Ganske som forudset, kunne man også købe håndcreme i Heathrow, hvor vi brugte 8-10 timer (jeg har ingen anelse om det præcise tal lige nu) på at sove, spise, drikke Guiness og sludre med venner og kærester over MSN. I den forbindelse kan jeg varmt anbefale folk at undgå Garfunkel’s Restaurant, og specielt deres onion rings og deres usædvanligt kedelige mixed grill. Det varierede imellem intetsigende og direkte klamt.

Da klokken endelig havde sneget sig op omkring 21, kravlede de tre danskere ombord i to forskellige fly, og satte kursen imod Bangkok. Igen har jeg ikke rigtig nogen tidsfornemmelse, men vi fløj vist omkring 9.600km, og det tog vist noget i retning af 8-10 timer. Jeg har før kedet mig bravt på turen til USA, og jeg frygtede at de ekstra timer ville være dødens pølse. Det viste sig dog at når man først har brugt 6 timer i et fly, er det begrænset hvor stor forskel et par timer fra eller til gør. To film, to måltider, en del væske, en tur på toilettet, lidt musik, en del frustration over ikke at kunne falde i søvn og en halv time eller to på øjet senere landede vi i Bangkok.

Der var vamt. Gu’ var der varmt. Ulideligt var det bestemt ikke, og jeg har oplevet værre. Det var intet problem at kommer igennem immigration og få de 60 dages opholdstilladelse, som kan udvides senere. Vi mødtes, fandt bagagen og fik organiseret en limo til hotellet. I praksis var der tale om en Toyota med aircondition, med en meget stille chauffør og ingen skænderier om betalingen når vi var fremme. Hans kørestil var dog unik, da han i en automatgearet bil, valgte at sidde og pumpe på speederen – en sportsgren der i praksis gav udslag i at medpassagerne konstant sad og vippede med hovedet. Udover det, gav den 70km lange tur igennem Bangkok og forstæder et interessant indblik i den Thailandske motorkultur, som jeg i skrivende stund vil sammenligne med Cairo, dog i noget der virker som et højere tempo.

Vi ankom til hotellet og checke ind uden problemer. Her er ingen netforbindelse, men værelset er iorden og efter en tur under bruseren var jeg klar til at se på situationen med fornyet optimisme. Imponerende hvad lidt vand kan gøre. Vi tog ud i byen, for at suge lidt kultur til os og det var fandme en intens oplevelse! Jeg har set for lidt af Bangkok til at sige hvilken type kvarter vi var i, men det var ydmygt oplyst, og fyldt med små butikker med mad, tøj og andre sære ting. Det var i sig selv meget hyggeligt, men luften er tyk af smog, krydret af mad og fæl af rådden mad og skidt. Varmen gør det til et endnu mere intenst indtryk, og jeg indrømmer blankt at det virkede meget voldsomt på mig, men smoggen er der i hvertfald mindre af i Chiang Mai. Trætte og på jagt efter en sikker vinder, endte vi på en Thailandsk McDonalds, eller McThai som de også kaldes her. Menuen var stort set det samme som hjemme i Danmark, men undertegnede kastede sig ud i en Samurai Pork burger, som var en art minischnitzel med lidt kryddersauce, salat og dressing i en burgerbolle. Kapper kastede sig ud i en burgerlignende tingest, såvidt jeg lige husker med svinekød i midten, og sammenpresset ris som burgerbollen udenom. Sært var det, men absolut ikke uden appeal.

På vejen tilbage fik vi samlet lidt småting sammen, bl.a. noget grøn is-te og nogle tørrede babyblæksprutte-snacks, som jeg ærlig talt er en smule tvivlende omkring. Her, et par øl, en drink, lidt kage og et glas thailandsk whisky senere, ligger jeg som sidste vågne i vores hotelværelse. Der kører et underligt kinesisk program på Discovery, om en kvindelig superpolitibetjent. Imorgen skal vi ud på en krokodillefarm udenfor Bangkok – iøvrigt samme sted, som en dyrepasser fik bidt armen af i et populært videoklip på YouTube. Jeg har ikke planlagt at lave lignende tricks, men der skulle være mulighed for at kaste kød ud til dem – det kunne være ret spændende! :-)

Dette indlæg er skrevet søndag nat, og ryger online så snart jeg er på nettet igen.

28. October, 2006

Min søde kæreste har lige sat sig ind i det lille røde lyn, og har sat kursen nordpå – eller vist nærmest nordvest. I hvertfald vest. Om få timer begynder turen imod østen, og eventyret venter rundt om hjørnet.

Vi har lige sagt farvel, og jeg mangler kun at pakke de sidste småting, inden jeg stikker af til Østen. Fremtiden byder på nye steder, nyt mad, nye mennesker, men for dælen hvor kommer jeg også til at savne kæresten. Som jeg ser på det, kan man angribe det fra to sider – man kan vælge at snøfte over de 90 dage vi ikke ses, eller man kan smile og glæde sig til at vi ses igen om 90 dage. Men nok om det – det er noget jeg selv kæmper med! :-)

Ude i det fjerne venter eventyret, og jeg kan mærke hvor jeg trænger til at komme ud og suge nye indtryk til mig. Det her er mit happy place, mit creme i spandaueren – min rejselyst.

Min dufflebag er næsten pakket færdigt. Den er tætpakket med elektronisk grej, alt fra fotoudstyr, computerudstyr, accesspoint, ip-telefoniudstyr og tilhørende telefon. Der er naturligvis også en LED-modificeret MagLite, min Leatherman, en halv milliard kontaktlinser, solcreme til min spæde barnehud.. og et par rene underdrenge og et par t-shirts! Man har vel prioriteterne iorden! 😉

Først går turen til København, hvor vi crasher hos en bekendt. Imorgen formiddag går flyet så til Heathrow, hvor vi skal sidde og drikke Guiness og spille WoW i 10-11 timer. Derefter går turen til Bangkok, hvor vi bliver et par dage. Når vi har set den zoologiske have, taget en tur på floderne og set ping-pong showet, så tager vi videre til slutdestinationen – Thailands Rose of the NorthChiang Mai.

Opdateringer følger! :-)

26. October, 2006

Terror og paranoia er stort i øjeblikket, men på trods af den massive medieomtale påvirker det mig overraskende lidt – altså lige bortset fra den kommende weekend, når jeg tilfældigvis skal være i lufthavnstransit i over 24 timer med en frisk tatovering.

Kald mig pisse egoistisk, men takket være de seneste lufthavnsregler, må man nu ikke længere have toiletsager, parfume eller creme med i sin håndbagage. Under normale omstændigheder ville det ikke røre mig, men lige i øjeblikket fornøjer jeg mig med en helende tatovering, som skal smøres med fugtighedscreme tre gange om dagen – hvis den altså ikke skal ende med at tørre ud, sprække og komme til at ligne lort.

Hovedet har været lagt i blød, og jeg har konsulteret min lægehotline. Han mente ikke umiddelbart at man kunne få skrevet panthenol-holdig creme ind som livsnødvendig medicin. Med ovenstående regler giver det ingen mening at man kan købe nogen form for creme i Heathrow lufthavnen, men hvis man alligevel kan, kan jeg da være cremet op i de 10-11 timer vi sidder i lufthavnen og venter på næste fly.

Nå, hvad fanden – jeg overlever nok.

25. October, 2006

Den trofaste læser ved allerede at jeg blev tatoveret i forgårs, og med 3 dage tilbage før afrejse, så skal der heles på rekordtid. Der luftes, bades og cremes til den helt store guldmedalje. Indtil videre ser det lovende ud, men når det at hele før jeg skal flyve søndag morgen?

Hele dynen begyndte her i mandags, hvor jeg troppede op kl. 11 hos Mjølner Tattoo. Efter at have snakket og arbejdet lidt med tatoveringens placering, begyndte prikkeriet. Jeg blev naturligvis overrasket over følelsen, men kort tid efter havde jeg vænnet mig til fornemmelsen af at blive maltrakteret med en symaskine. Tatovøren startede med at få den yderste kant trukket op, herefter de lange streger rundt i masken og til sidst de små streger i selve “fyldet”. Så blev nogle af stregerne gjort tykkere, fyldet – som iøvrigt er små dragefigurer – blev farvelagt, og til sidst blev der tilføjet slagskygger.

Masken

Det lyder måske som noget der tog et par timer, men jeg gik derfra kl. 18:30, syv en halv time senere. Det spørgsmål der ligger på alles læber, er selvfølgelig om jeg syntes det gjorde ondt. Ja, gu’ gør det da ondt – der sidder en og hækler i dig med en symaskine og en flaske blæk! Det var dog fuldt ud udholdeligt, altså indtil jeg begyndte at blive træt sådan en fire-fem timer inde i projektet – der indrømmer jeg blankt at jeg fik en smule svært ved at holde prikkeriet ud. Der blev dog hverken tryglet om pauser, eller kastet håndklæder i ringen. Der var bred enighed om at jeg havde startet hårdt ud, når jeg havde valgt et motiv i den størrelse – og så kan man ikke lade være med at føle sig lidt som en superhelt! :-)

Tatoveringen blev smurt ind i creme, pakket ind i vita wrap, og så kravlede jeg ellers hjemad. Kravlede lyder måske fjollet, men jeg var smadret ud over det sædvanlige. Blandingen af at abstrahere fra smerte i 7 timer, og ligge stille i ukomfortable stillinger tager i dén grad pusten fra mig. Hjemme igen røg vita wrap’en af, og der blev duppet med papir indtil værket var helt tørt. Igår aftes, 24 timer senere, fik såret pantothenol creme første gang, hvilket straks resulterede i at det “boblede op” og blev snasket af overskudsfarve, creme og blod. Det var på mange måder pænt klamt, og jeg frygtede lidt at der var gået betændelse i det.

Her morgenen efter, er såret blevet badet og indsmurt i creme anden gang, og nu ser det væsenligt pænere ud. Der faldte en lillebitte smule farvegnyt af i badet, så jeg er optimistisk omkring helingsprocessen. Det virker ikke umuligt at jeg kan gennemføre en 12-timers flyvetur uden det store ubehag. Dog skal jeg lige ha’ regnet ud hvordan jeg klarer hele turen inkl. ventetid i Heathrow, uden nogen form for creme – for sådan noget kan jo som bekendt bruges til at udøve terror med.

Tusind tak til dem der gav mig gavekortet, og til Kala fra Mjølner Tattoo for at føre projektet ud i livet – jeg er meget tilfreds med resultatet! :-)

23. October, 2006

Imorgen skal jeg under nålen for første gang. Jeg har forberedt mig så godt som jeg kunne, men jeg kan alligevel ikke løbe fra at jeg er en smule nervøs. Hvis det nu bare havde været en lille sommerfugl på den ene balle, så var det hurtigt overstået. Det er det så ikke.

Som nævnt tidligere er det en variant over Aros- eller Århusmasken som den også kaldes, der gerne skulle ende på min venstre overarm. Det er et stort motiv, og det kommer uden tvivl til at tage et stykke tid at få den lavet. Jeg har ingen ide om hvorvidt det kommer til at gøre ondt eller ej, men jeg har begrænset tid til at hele i, så hele projektet skulle meget gerne overståes imorgen. Skrækhistorierne har jeg selvfølgelig fået en forsmag på, men jeg håber at jeg klarer det en smule bedre end de værste af dem. Med lidt held ender jeg hverken med at besvime eller klynke om nåde.

Hjemme i lejligheden venter der aloe vera, vita wrap og smertestillende i alle regnbuens farver. I yderste nødstilfælde har jeg også det meste af en flaske Raki stående endnu. Jo, kære læser, jeg kan med en vis selvsikkerhed forudsige, at imorgen bliver en yderst interessant dag.

17. October, 2006

“11 dage til afrejse” står der i nedtællingsboksen ude til højre, og jeg føler mig ikke specielt klar. Der er stadig masser af løse ender, både på arbejdet men også personligt. Mine egne forberedelser til den kommende rejse, og forandringer i andres liv har fremprovokeret et af de berømte hvad er meningen med det hele-øjeblikke.

Jeg tænker meget for tiden, og mærkværdigt nok syntes jeg også at jeg bliver klogere. Jeg tænker på mig selv, mit liv og hvor jeg vil hen med det. Det er en meget, meget mærkværdig proces, specielt fordi jeg er hudløst ærlig overfor mig selv. Jeg når ind til mine svageste punkter, og selvom jeg ikke nødvendigvis fortæller andre om det, er tanken nok til at jeg nu er opmærksom. Der grubles og granskes, og med lidt held finder jeg snart den indre ro.

Elleve dage endnu. Det føles som en skæringsdato.

13. October, 2006

Her kommer lige et hurtigt fredagsguldkorn! En fyr på MacRumors forummet har fundet ud af at ændre minimumshastigheden på maskinens blæsere, og idag har tyskeren Hendrik Holtmann udgivet version 1.0 af smcFanControl 1.0 – et grafisk interface til at gøre det samme!

SMC Fan Control

Når jeg virkelig svinger pisken over min maskine, kommer temperaturen næsten op på 88 grader. Med smcFanControl kan jeg skrue op for blæserne, og temperaturen kan komme ned på under 70 grader. Temperaturen på din MacBook Pro kan iøvrigt overvåges med CoreDuoTemp.

God fredag! :-)

12. October, 2006

Jeg sætter stor pris på initiativer der uddanner unge mennesker, og da specielt omkring sex og samværd. Jeg kan også udemærket acceptere at kristne organisationer står bag, men jeg kan fandme ikke acceptere at en delvist offentligt sponsoreret hjemmeside prædiker imod pornografi og onani.

Hvad de yderligtgående kristne skriver på deres egne hjemmesider, rører mig begrænset. Jeg bliver dog en anelse ophidset, når de med sponsorat fra Sundhedsstyrelsen går ind og prædiker, så der røg fluks en e-mail afsted til sponsoren:

Jeg vil gerne have aktindsigt i sponsoratet af AdamOgEva.dk, mere specifikt omkring Sundhedsstyrelsens beslutning om at støtte en religiøs hjemmeside med rødder i bl.a. Indre Mission. Jeg finder det foruroligende at et offentligt organ går ind og støtter en religiøs hjemmeside, som med sine indlæg bl.a. kriminaliserer eksempelvis pornografien, der som bekendt er fri her i landet.

Får jeg svar? Sikkert ikke. Moses har iøvrigt heller ikke svaret.

5. October, 2006

Så er der mindre end 24 dage til der er afgang. Jeg læser rejsebøger, rejsetips, runder ting af herhjemme, køber grej og forbereder mig mentalt på tre måneder under fremmede himmelstrøg. Nåja, så skal jeg iøvrigt også endelig tatoveres. Der sker mange ting for tiden.

Jeg er stor fan af Lonely Planets rejsebøger, og det kan rejsesektionen i min bogreol bevidne. Siden deres guide til Israel var min hellige gral og redning tilbage i 1999, har jeg bestilt en bog for hver ny destination jeg dog imod. Lige nu pløjer jeg mig sultent igennem Thailand, og når den er spist skal jeg have kigget på Tokyo. Hvis vi har tid og penge til det, overvejer vi at lave en ekskursion til Japan. Det skal ikke være en lang tur, men bare lige en udflugt for at smage lidt på kulturen. Hvis det er en lækkerbidsken, kan man jo altid backtracke. Lonely Planet har iøvrigt lave en lille pixibog, der hedder noget i retning af Travellers Tips – der er masser af små tips og hints, og selv for os urutinerede læsere kan den sluges på kort tid.

Der er mange småting der skal klares hjemme, dels privat men også i kraft af min funktion som ejerforeningsformand. Min kære moder skal også skubbes ind i dette århundrede, og er i den forbindelse ved at få etableret ADSL. Det er nogle overkommelige opgaver, men de skal rundes af inden jeg skrider – for når jeg først sidder i Asien, har jeg ikke tænkt mig at lade hjemlige rutineopgaver tage luften af min eksotiske rejseoplevelse. Når jeg først er derovre, skal jeg ikke sidde og ringe til håndværkere, eller udfylde ejeroplysningsskemaer – ikke på vilkår!

Det er som bekendt ikke kun ferie. Hovedårsagen til at jeg overhovedet kan tage afsted i tre måneder, er at min arbejdsgiver – den fleksible unge mand – har givet mig mulighed for at “arbejde hjemmefra”. At hjemmefra så er tusindvis af kilometer fra Århus, er så en anden ting. Resultatet er en underlig blanding af arbejde og ferie, men netop dette tror jeg bliver en oplevelse. Jeg skal – sammen med mine to rejsekammerater – have etableret en produktiv hverdag under fremmede himmelstrøg, og netop her tror jeg der lurer en masse sjove oplevelser. Efter nogle uger, begynder vi uden tvivl at lægge mærke til nogle nye ting – ting, som “almindelige” rejsende simpelthen har for travlt til. Vi vil stadig gå ud til frokost, vi vil stadig snakke om mailservere, hosting, 70’er-porno og hvem der har de nyeste elektroniske dimser, men det vil ske med templer i baggrunden, og orangeklædte munke der samler mad ind.

Rejseoplevelser er noget mærkeligt noget. Da jeg sidste år var i Californien, tog vi over 7.000 billeder og utallige filmklip. Folk mister som oftest interessen efter de første 30-40 billeder, og det er en konstant reminder om at en rejseoplevelse kan betyde alt – og endda være definerende – for ét menneske, og absolut intet for andre. Jeg er hverken bitter eller bærer nag, jeg er bare klar over at sådan hænger det sammen. Alligevel drives de fleste af en enorm trang til at dokumentere, bevare og fastfryse øjeblikke, i håb om at kunne formidle det til venner og bekendte, når man igen er på velkendt jord. Jeg har selvfølgelig samme drive, og med det i baghovedet har jeg købt ny optik og nye filtre til mit kamera, altsammen i håb om at kunne tage et lille stykke magi med hjem. For de fotonørdede, kan jeg oplyse at det er et Canon 28-135mm f/3.5-5.6 EF IS USM objektiv, der forhåbenligt kan kamouflere mine tvivlsomme evner som fotograf. Filteret er iøvrigt et 72mm Photoco cirkulært pol-filter, og der er et Skylight og UV filter i posten.

For snart mange måneder siden, havde jeg fornøjelsen af at fylde 30. Mine venner havde arrangeret en surprise-fest, og i den forbindelse blev jeg begavet til den helt store guldmedalje. I gavesækken var der bl.a. et flot gavekort til Mjølner Tattoo, en usædvanlig respektabel tatovør i Århus. De sidste par uger er der blevet snakket og tegnet, og om små to uger skal motivet så sættes på som det hedder. Det bliver en variant af Århus-masken, som er en såkaldt grylemaske brugt af åndemanere når de gik agurk, for længe længe siden. Den her specifikke udgave er blevet hugget på en sten, som står på Moesgaard Museum. Såvidt jeg husker, er den rejst for en konge. Grunden til at den skal pryde min ene arm, er at jeg er født og opvokset i Århus, og Århus-masken er på en måde et af byens vartegn. Jeg rejser meget, og jeg syntes at jeg fortjener noget der mindre mig om mine rødder.

Lige siden jeg blev færdig med min uddannelse i 2000, har jeg været opsat på at få kunst på huden. Velvidende at det er en – forholdsvist – permanent udsmykning af kroppen, har jeg selvfølgelig haft store overvejelser om det. Jeg er udemærket klar over at mennesker ændrer sig løbende, og at det menneske jeg er idag, sandsynligvis er et godt stykke fra det menneske jeg er om ti år. Jeg er meget opmærksom på hvilke signaler jeg sender folk med min påklædning og personlige udsmykning – eller mangel på samme – så der er mange overvejelser der skal gøres. Hvad der ser møghamrende fedt ud nu, er måske voldsomt tarveligt om et par år. Mit valg er truffet udfra mange faktorer. For det første er det ikke en “nummer fjorten”, men et håndtegnet motiv specielt til mig. De har selvfølgelig lavet noget lignende før, men jeg havde specifikke ønsker og krav. Jeg kunne snakke om det længe, men på bundlinien er budskabet vist bare at der virkelig er tænkt over tingene. Jeg føler mig godt forberedt, til trods for at min tatovør har sagt at hele showet kommer til at tage en hel dag, og at jeg på et eller andet tidspunkt grådkvalt vil bede hende om at stoppe. Vi får se.

Tatoveringen får lige under en uge til at hele, men alt efter hvor skarpt mit imunforsvar er, kan det være nok. Jeg pakker aloe vera og desinficerende creme i rygsækken, og håber på det bedste. Nu er jeg jo ikke den store fan af badestrande og solbadning, så jeg tror det går. Jeg får garanteret en masse gode råd når vi er færdige, men hvis I har nogle guldkorn mht. pleje at sådan noget prikværk, så er jeg lutter ører! :-)

Mine damer og herrer, det var alt for idag.


Johnny