Der blev sovet længe tirsdag morgen, eller i hvertfald til godt op på formiddagen. Efter den legendariske American Breakfast, med bacon, kogte bønner, spejlæg og vafler med sirup, indfandt vi os i taxagaragen og organiserede en vogn til Samphran Elephant Ground.

Vores transportmiddel de næste to dage viste sig at blive en Mercedes 300E, kørt af en fyr der mest af alt mindede om en thai-udgave af ham indianeren fra Harleystrømer. Han var ikke en talker, men køre kunne han, og rimelig målrettet endda. At der på bagruden af bilen stod VIP Service, gjorde ikke oplevelsen mindre. Vi kørte en time eller mere, med airconditionen hamrende på 22 grader. Udenfor var der 32, og solen bagte målrettet.

Vores chauffør

Sampran Elephant Ground havde meget at byde på, bl.a. et horribelt magishow, til temaet fra Back to the Future. Elefantshowet var heller ikke skidt, og bød både på historieundervisning, understøttet af både sværdkamp og et par benzinbomber. Mest imponeret var jeg dog over den elefant der kunne lave propellen med sin snabel.

Sød elefant

Højdepunktet var dog krokodille-wrestling-showet, hvor to fyre i en art vand-manege trak krokodiller rundt i halen, stak arme og hoveder ind i munden af dem og klappede hinanden i røven. Det kan ikke beskrives, men jeg var yderst tilfreds, og der er ingen tvivl om at de fortjente de 100 Baht (cirka 16 kroner) jeg gav dem i drikkepenge.

Krokodilletricks

Som prikken over det unævneligt bogstav, kom vi forbi tiger photo opportunity på vores vej imod udgangen. Jeg havde som udgangspunkt ikke tænkt mig at pette med to tigere, bare for underholdningens skyld, men i et svagt øjeblik gav jeg efter. Vi strøg alle tre ind bag de to yderst fuldvoksne tigere, så fotografen kunne nappe et billede af os. For underholdningens skyld, skulle de to af os på flankerne stå med de to tigres kagerulle-tykke haler i hænderne, og bedst som jeg står og holder en fuldfed hale i hånden, begynder huntigeren i den anden ende at hælde vandet fra kartoflerne. Tigerjongløren satte fluks en metalskål op til måsen af tigeren, og indikerede at jeg bare skulle hive til i halen. Jeg flåede så godt jeg kunne, i den 2-300kg tunge huntigers hale, imens hun fuldstændig upåvirket tømte blæren ud i metalskålen. Dyrepasseren knækkede sammen af grin, og jeg må indrømme at jeg i et bizart øjeblik også fandt det voldsomt morsomt og virkelighedsfjernt at jeg på den måde stod og hev i et rovdyr, som har en lang historie af menneskedrab bag sig.

Tigertamtam

Hjemme igen stod aftensmenuen på t-bone steak fra Café D’Elite, som bryggede mad til den sofistikerede blege gentleman. Det var på ingen måde skidt, og jeg var alligevel ikke så fandens eventyrlysten på det tidspunkt. Aftenen blev fulgt til dørs med kaffe og kage i loungen på Eastin Hotel, imens Miss Michelle troligt maltrakterede kendte amerikanske klassikere bag flyglet, ledsaget af hendes lidt usikre vokal og lyden af et casio-keyboard fra de glade firsere.

Der er vist ingen tvivl om at vi morer os gevaldigt herovre.

Få en ektra dimension på historien – check vores seneste video post!