Me

Indlæg fra 'katte' kategorien

18. November, 2006

Jeg har været syg den sidste uges tid. Jeg tror det er en art influenza, for der er alt det gode i posen: hosten, endeløs strøm af snot og slim i alle regnbuens farver – næsten da. Fuldstændigt urelateret var vi igår til babyfest, i anledning af Baby Leos 1-uges fødselsdag. Den stod på øl og grillet seafood.

Influenzaen har været helt hysterisk underholdende. Jeg har vist efterhånden snottet mig igennem en Kleenex-lignende servietkasse, og jeg kører målrettet på med en festlig blanding af smertestillende og næsespray. Der syntes at være håb forude, hvilket passer mig fint da jeg ikke tog herned for at være syg. Om det er virusrelateret eller jeg har tvunget min krop i jorden med airconditionen skal jeg ikke kunne sige, men jeg er åbenbart den eneste her på stedet med svagt imunforsvar.

Det par der kører Wa Lai House – Aun & Yo – blev som den opmærksomme læser muligvis allerede ved, forældre her i starten af ugen. I den anledning blev der holdt en lille fest igår – ikke efter den danske model med en pose Tuborg og smarte sko, men med bål, siddemåtter, lækker salat og Surf and Turf på grillen. Der var rejechips, superlækre krydrede koteletter, stegte ananas og tomater, frisk, sprødgrillet babyblæksprutte, enorme (tiger?) rejer og alt det Cola vi kunne presse ned. Hovedpersonen – Baby Leo – gik under rimelig tidligt, men når han engang opdager at han har fået bamser og Lego af de underlige skandinaver, skal han nok komme op på dupperne igen. Alt ialt var det en drønhyggelig aften sammen med Aun & Yo og resten af beboerne fra Wa Lai House, og det var dejligt at blive hygget om af Auns forældre og søskende.

Seafood Barbecue

Familien havde hund, men på trods af det sneg der sig en vild kattekilling ind på grunden. Jeg fik charmet mig ind på den, imens den tankede op på rejer, ris, nus og kløen på maven. Hvis du kigger forbi min Flickr side, kan du se Kasper Langer stå med min nye ven. Min nye ven tog dog benene på nakken, da familiens hund viste sig.

Langer med min nye ven

Hvis du alligevel kigger billeder, kommer du sandsynligvis forbi Wa Lai Houses residerende yoga-prinsesse, Sati, der uden synderlig forberedelse kan krænge benene om bag nakken og balancer på hænderne. Jeg har ingen anelse om hvor mange års træning det har krævet, men hun snakkede om yoga og meditation meget tidligt om morgenen, så jeg forudser ikke at det bliver en evne jeg besidder – i hvertfald ikke i nærmeste fremtid. Imponerende var det dog.

Ellers går livet i Chiang Mai sin vante gang. Netforbindelsen er som den skal være, helbreddet er i bedring, vi får det mad vi kan spise, jeg er blevet officielt medlem af det lokale træningscenter, mit tøj bliver vasket og jeg er blevet godt kørende på min nye Honda 125cc WaveR 4-gears scooter. Scootere er som bekendt det foretrukne transportmiddel på disse kanter, og det gør unægteligt livet en smule nemmere. Chiang Mai er omkrænset af bjerge, og med en scooter kan man nemt køre de 20km op på et af bjergene, og nyde den fantastiske udsigt. Oppe ad bjerget er der både udsigtspunkter, et par små landsbyer, et tempel og et palads – altsammen på samme snoede bjergvej. Indenfor nærmeste fremtid kommer der nok et par nattebilleder af byen, så der er lidt at glæde sig til – for flot er det!

Mit gule lyn

Godmorgen Danmark, og fortsat god lørdag! :-)

28. July, 2006

Pigerne var hos dyrlægen idag. Alt gik vel, til trods for fodermesterens voldsomt slatne tilstand. Forbandet være kombinationen af varme og horribel hovedpine.

Velvidende at jeg havde en tid hos dyrlægen kl. 8:15, strøg jeg tidligt i kassen. Jeg har været plaget at spændinger i nakken og hovedpine her på det sidste, så jeg tænkte at en god lang nats søvn kunne rette lidt op på det skræntende helbred. Selvfølgeliglig gik det lige modsat, og jeg lå med en pulserende hovedpine fra dødshelvedet, og badede i mit eget sved. Sjældent har jeg moret mig så meget – det skulle da lige være dengang jeg lå 7 uger på hospitalet efter et cykelstyrt.

De vækkeuret endelig ringede havde jeg på magisk vis fået noget i retning af en halv times søvn – måske endda en time. Jeg var synderblæst i kroppen, men den sidste natlige tur oppe omkring pilleglasset med painkillers havde lige taget kanten af hovedpinen. Kender I følelsen? Den der man har, når man har fået alt for lidt søvn, men alligevel på magisk vis er relativt skarp? Følelsen af at køre på pumperne, allerede fra morgenstunden. For fanden, det bliver en af de lange dage idag.

Nå, men pigerne kom til dyrlægen efter en sædsanligvis pinefuld tur i transportkassen. De led på ingen måde overlast, men de hader inderligt den kasse. Så meget faktisk, at det lykkedes den at hyle som små hunde. Hvordan de gør det, er mig et mysterie. Den altid rare doktormand checkede og vaccinerede frøkenerne, og satte Sif på en 8-dages øjendråbekur imod hendes øjenbetændelse. To gange dagligt – morgen og aften. Jeg forudser et gallashow af pels, kløer, hvæsen og generel utilfredshed. Fandens som det altid ser så nemt ud hos doktoren – det var præcist det samme med øredråberne.

Anyway, pigerne har det godt og undertegnede er skamsmadret. Fortsat god fredag, kære dedikerede, tilbagevendende læsere. Må dagen gøre jer godt.

zZZzZZzzZzzzz…


Johnny