Me
31. October, 2006

Jeg sov selvfølgelig rædselsfuldt – det skal man jo som bekendt, sidste nat før man skal ud at rejse. Alligevel lykkedes det os at komme op til tiden – hvilket nok i virkeligheden skyldtes at inden af os sov da vækkeuret ringede. Vi fik slæbt vores lort til Ørestadens station, og videre til Kastrup lufthavn, hvor vi mødte trediemanden.

Efter alt det hype om forbedret sikkerhedscheck, var sikkerhedschecket i Kastrup nærmest pinligt. Vi skulle ganske rigtigt tage laptoppen ud af håndbagagen, men i forhold til de amerikanske tilstande slap vi billigt. Ingen stillede os spørgsmål, metaldetektoren detekterede ikke engang mit forholdsvist store bæltespænde og vi fik både lov at beholde skoene på og slæbe alt det håndcreme med i håndbagagen vi lystede. Reglerne var dog en del hårdere i Heathrow, hvor vi igen skulle have scannet vores håndbagage og af med bælter og fodtøj. Der var også opslag over hvad vi absolut ikke måtte true den frie verden med – toiletsager, deodoranter, håndcreme og linsevæske. Jeg havde læst op på lektien, så det var intet problem. Ganske som forudset, kunne man også købe håndcreme i Heathrow, hvor vi brugte 8-10 timer (jeg har ingen anelse om det præcise tal lige nu) på at sove, spise, drikke Guiness og sludre med venner og kærester over MSN. I den forbindelse kan jeg varmt anbefale folk at undgå Garfunkel’s Restaurant, og specielt deres onion rings og deres usædvanligt kedelige mixed grill. Det varierede imellem intetsigende og direkte klamt.

Da klokken endelig havde sneget sig op omkring 21, kravlede de tre danskere ombord i to forskellige fly, og satte kursen imod Bangkok. Igen har jeg ikke rigtig nogen tidsfornemmelse, men vi fløj vist omkring 9.600km, og det tog vist noget i retning af 8-10 timer. Jeg har før kedet mig bravt på turen til USA, og jeg frygtede at de ekstra timer ville være dødens pølse. Det viste sig dog at når man først har brugt 6 timer i et fly, er det begrænset hvor stor forskel et par timer fra eller til gør. To film, to måltider, en del væske, en tur på toilettet, lidt musik, en del frustration over ikke at kunne falde i søvn og en halv time eller to på øjet senere landede vi i Bangkok.

Der var vamt. Gu’ var der varmt. Ulideligt var det bestemt ikke, og jeg har oplevet værre. Det var intet problem at kommer igennem immigration og få de 60 dages opholdstilladelse, som kan udvides senere. Vi mødtes, fandt bagagen og fik organiseret en limo til hotellet. I praksis var der tale om en Toyota med aircondition, med en meget stille chauffør og ingen skænderier om betalingen når vi var fremme. Hans kørestil var dog unik, da han i en automatgearet bil, valgte at sidde og pumpe på speederen – en sportsgren der i praksis gav udslag i at medpassagerne konstant sad og vippede med hovedet. Udover det, gav den 70km lange tur igennem Bangkok og forstæder et interessant indblik i den Thailandske motorkultur, som jeg i skrivende stund vil sammenligne med Cairo, dog i noget der virker som et højere tempo.

Vi ankom til hotellet og checke ind uden problemer. Her er ingen netforbindelse, men værelset er iorden og efter en tur under bruseren var jeg klar til at se på situationen med fornyet optimisme. Imponerende hvad lidt vand kan gøre. Vi tog ud i byen, for at suge lidt kultur til os og det var fandme en intens oplevelse! Jeg har set for lidt af Bangkok til at sige hvilken type kvarter vi var i, men det var ydmygt oplyst, og fyldt med små butikker med mad, tøj og andre sære ting. Det var i sig selv meget hyggeligt, men luften er tyk af smog, krydret af mad og fæl af rådden mad og skidt. Varmen gør det til et endnu mere intenst indtryk, og jeg indrømmer blankt at det virkede meget voldsomt på mig, men smoggen er der i hvertfald mindre af i Chiang Mai. Trætte og på jagt efter en sikker vinder, endte vi på en Thailandsk McDonalds, eller McThai som de også kaldes her. Menuen var stort set det samme som hjemme i Danmark, men undertegnede kastede sig ud i en Samurai Pork burger, som var en art minischnitzel med lidt kryddersauce, salat og dressing i en burgerbolle. Kapper kastede sig ud i en burgerlignende tingest, såvidt jeg lige husker med svinekød i midten, og sammenpresset ris som burgerbollen udenom. Sært var det, men absolut ikke uden appeal.

På vejen tilbage fik vi samlet lidt småting sammen, bl.a. noget grøn is-te og nogle tørrede babyblæksprutte-snacks, som jeg ærlig talt er en smule tvivlende omkring. Her, et par øl, en drink, lidt kage og et glas thailandsk whisky senere, ligger jeg som sidste vågne i vores hotelværelse. Der kører et underligt kinesisk program på Discovery, om en kvindelig superpolitibetjent. Imorgen skal vi ud på en krokodillefarm udenfor Bangkok – iøvrigt samme sted, som en dyrepasser fik bidt armen af i et populært videoklip på YouTube. Jeg har ikke planlagt at lave lignende tricks, men der skulle være mulighed for at kaste kød ud til dem – det kunne være ret spændende! :-)

Dette indlæg er skrevet søndag nat, og ryger online så snart jeg er på nettet igen.

Der er lukket for kommentarer.


Johnny