Me
16. December, 2006

Min afføring er udeblevet. For lige at undskylde min lidt harske udbasunering, så fylder denne hellige tilbagevendende ceremoni en del i mit liv i øjeblikket. På samme måde, som at man er tit er uhyggeligt opmærksom på ting der mangler, så sidder jeg nu her og savner at levere i porcelænet.

Jeg har hygget mig enormt med min diarré de sidste 2-3 uger. Det har været on/off med faste og flydende dage. Jeg har været forbi oral rehydrering med Gatorade – en sportsdrik som på trods af det lidt høje sukkerindhold er fremragende til det. Jeg har spist de medbragte danske Ido-Form, uden nogen effekt overhovedet, undværer i øjeblikket alt alkohol og som sidste desperate forsøg på at stoppe fontænen, spist et harskt præparat (loperamide) som nedsætter “farten” i tarmsystemet. Sidstnævnte har vist sig uhyre effektivt, og jeg har således ikke successfuldt frekventeret toiletfaciliteterne i et par dage. Det har så igen været grund til bekymring og et vist afsavn. Man savner spøjst nok ikke sin regelmæssige afføring, før den udebliver. Øv.

Fuldstændigt urelateret, har jeg igen været ude og køre hvad der i ærkedanske kredse er kendt som krås. Måske skal det endda udtales grås, og udføres på en gråsser. Nå, men jeg har altså været ude og køre jungleræs med nogle af de andre fra huset og et par thaier. Vi kørte samme rute som sidst, men denne gang i dagslys, og uden fornemmelsen af at være faret totalt vildt og være presset til det yderste. Denne gang var der plads til bare at gi’ den gas, og blæse igennem klippestykker, mudder og bambus. Anden del af ruten var mere udfordrende, og bød på stejle skrænter, tør rød tricky jordvej og folk der blev væk fra hinanden.

Personligt blev det ikke til så mange styrt, men jeg lavede et par af de klassiske “vælt med stillestående cykel”, som primært skyldes at terrænet er alt andet end fladt og alt andet end stabilt. Turen blev naturligvis gennemført i t-shirt og jeans, uden anden beskyttelse end hjelm. Hvis det her bliver min nye hobby, skulle jeg muligvis overveje at købe mig noget mere beskyttelse – mine ribben i højre side gør stadig nas fra sidste gang, hvor jeg tydeligvis kom til at presse dem lidt for meget.

Der var ikke meget tid til at tage billeder, men der er lidt på min Flickr, lidt på Kappers og vi har også fået noget fedt film i kassen, som en af dagene ender på 3mcm.com – kig forbi! :-)

[RSS] 3 kommentarer til “jungleræs og den generelle tilstand”

  • Dec
    16
    2006
    20:28 - Irene

    Øv …

    Jeg gik en smuk solbeskinnet søndag op på bjerget her hvor jeg bor. Jeg gik ind igennem skoven for at finde vej op til toppen, hvor jeg glædede mig til at nyde stilheden og den storslåede udsigt. Fra toppen kan man se havet, jeg elsker det syn.

    Det var en dejlig dag indtil de lokale gråssere besluttede sig for at destruere og forbruge naturens skønhed, helvedesmaskinerne skar gemmen stilheden og lavede grimme, unødvendige ar.

    Jeg så ingen smukke fugle, ingen rådyr, selv de farvestrålende insekter lod til at være blevet væk i infernoet.

    Tænk over det næste gang du gråsser og “forbruger” naturen.

    Og så skal jeg flusk pille mine moralske pegefingre til mig igen!

    Og så håber jeg altså snart du får mavebalancen under kontrol. Det er noget farligt skidt, det diarré!

  • Dec
    17
    2006
    14:55 - neurox

    Ærgerligt med dit bjerg, men du kender mig ærlig talt for dårligt til at pege fingre af mit forhold til naturen. Jeg har brugt mere tid end de fleste i den, og jeg har den største respekt for den. At tro at naturen udelukkende bør nydes eller opleves på din måde, er snævertsynet og intolerant.

    Iøvrigt er forbruger jeg nok væsenligt mindre af naturen ved at udlede CO2 og efterlade hjulspor i nogle timer, end de fleste andre gør ved et kvarters almindelig dansk husholdning.

  • Dec
    17
    2006
    16:22 - Irene

    Ja, man må tage i sin egen barm først, jeg vil hermed tage et godt tag i min egen. Jeg har jo på bedste dobbeltmoralske vis bosat mig i udlandet med hvad det indebærer af ekstra jetflyrejser og CO2 udslip …


Johnny