Me

Indlæg fra 'alteret' kategorien

1. September, 2006

Jeg har en idé til et fantastisk gameshow-koncept! Forestil jer at vi tager seks danske fyre, iklæder dem klassiske danske nationaldragter – hvad det så end er – og får dem til at råbe sætninger a la fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad. Fejler de, får de et los i skridtet.

Jeg tvivler på at det vil fungere i Danmark, men derfor kan det jo fint blive et hit i Japan. Deres mangel på respekt for individet tager gameshows til nye ukendte højder, imens vi så sidder her med tyvende polerede sæson af Robinson Ekspeditionen. Jeg byttede gerne, til trods for at jeg ikke fatter et ord af hvad de siger.

Japansk gameshow
Vil det fungere i Danmark? Næppe.
30. July, 2006

Jeg har fået en blender, og i den anledning skal man naturligvis lave banan/vanilleis milkshakes, og se b-film. Denne gang var den så styg, at den i højeste grad fortjente en hel lille drejebog. Mine damer og herrer: How to make a monster!

Filmen er amerikansk, fra 2001, og er made for TV. Sidstnævnte behøver nu ikke nødvendigvis at være en dårlig kvalitet for en b-film, men den her stinker bare så uhyggeligt meget at den næsten fortjener en plads på hylden. I hvertfald indtil jeg finder ud af hvem der skal ha’ den i hadegave. Nå, men videre til plottet:

Et hyggeligt lille softwarefirma har brygget et computerspil sammen – problemet er bare at chefen ikke syntes det er uhyggeligt nok. Grafikken er også pisse dårlig, men den her film lever i en magisk tidsboble hvor computerspil skal ligne lort.

Screenshot 1
Spillets superskurk. Cute, men ikke specielt skræmmende, vel?

Den onde superchef beslutter sig for at fyre alle programmørene, da de jo tydeligvis ikke kan lave computerspil. Istedet ansætter hun tre nye, der er henholdsvist våbenpsykopat, computergeni og lydeffektnørd. Sammen skal de samle resterne op, og levere et superuhyggeligt spil på.. fire uger. Der er også noget med en bonus på en million til den der laver den uhyggeligste ting i spillet, men plottet hænger alligevel allerede i laser her.

Læs resten af indlægget

9. March, 2006

Mine damer og herrer, det er ved at være den tid igen. Endnu engang afholdes Natfilm Festivalen, og endnu engang er programmet umuligt at navigere rundt i. Endnu engang leverer jeg det overskuelige program.

Jeg ved ikke om jeg har misforstået konceptet, men jeg syntes programmet på Natfilm hjemmesiden er totalt ubrugeligt. Jeg planlægger at se så mange film som muligt, og med det interface er det nærmest umuligt at planlægge. Sidste år smed jeg et mere overskueligt program op her, og nu prøver jeg så at gentage successen. Da jeg bor på fastlandet, har jeg udelukket fodret scriptet med data for Århus.

Programmet ligger lige her. Ris/ros modtages gerne.

9. February, 2006

Følelsen er overvældende, og kommer stort set hver gang jeg tænder for fjernsynet og zapper forbi LonelyPlanets programmer. Lysten til at opleve og tage nye indtryk er stærk, uroen sænker sig over mig.

Den tilbagevendende læser vil muligvis mene at jeg har rejst rigeligt, og jeg kom da også forholdsvist langt hjemmefra sidste år. Alligevel har jeg igen lyst til at rejse ud i verden, til trods for vores faldende popularitet i visse regioner af verden. I fjernsynet har de lige afsluttet en rejseberetning fra Sierra Nevada, og vi kom forbi en del af de steder jeg var sidste år. Nu står den på vandreture i Oklahoma, med alt hvad deraf følger af indianerkultur.

Hvor mon den kommer fra? Leder jeg mon efter noget? Noget jeg ikke mener jeg kan finde her hjemme under den milde danske himmel? Rejser du også ud i verden, og hvorfor? Hvorfor ikke?

19. January, 2006

For tolv år siden skrev og producerede Kevin Smith filmen Clerks. Det var hans første store filmprojekt, og for at det ikke skal være løgn var den både sort/hvid og han havde selv en birolle. I år kommer efterfølgeren, Clerks II – The Passion of the Clerks.

En af de første gange jeg så Clerks med en ligesindet, var for snart 10 år siden, da jeg boede i kollektiv i Gellerupparken. Dengang var vi et sted i starten af 20’erne, og øllene var mange og bekymringerne få. Hun hed forøvrigt Marianne. Hovedpersonerne i Clerks var i stort set samme situation, bortset fra at de arbejdede i henholdsvis et minimarked og en videobutik. Filmen er stoppet med collegehumor og skarp dialog ad libitum, og har lige siden haft en speciel plads på min filmhylde.

Her omtrent et årti senere, har jeg fast job, bil og kæledyr. Hende jeg grinte om kap med dengang er blevet gift, og folk omkring mig snakker om børn og boligkøb. Øllene er der stadig, omend i væsentligt mindre omfang og sjældent på hverdage. Altså undtagen torsdag. Torsdag er en god øl-dag. Efterfølgeren til Clerks er også på trapperne. Clerks II – The Passion of the Clerks fortæller hvad der siden skete med hovedpersonerne Randal & Dante, og de to hangarounds Jay & Silent Bob. Jeg har lige set teaser traileren, og jeg har allerede spottet Kevin Smiths venner Ben Affleck, Jason Lee og lur mig om han ikke også har sneget Matt Damon ind et eller andet sted. Har jeg nævnt at Jason Lee er genial? Hvis du ikke aner hvem han er, så se Mallrats og find et par afsnit af My Name is Earl på nettet. Det er rent guld, serveret verbalt.

Jeg er Kevin Smith fanboy, med signeret plakat på væggen og alt hvad dertil hører, men jeg kan ikke love at det her er din kop te. Hvis du er fan af tidligere film som Mallrats, Chasing Amy, Dogma og Jay and Silent Bob Strike Back så kunne den dog sagtens blive et hit. Your milage may vary.

Edit: Tilføjet Chasing Amy 😉
Edit: Tak til erlando for linket til traileren 😉

18. January, 2006

Sofa-relaterede aktiviteter er et hit på denne årstid, og det helt store hit i min omgangskreds i øjeblikket er tv-serier. Nogle mødes vi om, andre researcher vi hver for sig og hver gang vi stikker hovedet sammen bliver der præsenteret og argumenteret.

Jeg opdagede selv Firefly for nogle måneder siden, og før det var jeg lettere besat af engelske Spaced. Men Behaving Badly er også et tilbagevendende hit, og man må jo heller ikke glemme The Simpsons og Futurama. Lige nu er jeg gået amok med Scrubs, My Name is Earl og de canadiske Trailer Park Boys. Vennerne ser Lost og The 4400, men det har jeg ikke helt fået åbnet øjnene for.

Fællesnævneren syntes at være, at vi ikke gider finde os i at skulle sidde klistret til de gængse tv-kanaler og finde os i reklamer, mærkværdige sendetider og kæmpe med at optage afsnit når vi vil vise vennerne det. Der gribes istedet dybt i lommerne, og shoppes boxsæt og hele sæsoner til højre og venstre. Det man ikke er sikker på, eller ikke er udgivet endnu organiseres midlertidigt på anden vis. Vi får det præcist som det passer os, og i et splitsekund kunne man godt spekulere over hvad fanden man skal med kabel-tv og stueantenne.

Jeg drunker i DVD’er jeg endnu ikke har set, og jeg har sikret underholdningen flere år frem i tiden. Jeg flytter mig kun uvildigt fra sofaen, og kommer ikke ud før de kaster tåregas ind i stuen.

Længe leve januar.


Johnny