Me

Indlæg fra 'danmark' kategorien

13. January, 2007

Den tidligere amerikanske vicepræsident, Al Gore, er en flinker fyr. Han har nyligt lavet en dokumentarfilm om global opvarmning. Han er en sympatisk fyr, men er det rigtigt hvad han siger?

Jeg har ikke set filmen, og min pointe er heller ikke hvad han siger eller ikke siger. Min pointe er at der syntes at være en stigende tendens til at kendte personligheder begynder at lave pseudorealistiske katastrofefilm. Tag nu f.eks. Michael Moore – han er da en af de gode, ikke? Jeg så hans film fra 1989, Roger & Me, en dokumentar om en by i Michigan, der gik i stå på grund af at en stor virksomhed downsizede. Han vandt min sympati, og når han senere i Fahrenheit 9/11 siger at Bush er en klaphat, og USA gjorde i nælderne omkring hele Irak-krigen, så må det da være rigtigt, ikke? Det er jo en dokumentar, ikke?

Det kom frem at han havde manipuleret filmmateriale, eller i hvertfald klippet tingene sammen til egen fordel. Det ville jeg nok også ha’ gjort, hvis jeg skulle have min pointe igennem, eller sælge flere film, eller hvad mit mål nu var. Problemet er at sådan nogle pseudodokumentarer, bliver ædt råt af nogle mennesker – uden spørgsmålstegn. Jeg siger ikke manden ikke har ret, men brug hovedet – det er ikke nødvendigvis 100% sandhed.

Nyligt er Al Gore kommet på banen med en film om global opvarmning. Jeg er interesseret i emnet, men jeg indrømmer blankt at jeg ikke har fået set den endnu. Udfra hvad jeg har hørt, er menneskeligheden dybest set terminalt på skideren, og der er intet vi kan gøre. Sådan et budskab skal naturligvis som udgangspunkt tages seriøst, men ikke automatisk for gode varer. Man skal som udgangspunkt stille spørgsmålstegn ved alt hvad der kommer ud af fjernsynet, radioen eller vises i biografen, og man forventes selv at fortolke og anvende en vis hjernekapacitet til at sætte tingene i perspektiv.

Jeg ved godt vi sviner for meget, og jeg ved udemærket at amerikanerne er værre end os. Jeg ved også at det umuligt kan være sundt for miljøet, og at det er noget skidt at indlandsisen smelter. Gore siger at vandet stiger syv meter, og viser nogle skræmmende billeder af oversvømmede metropoler. Det tegner ikke godt, men er det rigtigt? Det mener miljøminister Connie Hedegaard og Svend Auken åbenbart, imens Bjørn Lomborg i JP skriver at de tager fejl, og at Gore overdriver og manipulerer sandheden.

En ting er at sige sandheden, en anden er at manipulere den og præsentere den på en måde, så den kan vendes til egen fordel. Hvem har ret, og hvem meler sin egen kage her – den tidligere vicepræsident, miljøministeren eller måske professoren? Er nogen af dem overhovedet til at stole på?

1. January, 2007

Jyllands-Posten skriver idag at folk i både København og Århus har kastet sten imod brandbiler igår aftes. Hvad fanden tænker I på? Det er mænd og kvinder som redder liv, for helvede! Hvad sker der for jer?

Det er meget muligt at det er både moderne og smart at hade systemet i øjeblikket, men det er mig komplet ubegribeligt at folk kaster sig over brandvæsenet. Jeg har absolut heller ingen sympati for folk der overfalder politiet, men der bruger folk da trods alt argumentet jammen de slår altså på anarkisterne. Brandfolk slukker brande – de sørger for at din opgang ikke brænder af, når møgunger laver ild i kælderen og de redder din mormor ud af sin brændende villa, når hun er faldet i søvn i juledekorationen. De redder liv for fanden – og ikke nok med det, de sætter godvilligt deres eget liv på spil i processen.

At kaste sten efter redningsfolk, er dog det sygeste vi er kommer på indtil nu. De burde få stående bifald hvorend de mødte op – specielt her omkring nytår!


Johnny