Jeg vejer for meget. Jeg er udemærket klar over det, og jeg har stille og roligt fundet mig til rette omkring de hundrede kilo. Her på det sidste har jeg været opmærksom på at jeg er kommet lidt over, og jeg har ikke rigtig følt at kroppen var hvor den skulle være. Idag kom jeg så forbi en vægt.

Mine damer og herrer, jeg vejer 115 kilo. Så var det alligevel rigtigt, da min kæreste diskret hintede at jeg så ud til at ha’ taget en smule på. Et hundrede femten gode danske kilo, hvoraf en alt for stor procentdel er fedt. Det er den dårlige nyhed. Jeg vejer alt for meget, og jeg vil smide mindst 20 kilo over de næste to en halv måned. At man i Thailand skal lede længe for at opdrive t-shirts i XL og buksestørrelser over 36 bidrager yderligere til motivationen for at læsse et par kilo af.

Helt af helvede til er det heller ikke, for som den opmærksomme læser allerede ved, er jeg i øjeblikket medlem af Fitness Thailand. Jeg kan endnu ikke præcist sætte fingeren på hvor motivationen kom fra, men at begynde hernede var omtrent en million gange nemmere end at begynde hjemme i Danmark. Jeg tror efterhånden jeg har været dernede en 4-5 gange, og efter de to første havde jeg synderrivende ondt i mine arme, og var en smule skuffet over at jeg kun kunne klare at løbe på løbebåndet i fem minutter.

Idag tager jeg komfortabelt en del flere kilo i styrketræning, og det er ikke uden en vis fornøjelse at jeg kan oplyse at jeg overlevede et kvarter på løbebåndet ved omtrent 7.2km/t. Hvis du hører til fitnessgalningene, er det på ingen måde imponerende, men for mig er det en stor sejr. Efter min lidt spontane vægtmåling idag, er motivationen ikke blevet mindre. Sidste gang jeg i stilhed påbegyndte et løbeprojekt, blev jeg forholdsvist hurtigt ramt af en ubehagelig omgang skinnebensbetændelse. Heldigvis har kombinationen af nye løbesko og løbebånd vist sig at være en success, så jeg overvejer seriøst at gøre mine virtuelle løbeture til en daglig begivenhed.

Den kyniske læser, vil uden tvivl fange sammenhængen imellem vægt og energiindtag, og det skal ikke være nogen hemmelighed at vi har kørt hårdt på indtil nu. Chiang Mai er stoppet med amerikanske, italienske og mexikanske restauranter, og til trods for at priserne er høje, er de stadig latterligt lave i forhold til Danmark. For mit vedkommende har energiindtaget ligget betragteligt over det normale, og så er det jo klart at man buler ud. Den har stået på kassevis af donuts, colaer galore, pizzaer druknet i ost og andre delikate – men desværre også grovfede – lækkerier. Vanviddet er ved at lægge sig, og fornuften er begyndt at vise sig igen. Idag stod den på stegte nudler, bønnespirer, forårsløg og vand – masser af vand.

Det skal nok blive godt.

Jeg elsker den traditionelle vanilla hindbærsnitte, hvad enten den har farvet krymmel, chokoladekrymmel, er blege eller en smule brændt. Nyligt har jeg dog mærket et tomrum, og jeg har fundet ud af at jeg kan tage den et skridt længere. Jeg er sprunget ud med min fetish.

Nåja, fetish er måske lige et harskt nok udtryk, men der er tale om noget ud over det sædvanlige. Hindbærsnitten er den pæne skolepige, der aldrig skuffer – man ved hvad man får, og der er intet komplekst eller vulgært over det. Det er her jeg savner noget mere. Vi har været sammen længe, snitten og jeg, og hvis vi skal holde gnisten skal der ekstra topping på.

Her, mine damer og herrer kommer min nye fascination ind i billedet. Den vulgære og snaskede hindbærsnitte. Hvor den traditionelle vanillasnitte var sobert klædt, er den her spændt hårdt op i højhælede lakstøvler med et beskidt smil på læben og en tube KY i den ene hånd – der er naturligvis tale om intet mindre end.. Nürnbergsnitten. Den traditionelle snitte har nu taget skridtet ud af skabet, og er frækt svøbt i creme, marcipan og chokolade. Dette pirrende bagværk dominerer smagsløgene og efterlader dig dirrende på kanten af gastrogasme. Engang imellem fortjener man en vulgær kage udover det sædvanlige, og der er ingen tvivl om at fremtiden bringer flere af disse sessions. Har du selv mod på det, så er det bare afsted til bageren efter dette vidunderligt barokke bagværk!

Som en sidekommentar, kan det nævnes at REMA 1000 på Vesterbro Torv i Århus, har fået den højst besynderlige ide at referere til snitten som Nygenbergsnitte. En smule grundlæggende kendskab til varen man sælger burde være et krav – eller i det mindste hvordan man staver til den.

Kaffe?