Me
19. November, 2006

Jeg vejer for meget. Jeg er udemærket klar over det, og jeg har stille og roligt fundet mig til rette omkring de hundrede kilo. Her på det sidste har jeg været opmærksom på at jeg er kommet lidt over, og jeg har ikke rigtig følt at kroppen var hvor den skulle være. Idag kom jeg så forbi en vægt.

Mine damer og herrer, jeg vejer 115 kilo. Så var det alligevel rigtigt, da min kæreste diskret hintede at jeg så ud til at ha’ taget en smule på. Et hundrede femten gode danske kilo, hvoraf en alt for stor procentdel er fedt. Det er den dårlige nyhed. Jeg vejer alt for meget, og jeg vil smide mindst 20 kilo over de næste to en halv måned. At man i Thailand skal lede længe for at opdrive t-shirts i XL og buksestørrelser over 36 bidrager yderligere til motivationen for at læsse et par kilo af.

Helt af helvede til er det heller ikke, for som den opmærksomme læser allerede ved, er jeg i øjeblikket medlem af Fitness Thailand. Jeg kan endnu ikke præcist sætte fingeren på hvor motivationen kom fra, men at begynde hernede var omtrent en million gange nemmere end at begynde hjemme i Danmark. Jeg tror efterhånden jeg har været dernede en 4-5 gange, og efter de to første havde jeg synderrivende ondt i mine arme, og var en smule skuffet over at jeg kun kunne klare at løbe på løbebåndet i fem minutter.

Idag tager jeg komfortabelt en del flere kilo i styrketræning, og det er ikke uden en vis fornøjelse at jeg kan oplyse at jeg overlevede et kvarter på løbebåndet ved omtrent 7.2km/t. Hvis du hører til fitnessgalningene, er det på ingen måde imponerende, men for mig er det en stor sejr. Efter min lidt spontane vægtmåling idag, er motivationen ikke blevet mindre. Sidste gang jeg i stilhed påbegyndte et løbeprojekt, blev jeg forholdsvist hurtigt ramt af en ubehagelig omgang skinnebensbetændelse. Heldigvis har kombinationen af nye løbesko og løbebånd vist sig at være en success, så jeg overvejer seriøst at gøre mine virtuelle løbeture til en daglig begivenhed.

Den kyniske læser, vil uden tvivl fange sammenhængen imellem vægt og energiindtag, og det skal ikke være nogen hemmelighed at vi har kørt hårdt på indtil nu. Chiang Mai er stoppet med amerikanske, italienske og mexikanske restauranter, og til trods for at priserne er høje, er de stadig latterligt lave i forhold til Danmark. For mit vedkommende har energiindtaget ligget betragteligt over det normale, og så er det jo klart at man buler ud. Den har stået på kassevis af donuts, colaer galore, pizzaer druknet i ost og andre delikate – men desværre også grovfede – lækkerier. Vanviddet er ved at lægge sig, og fornuften er begyndt at vise sig igen. Idag stod den på stegte nudler, bønnespirer, forårsløg og vand – masser af vand.

Det skal nok blive godt.

[RSS] 6 kommentarer til “Godt og dårligt nyt”

  • Nov
    19
    2006
    18:50 - Thomas

    Der er også den bonus, at varmen kan medvirke til at formindske de småskavanker, som man kunne komme til at lide af under de koldere danske himmelstrøg. Hvis du holder den kørende dernede er din krop i bedre stand til at kunne fortsætte herhjemme, så up and at ’em boy ^_^

  • Nov
    20
    2006
    12:10 - neurox

    Det er bare et spørgsmål om at kunne mønstre tilstrækkeligt selvhad, så skal der nok ske et eller andet. Det kommer til at kræve terapi senere, det er jeg overbevist om! 😀

  • Nov
    20
    2006
    14:19 - Kenneth

    Jeg har været igennem en South Beach kur og blev egentlig forbløffet over hvor nemt den var at overholde.
    Kuren består af at udelukkende indtage lange kulhydrater og proteiner.
    Så man må lide afsagn på mange ting, bla.
    Sukker = alt slik
    Kartofler, ris og pasta
    Øl
    Koffein (der åbentbart har en del at sige mht. blodsukkerbalancen i kroppen)
    Jeg tabte ca 18 kg på 3-4 måneder uden at dyrke mere motion end jeg plejer.

  • Nov
    20
    2006
    14:48 - neurox

    Kenneth, det lyder intenst – men jeg er nok i virkeligheden ikke så meget til de der vidunderkure. Jeg er fuldstændig klar over at hvad der ryger ind skal brændes af, men det der med at jeg udelukkende må spise kød, ting der er orange eller rodfrugter, det gider jeg ikke. Det er fuldstændigt korrekt at for meget letnedbrydeligt kulhydrat gør kroppen forvent og stopper forbrændingen af fedt, og det gælder donuts såvel som Beer Chang. Jeg holder sukkerindtaget på et absolut minimum, i håb om at få kroppen stillet mere ind på at brænde fedt af – og når jeg først er der, ignorerer kroppen sukker- og fedtpeaks, som hvis jeg f.eks. beslutter mig for at æde en pakke sukker eller drikke en liter olie én gang om måneden. Jeg kunne være fuld af lort, men det var vist det jeg fik mig læst frem til, sidste gang jeg var sund.

    Anyway, jeg tror essensen var at jeg ikke gider på kur – jeg vil hellere sætte forbrændingen op, og styre mit fødeindtag. Jeg ved fra personlig erfaring at der skal meget lidt til, før man som 100kg+ ung mand begynder at se resultater af motion – specielt når man går fra overhovedet ikke at bevæge sig, til at løbe en halv time hver dag.

    .. om ikke andet, har jeg da noget at skrive om! 😉

  • Nov
    20
    2006
    15:53 - Kenneth

    South Beach er skrevet af en hjertelæge der har specialiseret sig i blodsukker, som har meget at sige i forbindelse med stofskiftet.
    Jeg valgte det fordi jeg havde en kammerat der tabte sig meget på den kur og jeg absolut ikke var til motionscentre.
    Den anden grund til at jeg valgte den er at den lægger grunden til en livstilændring hvor jeg er blever mere bevidst om hvad jeg spiser.

    Det fede ved kuren er også at man må spise så meget af de “tillade” fødevarer som man vil i de sidste faser, så man kommer absolut ikke til at sulte.

  • Dec
    17
    2006
    20:21 - dd

    hej jeg har et lille problem, jeg en ung fyr på 18, men væger alt for lidt, jeg er kun 53 kilo. Men jeg har tænkt mig gå til styrketræning, og samtidig tage protin pulver og kreatin, ved ikke om det måske hjælper, vil så meget gerne tage mere end 15 20 kilo på, håber i kommer med nogen komenter,om hvordan jeg kan tage på, håber i skriver til min mail


Johnny