Me
16. November, 2006

Hvorvidt det er vores specifikke forbindelse, eller hele vores serviceprovider vides på nuværende tidspunkt ikke, men der er lukket for det varme vand hos Telecom Organization of Thailand.

Fra den ene dag til den anden, er vores TOT-ADSL forbindelse blevet aggressivt censureret – cirka 95% af de websites vi dagligt besøger, resulterer i nedenstående fejlmeddelelse i browseren:

Access Denied (policy_denied)

ขออภัย เว็บไซต์นี้เป็นเว็บไซต์ไม่เหมาะสม จึงมีความจำเป็นปิดกั้นเว็บไซต์นี้

For assistance, contact TOT Public Company Limited.

Hvis du ikke kan læse ovenstående, er det muligvis fordi du ikke har Thai installeret på din webbrowser. Jeg har ingen ide om hvad der står, men det er altså den side vi bliver præsenteret for. Indtil videre har vi ingen adgang til følgende sites, og listen vokser efterhånden som vi checker:

  • google.com
  • bt.dk
  • eb.dk
  • jp.dk
  • slashdot.org
  • kongehuset.dk
  • dmi.dk
  • cnn.com
  • flickr.com
  • youtube.com
  • osnews.com
  • tuaw.com

Sites der stadig er adgang, inkluderer på mærkværdig vis yahoo.com, neurox.dk, moccapigen.dk og resten af mit arbejdes websites som ligger i samme datacenter. Et hurtigt besøg på et par af byens andre netcaféer, viser at det øjensynligt udelukkende er TOT der har brændt en sikring. Indtil videre er teorierne alt fra at vores guest house har glemt at betale regningen til at Thailands nytiltrådte, censur-favoriserende IT-minister har rullet sig ud.

Hvis nogle af jer hører noget om sagen, må I meget gerne smide en kommentar!

[RSS] 11 kommentarer til “Thailand blokerer websites”

  • Nov
    16
    2006

    Prøv med OpenDNS (208.67.222.222 og 208.67.220.220)

    Hvis det ikke virker har Thai’erne et mere effektivt filter end det herhjemme (eller også har jeres vært sikkert bare glemt at betale =))

  • Nov
    17
    2006
    04:19 - neurox

    Won’t work – de har en transparent proxy der filtrerer alt webtrafik på port 80. Ikke en særlig nobel løsning, men ikke desto mindre en pind i hjulet på os forvente europæere. OpenVPN er en løsning – ditto en SSH tunnel til en Squid proxy.

    Jeg er dog stadig en tand paranoid.

  • Nov
    17
    2006
    05:57 - neurox

    Her til formiddag ser alt ud til at fungere normalt igen, til stor tilfredshed for de tre nørder i Chiang Mai! :-)

  • Nov
    17
    2006

    Ja, det må være hårdt at være IT nørder og uden Internet!

  • Nov
    17
    2006
    20:26 - neurox

    Hahaha, ja, det er lidt slemt – men nu er det jo også meningen vi skal passe vores arbejde hernede! :-)

  • Nov
    18
    2006
    03:19 - Mads

    Har lige haft besøg af en thailandsk stripper der siger at der står “Jeg har det godt, hvordan har du det…?”

  • Nov
    18
    2006
    12:19 - neurox

    Mads, skal jeg lære dig at bede om regningen på thai? 😀

  • Nov
    18
    2006

    Måske jeres arbejdsgivere har en finger med i spillet? 😀

  • Nov
    18
    2006
    19:47 - neurox

    Christer, så havde de nok ikke spærret http://www.solidosystems.com/ 😉

  • Nov
    23
    2006
    12:15 - Peter

    hvad med en remote desktop-løsning – enhver nørd har en server til at boble såååehm remote desktop -> dens browser = dansk internet (hvor vi trodsalt kun er tilstrækkeligt dumme til at blokkere for allofmp3.com)

  • Nov
    23
    2006
    14:20 - neurox

    Med den her forbindelse, er en grafisk remote desktop løsning out of the question. Som tidligere nævnt fungere OpenVPN fint – både med server på Linux og klient på Mac OS X.


Johnny