Me

Indlæg fra 'hjemmefronten' kategorien

6. January, 2008

Jeg går og brygger på en ny blog – eller rettere jeg ville gerne brygge på en ny blog, men tiden har ikke været til det. Jeg har simpelthen haft mine tanker andetsteds. Siden her er så godt som lukket og slukket, men imens mine trofaste fans – ja, man har lov at drømme – venter på mit andet komme, har jeg lidt nyt: jeg skal giftes.

Yep, det er ikke engang løgn – for lidt over 37 timer siden friede jeg til min søde kæreste, og vi skal giftes på et endnu udefineret tidspunkt imellem marts og maj i år! Thumbs up og energiske shout-outs til OkCupid for at køre et fantastisk underholdende og gratis internationalt datingsite, og tusind tak til Kapper for at overtale mig til at prøve det dengang jeg hang allermest med mulen. Finger til de danske betalings-datingportaler – det koster det hvide ud af ørene, og desuden er der jo ingen der siger at din kæreste partout skal være dansk, vel? :-)

Stay tuned! :)

24. November, 2006

Som den opmærksomme læser allerede har opdaget, befinder jeg mig i Thailand. Jeg skriver om turen her på siden, og jeg uploader flittigt billeder til Flickr. Med mig har jeg min IP-telefon, så jeg kan ringe billigt hjem til Danmark – men er der noget at snakke om?

Det er en mærkværdig problemstilling, men de fleste bloggere kender den måske allerede. Man skriver om sit liv, og når man møder folk face to face har de en opfattelse af at de kender en – men det er jo som oftest kun en brøkdel af livets finurligheder der ender på nettet. Tit er det lidt en kamp at få overbevist folk om at man er mere end sin hjemmeside.

Denne problemstilling har på mærkværdig vis fundet vej til min vennekreds, og der kan gå uger imellem at vi snakker sammen, for vi kan jo bare læse på din hjemmeside. Samtaleemnerne er serveret på et sølvfad, og vi kommer sjældent ud over hvad der i forvejen står på min hjemmeside. Måske er jeg for træt når jeg griber knoglen, eller måske skal jeg bare ha’ folk skolet i at jeg ikke kun er todimensionel. Måske skal jeg selv åbne munden noget mere.

Igår snakkede jeg næsten en stiv time med en god ven, og der var tid til at komme forbi de små ting, for med alle de indtryk jeg får indenbords, er der nogle gange brug for at læsse af – og det er som sagt kun en brøkdel der ender her.

Misforstå mig endelig ikke, jeg hverken peger fingre eller hænger folk ud – jeg nyder hvert sekund jeg har gode venner i røret, specielt når jeg er så langt hjemmefra. Det er underordnet om dagens højdepunkt har været en tur over på tanken, for med den galskab der er på disse breddegrader er det rart at ha’ en hotline til virkeligheden. Tak fordi I gider hænge i røret med mig! 😉

5. October, 2006

Så er der mindre end 24 dage til der er afgang. Jeg læser rejsebøger, rejsetips, runder ting af herhjemme, køber grej og forbereder mig mentalt på tre måneder under fremmede himmelstrøg. Nåja, så skal jeg iøvrigt også endelig tatoveres. Der sker mange ting for tiden.

Jeg er stor fan af Lonely Planets rejsebøger, og det kan rejsesektionen i min bogreol bevidne. Siden deres guide til Israel var min hellige gral og redning tilbage i 1999, har jeg bestilt en bog for hver ny destination jeg dog imod. Lige nu pløjer jeg mig sultent igennem Thailand, og når den er spist skal jeg have kigget på Tokyo. Hvis vi har tid og penge til det, overvejer vi at lave en ekskursion til Japan. Det skal ikke være en lang tur, men bare lige en udflugt for at smage lidt på kulturen. Hvis det er en lækkerbidsken, kan man jo altid backtracke. Lonely Planet har iøvrigt lave en lille pixibog, der hedder noget i retning af Travellers Tips – der er masser af små tips og hints, og selv for os urutinerede læsere kan den sluges på kort tid.

Der er mange småting der skal klares hjemme, dels privat men også i kraft af min funktion som ejerforeningsformand. Min kære moder skal også skubbes ind i dette århundrede, og er i den forbindelse ved at få etableret ADSL. Det er nogle overkommelige opgaver, men de skal rundes af inden jeg skrider – for når jeg først sidder i Asien, har jeg ikke tænkt mig at lade hjemlige rutineopgaver tage luften af min eksotiske rejseoplevelse. Når jeg først er derovre, skal jeg ikke sidde og ringe til håndværkere, eller udfylde ejeroplysningsskemaer – ikke på vilkår!

Det er som bekendt ikke kun ferie. Hovedårsagen til at jeg overhovedet kan tage afsted i tre måneder, er at min arbejdsgiver – den fleksible unge mand – har givet mig mulighed for at “arbejde hjemmefra”. At hjemmefra så er tusindvis af kilometer fra Århus, er så en anden ting. Resultatet er en underlig blanding af arbejde og ferie, men netop dette tror jeg bliver en oplevelse. Jeg skal – sammen med mine to rejsekammerater – have etableret en produktiv hverdag under fremmede himmelstrøg, og netop her tror jeg der lurer en masse sjove oplevelser. Efter nogle uger, begynder vi uden tvivl at lægge mærke til nogle nye ting – ting, som “almindelige” rejsende simpelthen har for travlt til. Vi vil stadig gå ud til frokost, vi vil stadig snakke om mailservere, hosting, 70’er-porno og hvem der har de nyeste elektroniske dimser, men det vil ske med templer i baggrunden, og orangeklædte munke der samler mad ind.

Rejseoplevelser er noget mærkeligt noget. Da jeg sidste år var i Californien, tog vi over 7.000 billeder og utallige filmklip. Folk mister som oftest interessen efter de første 30-40 billeder, og det er en konstant reminder om at en rejseoplevelse kan betyde alt – og endda være definerende – for ét menneske, og absolut intet for andre. Jeg er hverken bitter eller bærer nag, jeg er bare klar over at sådan hænger det sammen. Alligevel drives de fleste af en enorm trang til at dokumentere, bevare og fastfryse øjeblikke, i håb om at kunne formidle det til venner og bekendte, når man igen er på velkendt jord. Jeg har selvfølgelig samme drive, og med det i baghovedet har jeg købt ny optik og nye filtre til mit kamera, altsammen i håb om at kunne tage et lille stykke magi med hjem. For de fotonørdede, kan jeg oplyse at det er et Canon 28-135mm f/3.5-5.6 EF IS USM objektiv, der forhåbenligt kan kamouflere mine tvivlsomme evner som fotograf. Filteret er iøvrigt et 72mm Photoco cirkulært pol-filter, og der er et Skylight og UV filter i posten.

For snart mange måneder siden, havde jeg fornøjelsen af at fylde 30. Mine venner havde arrangeret en surprise-fest, og i den forbindelse blev jeg begavet til den helt store guldmedalje. I gavesækken var der bl.a. et flot gavekort til Mjølner Tattoo, en usædvanlig respektabel tatovør i Århus. De sidste par uger er der blevet snakket og tegnet, og om små to uger skal motivet så sættes på som det hedder. Det bliver en variant af Århus-masken, som er en såkaldt grylemaske brugt af åndemanere når de gik agurk, for længe længe siden. Den her specifikke udgave er blevet hugget på en sten, som står på Moesgaard Museum. Såvidt jeg husker, er den rejst for en konge. Grunden til at den skal pryde min ene arm, er at jeg er født og opvokset i Århus, og Århus-masken er på en måde et af byens vartegn. Jeg rejser meget, og jeg syntes at jeg fortjener noget der mindre mig om mine rødder.

Lige siden jeg blev færdig med min uddannelse i 2000, har jeg været opsat på at få kunst på huden. Velvidende at det er en – forholdsvist – permanent udsmykning af kroppen, har jeg selvfølgelig haft store overvejelser om det. Jeg er udemærket klar over at mennesker ændrer sig løbende, og at det menneske jeg er idag, sandsynligvis er et godt stykke fra det menneske jeg er om ti år. Jeg er meget opmærksom på hvilke signaler jeg sender folk med min påklædning og personlige udsmykning – eller mangel på samme – så der er mange overvejelser der skal gøres. Hvad der ser møghamrende fedt ud nu, er måske voldsomt tarveligt om et par år. Mit valg er truffet udfra mange faktorer. For det første er det ikke en “nummer fjorten”, men et håndtegnet motiv specielt til mig. De har selvfølgelig lavet noget lignende før, men jeg havde specifikke ønsker og krav. Jeg kunne snakke om det længe, men på bundlinien er budskabet vist bare at der virkelig er tænkt over tingene. Jeg føler mig godt forberedt, til trods for at min tatovør har sagt at hele showet kommer til at tage en hel dag, og at jeg på et eller andet tidspunkt grådkvalt vil bede hende om at stoppe. Vi får se.

Tatoveringen får lige under en uge til at hele, men alt efter hvor skarpt mit imunforsvar er, kan det være nok. Jeg pakker aloe vera og desinficerende creme i rygsækken, og håber på det bedste. Nu er jeg jo ikke den store fan af badestrande og solbadning, så jeg tror det går. Jeg får garanteret en masse gode råd når vi er færdige, men hvis I har nogle guldkorn mht. pleje at sådan noget prikværk, så er jeg lutter ører! :-)

Mine damer og herrer, det var alt for idag.

7. September, 2006

Jeg bor i lejlighed, med tilhørende parkeringshelvede. Det er sådan set ikke det store problem om sommeren, men om vinteren har jeg ikke noget sted at parkere motorcyklen. Da jeg jo også snart tager ud at rejse, var det oplagt at se sig om efter en art aflukke.

Jeg er gået forbi skiltet adskillige gange, for det ligger lige ovre på den anden side af vejen. “Garage til leje” står der, med tilhørende telefonnummer og det hele. Alligevel har jeg aldrig fået taget mig sammen til at ringe, men velvidende at min bil ikke kan opmagasineres andre steder greb jeg knoglen. “De er allesammen udlejede, og jeg har glemt at fjerne skiltet” sagde stemmen i den anden ende. Jeg ville gerne se på garagerne alligevel, og troppede op en lille uge senere. Enten skulle han lige se mig an først, eller også var garagen rent faktisk ledig, for han spurgte om jeg havde depositum med. Kontrakten blev underskrevet, og nu har jeg så en 12m2 super-eksklusiv ikke-opvarmet garage, hvor jeg med lidt held kan mase både motorcyklen og bilen ind i vintermånederne – nåja, og så ligger den under 2 minutters gang fra lejligheden.

Én bekymring mindre.

Garage
Køretøjernes nye hjem
2. August, 2006

Da jeg gik i seng engang igår, var alt som det skulle være. Alt for mange timer senere står jeg op, og konstaterer at noget er helt forkert. Dr. Who er øjensynligt landet i sin telefonboks – lige udenfor min lejlighed!

Dimsen var der helt sikkert ikke igår, og jeg har ikke den fjerneste ide om hvad det er. Indrømmet, jeg har endnu ikke kontaktlinser på, og jeg har ikke inspiceret dimsen på gadeplan. Den er dog årsag til stor undren, heroppe på første.

Dims
Hvad er det?

Velovervejede gæt indtil videre inkluderer:

  • En ny og forbedret version af Dr. Whos ærkefjender, The Daleks
  • TDCs seneste bud på en futuristisk telefonboks
  • En art vejrstation
  • Overvågningsudstyr fra CIA (oplagt at stille her)
  • En eller anden fjernvarme/kloakreservedel
  • Et forsinket forsøg på at give mig en designer-peberkværn i overstørrelse
  • En del at Trøjborgs nye missilskjold
  • Verdens mindste offentlige toilet
  • En reklamesøjle

Mere om denne pirrende sag, efterhånden som den udvikler sig.

6. July, 2006

Jeg har boet i etageejendom af flere omgange, senest som lejer i kollektiv i Gellerupparken og nu som ejer i det nordlige Århus. Den ligegyldighed folk præsterer er imponerende, men det er ikke før jeg fik lederhatten på at jeg virkelig kunne mærke det.

I Gellerupparken var der check på tingene, til trods for at folk svinede helt sindsygt og pissede i elevatoren. Det er først nu jeg virkelig kan forstå og sætte pris på hvad Brabrand Boligforening dagligt kæmper med derude. Da jeg boede der, var det en selvfølge at der var bare nogenlunde rent i opgangene og at udbrændte biler blev fjernet indenfor få dage. Der var stort set ingen kontakt imellem lejerne, men det var også underordnet – tingene kørte jo nogenlunde fint uden at man snakkede sammen.

Nytårsdag for lige over 5 år siden kom jeg til den konklusion at jeg ikke gad mere. Jeg gad ikke dele køkken med 3 andre og jeg gad ikke skændes om rengøringen. Derfor fór jeg ud og købte mig en lejlighed. De første år var meget tilbagelænede, men da jeg blev udråbt som vicevært kunne jeg allerede fornemme lidt af ligegyldigheden. Folk smed deres lort overalt, smed uindpakket mad i skraldespanden og sked stort og bredt på snerydningsplanen. Senere kastede vores daværende ejerforeningsformand håndklædet i ringen, og købte sit eget hus i Horsens. Ingen var interesserede i ejerforeningsposten, og af frygt for rent anarki tog jeg den på mine skuldre. Hvor svært kunne det være?

Læs resten af indlægget


Johnny