Me

Indlæg fra 'blogland' kategorien

30. November, 2006

Ligegyldigt hvor langt man dykker ned, er der nogle ting der får én op til overfladen på et splitsekund. Jeg vågnede op et sted i det nordlige Thailand, efter en hård nat med hundeslagsmål udenfor og nu håndværkere der kravlende rundt på bambusstiladser saver og hamrer til den store guldmedalje.

Det sædvanlige hurtige blogcheck bragte mig dog hurtigt op til overfladen – eller rettere hjem i Liselottes baghave, hvor familien hyggede om os med friskbagte boller og hindbær i stride strømme. Det gjorde mig frygtelig ondt at læse gårsdagens indlæg, og I har min dybeste medfølelse. Det er en barsk tid I går i møde, men vi er mange der tænker på jer – selvom nogle af os er langt væk.

24. November, 2006

Som den opmærksomme læser allerede har opdaget, befinder jeg mig i Thailand. Jeg skriver om turen her på siden, og jeg uploader flittigt billeder til Flickr. Med mig har jeg min IP-telefon, så jeg kan ringe billigt hjem til Danmark – men er der noget at snakke om?

Det er en mærkværdig problemstilling, men de fleste bloggere kender den måske allerede. Man skriver om sit liv, og når man møder folk face to face har de en opfattelse af at de kender en – men det er jo som oftest kun en brøkdel af livets finurligheder der ender på nettet. Tit er det lidt en kamp at få overbevist folk om at man er mere end sin hjemmeside.

Denne problemstilling har på mærkværdig vis fundet vej til min vennekreds, og der kan gå uger imellem at vi snakker sammen, for vi kan jo bare læse på din hjemmeside. Samtaleemnerne er serveret på et sølvfad, og vi kommer sjældent ud over hvad der i forvejen står på min hjemmeside. Måske er jeg for træt når jeg griber knoglen, eller måske skal jeg bare ha’ folk skolet i at jeg ikke kun er todimensionel. Måske skal jeg selv åbne munden noget mere.

Igår snakkede jeg næsten en stiv time med en god ven, og der var tid til at komme forbi de små ting, for med alle de indtryk jeg får indenbords, er der nogle gange brug for at læsse af – og det er som sagt kun en brøkdel der ender her.

Misforstå mig endelig ikke, jeg hverken peger fingre eller hænger folk ud – jeg nyder hvert sekund jeg har gode venner i røret, specielt når jeg er så langt hjemmefra. Det er underordnet om dagens højdepunkt har været en tur over på tanken, for med den galskab der er på disse breddegrader er det rart at ha’ en hotline til virkeligheden. Tak fordi I gider hænge i røret med mig! 😉

2. August, 2006

Folk skriver forskelligt, og forskellige ting motiverer til at skrive. Selv har jeg både været i den lejr hvor ordene flød bedst når humøret var lavest, men bestemt også i feel-good lejren. Problemet er når de to lejre kommet op at toppes.

Jeg tror ikke jeg er helt ude i hampen, når jeg sammenligner blogland med bladhylden i DSB-kiosken. Der er lidt for enhver smag, aviser som blade, blød sødsuppe som hård kritik. Jeg putter lidt af hvert i kurven, og forlader så bulen. Undervejs møder jeg måske en medrejsende, der brokker sig over mit bladvalg, men ham om det.

Forestil dig så, at du bladrer op på de første side af dit favoritmagasin, og lederen er tilegnet tilsviningen af et andet blad – i en helt anden genre. Ville det ikke virke en anelse mærkværdigt? Forestil dig at ComputerWorld brugte fire sider på at synderjorde Familie Journalen, med argumenter som vores måde at skrive på er bedst og hvorfor har I så fandens mange noveller? Nej, vel?

Det er altid nemmest at pege fingre af dem, som ikke ligner én selv. Det kommer der bare sjældent noget godt ud af. Forstå mig ret, jeg er stor fan af kritikken og den skarpe pen, og nyder at den i rette hænder kan få mig til at tænke over tingene en ekstra gang. I de forkerte hænder derimod, er det en torn i øjet.

26. July, 2006

Der har været catfight i blogland, og folk fór til og kommenterede for, imod, og nogle fandt sågar lidt plads til at brokke sig over at folk brokkede sig. Metabrok kunne man måske kalde det. Men livet fortsætter..

Indrømmet, jeg er ikke for fin til at være i kontakt med min feminine side, og jeg kan da også finde underholdning i det intrigante. På den anden side kan jeg ikke mønstre den samme vedholdenhed som mine medsøstre, og jeg indrømmet blankt at det er begyndt at kede mig nu. Som en anden Cæsar til gladiatorkamp, sidder jeg og gaber og overvejer at gå hjem. Dem der stod for skud har selv kastet med mudder, de skarpe har kommenteret, og de mindre skarpe har – igen – underholdt med deres pinlige forsøg på comebacks.

Her sidder jeg så, og forbander min indre sladderkælling, velvidende at min tid og evner var bedre brugt på noget konstruktivt. B-film med kæmpeedderkopper eller mænd med to hjerner – noget i den stil.

BlogWars

På bundlinien er det vist bare endnu en dag i blogland – på godt og ondt.

18. July, 2006

Når jeg en sjælden gang imellem føler jeg kan bidrage med viden, en lille spidsfindig morsomhed eller generel jubel fra sidelinien, lægger jeg en kommentar hos folk. Nogle kommenterer for at sprede lidt hygge og måske endda lidt kærlighed, imens andre udelukkende kommentere for at pisse folk af.

Der syntes at være tendens til at dette primadonnashow primært tager sin udfoldning på tøsernes sider. Opmærksomhedssøgende, kontrære kællinger tæppebomber kommentartråde med stikpiller og kontante tilsvininger, som ofte med ringe informationsniveau og faktuelt indhold. Selv er jeg stor fan af at diskussioner, men nogle af tråde jeg nyligt har læst ude i blogland skraber bunden.

Blogland er et stort kaffeslaberas. Vi sætter os anonymt ved et bord, sipper til kaffen og lytter med. Nogle bliver siddende længe, nogle kommer med en kommentar, og nogle rejser sig hurtigt og går. Der er ikke noget deltagelseskrav, og du er fuldkommen fri til at sætte dig hvor du vil. Leder du længe nok, kan det måske endda være du finder et bord med de helt rigtige småkager. Problemet er, når en af de her kontrære skinker tropper op til et kaffebord, og med fingrene hårdt, hårdt inde i ørene skingrende skråler den første tilsvining der kommer ind på lystavlen. Det kan være alt fra analt detektivarbejde (du skrev lige før at du.. ) og uoplyste beskyldninger (jeg kan se på det billede at du er dyremishandler) til direkte mobning (du er grim/tyk/dum) og går man dem på klingen, bliver tidligere kommentarer undskyldt med “sådan er jeg jo” og “jeg ville jo bare skabe lidt røre”.

Heldigvis er folk sjældent sådan ude i virkeligheden, men desværre har de rig mulighed for at komme i kontakt med deres ulidelige side, her på nettet. Fra deres trygge sofahjørne, kan de – bevæbnet med spydige fingre, en kop kaffe og et lunt tæppe – tude i timevis og få den opmærksomhed de tydeligvis mangler. Sletter man deres kommentarer, tuder de over uretfærdig behandling – til trods for at de har svært ved at præstere samme selv.

Føler du dig ramt, kære hylende skinke, så lad mig sobert give dig følgende opfordring: tænk før du skriver. Ville du sige samme sætning til mit ansigt? Ville det føles pinligt, ubehageligt eller forkert? Så er der nok stor sandsynlighed for at du burde lade være med at kommentere.

25. April, 2006

For nogle måneder siden blev grovporno.dk – et comedysite for den sofistikerede gentlemahn – defaced af nogle scriptkiddies. Grunden til at sitet endnu ikke er online igen, er ikke at de har ødelagt alt – det er at jeg ikke ka’ få fingeren ud. Tålmod, kære læsere. Tålmod.

Jeg er klar over at sitet har en meget vigtig social funktion, og at vi i øjeblikket svigter vores talrige, loyale læsere. Læsere, der hver eneste dag besøger grovporno.dk og grådkvalte konstaterer at vi endnu ikke er online igen. Vi vil, kære læsere, naturligvis give tilbage til jer, folket, men der kommer lige til at gå et par uger endnu. Jeg har meget om hovedet i øjeblikket, men jeg lover at genopstandelsen er lige om hjørnet.

24. April, 2006

Den tilbagevendende læser vil vide at man arrangerede en surprisefest nogle måneder tilbage, i anledning af min runde fødselsdag. En af hemmelighedskræmmerne var Kapper, og idag er det hans fødselsdag! :-)

Handsket Kapper
Arkivfoto

Tillykke med de 31, din gamle gris. Må humøret være højt og sorgerne få. Jeg giver en middag og finder en sød lille ladyboy-lapdancer til dig når vi kommer til østen! 😉

18. January, 2006

En grum pest rasserer i øjeblikket blogland, og folk falder som fluer. Er kollektivt selvmord blevet mode, eller stikker der noget mere udspekuleret under? Der bores overfladisk i fænomenet.

Når folk forsvinder fra vores lille samfund, sætter det unægteligt tanker igang. Som vi står der ved stranden, tæt på hinanden og dog uden at røre, og kigger på et brændende skib i horisonten sniger der sig en række dræbende spørgsmål sig ind: hvad vil jeg med min blog? Hvem blogger jeg for? Har min side overhovedet nogen berettigelse?

Folk har forskellige grunde til at kaste håndklædet i ringen. Nogle er på toppen, nogle mister lysten og nogle har så store identitetsproblemer at den eneste udvej er at forlade vort lille univers. Andre skal bare ned på tanken efter citronmåne og mere rød tråd. Nogle bukker ærbødigt på vej ud, og andre smækker på melodramatiske vis med døren inden de tager flugten. Nogle forlod os for tidligt, andre for sent. Nogle vil blive savnet, andre vil ikke. Næsten ligesom den rigtige verden.

Det er iorden at tænke over tingene, men lad det ikke stige dig til hovedet. Det er ikke en konkurrence om hits eller antal kommentarer, og det gælder ikke om at ha’ flest indlæg på forsiden af blogbot. Blog for dig selv, blog for dit publikum, blog af lyst, blog af pligt – gør hvad der passer dig, bare det virker for dig. Det er det rene anarki. Næsten ligesom den rigtige verden.

17. January, 2006

Min blog lukkede midlertidigt ned her for nogle måneder siden. Ikke på den så i tiderne populære stærkt melodramatiske måde, men mere den tilbagelænede måde. De rigtig hårde negle dør aldrig – de regrupperer.

Den tilbagevændende overvejelse har været hvad vil jeg med det her, og som resultat deraf var indholdet på sitet blevet usammenhængende og uhomogent. Den sagnomspundne røde tråd var blevet væk og jeg var ikke længere stolt af det jeg udspyede. Ikke at jeg under normale omstændigheder går rundt med armene langt over hovedet grundet nyligt offentliggjorte indlæg, men en anelse selvtilfredshed bør der unægteligt være i det. Jeg smed det hele på is, og grublede lidt over det.

Det gamle site var ikke helt gennemråddent, og faktisk har jeg modtaget en del ros for nogle af de rigtig udspekulerede indlæg. Det kommer næppe som nogen overraskelse, men jeg skriver bedst om ting jeg virkelig brænder for, som f.eks. film og ting der kører på strøm. En sjælden gang imellem kom der også et følelsesmæssigt guldkorn, når jeg altså fik kæmpet mig udover det på blogfronten så velkendte selviscenesatte klynkeri.

Jeg har savnet at tvinge mine meninger og underlige kommentarer ned over ørene på jer, så nu skal den røde tråd afdækkes og rettes op. Jeg giver ingen kvalitetssikring, og de næste mange måneder vil sikkert gå med at genfinde den gode stil, men der skal nok være et minimum af underholdning i det.

Mine damer og herrer – her har I mig tilbage.
Jeg forlod jer aldrig – jeg var bare nede på tanken efter citronmåne og cola.


Johnny