Tingene går ikke helt som forventet hernede, specielt da vi igår opdagede at den superhurtige netforbindelse vi troede der var, viste sig at være en 256/128Kb ADSL, som ejeren flittigt tvinger i gulvet med fildelingsprogrammet Morpheus. Hvad fanden gør man så?

Jeg brugte det meste af eftermiddagen igår på at læse op på hvad thaierne havde at byde på på netscenen, og kom frem til at det absolut ikke var overvældende. Vi var under det indtryk at Chiang Mai da selvfølgelig var godt med på netfronten, da det jo er en forholdsvis stor universitetsby – det syntes dog ikke at være tilfældet. For de lidt mere teknisk mindede, kan jeg oplyse at vi fandt kodeordet til stedets ADSL router, og nej – den har desværre overhovedet ingen mulighed for quality of service. I praksis betyder det at der skal meget lidt til, før netforbindelsen virker fuldstændigt blokeret – hvilket vil sige at jeg ikke kan arbejde på den måde jeg normalt arbejder på. Pisse frustreret kastede jeg håndklædet i ringen omkring kl. 22, og tog med drengene ned på The Play Boy.

The Play Boy

Vi sad udenfor og kørte et par 640ml Beer Chang’er, imens en fyr spillede på guitar indenfor. De er helt hysterisk glade for sådan noget power-ballade-pop hernede, og det ville virkelig ikke undre mig, hvis der et eller andet sted i Thailand er en enorm guldafstøbning af Michael Learns To Rock. Musikken var til at bære, og det hjalp at få koblet lidt af. Stedet lukkede midnat, og tilbage på vores guesthouse blev vi mødt af ejeren Yo og et par af beboerne der sad og fik en øl. De fleste her studerer på den lokale massageskole, som efter sigende er en af de populæreste i asien. De to der sad med ejeren var ingen undtagelse, altså bortset fra polakken Ted, som ikke sådan rigtig havde fået taget sig sammen til at komme igang endnu. Vi snakkede, og lur mig om vi ikke lige fik et par Beer Chang mere. Pludselig fik Yo den geniale ide at vi skulle køre til et andet sted, og det var cirka her drukturen for alvor startede.

Yos pickup truck

Jeg kan ikke helt huske rækkefølgen af stederne, men vi blev kørt vidt omkring på laddet af Yos pickup truck. Det var i sig selv en grandiøs oplevelse, men højdemålet var uden tvivl toiletbesøget på Discovery diskoteket. Vi havde bestilt en flaske Johnny Walker og en flok colaer, og tjenerne kom konstant forbi og mixede drinks ved vores bor – faktisk tror jeg de ville være blevet fornærmede, hvis ikke de fik lov. Når væske kommer ind, skal det nødvendigvis også ud igen, og jeg luskede afsted på toilettet for at hælde vand fra kartoflerne. Jeg stilede imod en af toiletbåsene, men toiletpersonalet (!) fik mig overtalt til at bruge pissoiret istedet. Der blev som så ofte før lynet ned, og det var her historien tog en interessant drejning.

Toiletpersonalet – og jeg mener her de 4-5 uniformerede asiatiske gentlemen med toilettet som deres primære ansvarsområde – troppede op bag mig, og efter den varme opvredne klud diskret blev lagt om halsen på mig, masserede de mig på skuldrene og ryggen. Jeg fik sågar knækket nakken, eller hvad det nu kaldes i massørkredse. Altsammen med det af situationen stærkt tissehæmmede organ i hånden. Det var først da jeg havde indset at situationen var totalt udenfor min kontrol, at jeg kunne slappe tilstrækkeligt af til at få drænet blæren. At jeg i min stivhed efterfølgende fik trukket 140 baht op af lommen, betød unægteligt at det blev en ikke alene særpræget tissetur, men også en forholdsvis dyr omgang. Der er jo næsten tale om tyve danske kroner.

På vej hjem på laddet af Toyotaen, fik vi overtalt en unavngivet person i selskabet til at moone pigen i bilen bagved. Det endte af uransagelige grunde med at vi stoppede og den polske fyr Ted faldte i snak med hende. Det trak ud i flere minutter, og Yo besluttede sig for at tage pis på ham, og kørte fra stedet. Vi kørte rundt om blokken, og da vi kom tilbage igen, havde Ted tydeligvis scoret, for han var i hvertfald væk. Pænt overrislet lykkedes det mig åbenbart at komme i kassen, og næste gang jeg var ved bevisthed, var da jeg konstaterede at jeg var fuldt påklædt, og lå ovenpå mit sengetøj. Horrible tømmermænd. Morgenmad med bacon, æg, friskpresset juice, kaffe, toast og cheddarost kan iøvrigt erhverves for små femten kroner.

Billig morgenmad

Her, en del timer senere, sidder vi på B-Bloom coffeeshoppen og får et skud koffein og en anstændig gratis netforbindelse med tilhørende aircondition. At komme væk fra den voldstraffede netforbindelse på vores guesthouse, gjorde absolut hele forskellen. I værste tilfælde kan jeg arbejde offline, men det er rart at vide at vi ikke er totalt ude at skide.

Iced Caramel Latte: kr. 7,-