Her kommer lige et hurtigt fredagsguldkorn! En fyr på MacRumors forummet har fundet ud af at ændre minimumshastigheden på maskinens blæsere, og idag har tyskeren Hendrik Holtmann udgivet version 1.0 af smcFanControl 1.0 – et grafisk interface til at gøre det samme!

Når jeg virkelig svinger pisken over min maskine, kommer temperaturen næsten op på 88 grader. Med smcFanControl kan jeg skrue op for blæserne, og temperaturen kan komme ned på under 70 grader. Temperaturen på din MacBook Pro kan iøvrigt overvåges med CoreDuoTemp.

God fredag!

Jeg skulle til tandlæge idag, troede jeg da. “Det var sidste uge” sagde klinikassistenten småfornærmet, og med god grund. Det var anden gang i træk at jeg havde glemt en tid. På vej tilbage til kontoret kiggede jeg ind forbi Fona. Det var en delt oplevelse.

Jeg ligner en møgunge. En voksen en af slagsen, altså. Skamplysset, fjollet skæg, fjollet t-shirt og flabede shorts. Jeg indfinder mig i den pænere ende af Fona-butikken, nemlig der hvor der bag tykt glas er promoveret Apple computere. Den sektion af butikken er naturligvis udstyret med en træt salgsassistent, som er træt at folk uden penge. Sandsynligvis ikke fordi han er en røv, men fordi der kommer hundrede kunder om ugen, som ikke forstår hvorfor hvidt plastik skal være dyrere end det sølvfarvede, som konkurrenterne pakker deres bærbare ind i.

“Kan jeg hjælpe dig?” spørger manden skarpt, men imellem linierne syntes jeg at ane “Er du ikke i den forkerte afdeling?”. Nå, men jeg tager for underholdningens skyld brugerhatten på. “Ja, jeg skal ha’ sådan en dims, så jeg kan sætte min laptop til fjernsynet”. Jeg morer mig allerede kosteligt. Han ser mistroisk på mig. “Hvad er det for en?”. Samtalen ændrer drastisk karaktér, i det jeg svarer “En 17-tommer MacBook Pro”.

Han lyser op, og farer over i den anden ende af hans domæne. “Vi har den her, men den virkede rigtig dårligt med de tidligere modeller” siger han hjælpende, “men du kan altid bare komme ind igen og få pengene tilbage!”. Han berettede stolt at han selv har samme maskine, og at han gerne ville høre om jeg var tilfreds med adapteren. Jeg spurgte ham om den understøttede både PAL & NTSC (europæisk og asiatisk/amerikansk tv-standard) og kort og overbevisende svarede han “Jaja, det stiller man bare”. Jeg mistror ham for at være fuld af lort, men af den knapt så fjentlige men mere uvidende slags. Ingen I hagler mig ned for det, så står der PAL på tingesten. Jeg betaler, og bliver igen forsikret om at jeg kunne få pengene tilbage. Det var intet problem. Manden smilede op til begge ører.

En veninde har også handlet i Fona. Hun købte i sin tid en Windows-laptop, og har i månedsvis været engageret i tovtrækkeri med dem over en reparationssag. Da maskinen endelig kom tilbage, havde den stærkt nedsat batteritid, og var fyldt med musik som hun ikke selv havde lagt på den. Man burde få samme service, ligegyldigt hvilken vare man købte – men det hører nok desværre til i en magisk verden med spiselige skyer og pandekagehuse.

Min lille aluminiumsklump er til reparation på tredie uge. Hvis du har fulgt med, vil du vide at den fejler stort set alt, og at den røg afsted omkring d. 10. juli. At blive udsat for alt Apples goodness, acceptere det og så få det revet bort igen – det er en traumatisk oplevelse.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har krævet et åbent sind at acceptere min nye tilværelse i æbleverdenen. Der er stadig for mange runde kanter, og jeg savner stadig en frygtelig masse ting som jeg tager for givet på de (GNU Linux/Gnome) arbejdsstationer jeg normalt bruger. Anyway, når man så – i eget tempo – har besluttet sig for at omfavne og kramme æblerne, så gør det godtnok nas at få dem taget fra sig igen. Tilbage ved min gamle maskine, dukker tanker som “Hvorfor virker det skidt ikke bare?” og “Hvorfor kan man ikke det?” oftere og oftere op i underbevidstheden.

Lidt godt nyt fra østfronten er der dog; firmaet der varetager reparationen har efter lidt over tre uger updateret status på opgaven. Jeg har selv en teori om at de holdte ferie i sidste uge, men det er ligemeget nu. Efter at jeg i én barsk uge har fået beskeden “Forventes afsluttet 20/07/06 kl. 16:00”, ser det nu væsenligt lysere ud:

*snøfte*

Yes, min MacBook Pro er stadig død. Den har været til reparation i 8 dage nu, og iflg. servicesitet skulle den være fikset for godt ti minutter siden. Gad vide hvordan min lille aluminiumsklump har det?

Tålmodighed er en dyd..

Som tidligere nævnt er min MacBook Pro blevet reduceret til et usædvanligt stilfuldt riot shield. Maskinen er øjensynligt blevet modtaget hos servicecenteret, men hvad der præcist sker i den anden ende har jeg ingen ide om. Måske er det noget med en nedstryger og en stor hammer?

Der ventes stadig spændt.

Som tidligere nævnt, er min MacBook Pro blevet omdannet til en ubrugelig, men vældig dekorativ klump aluminium. Jeg har haft lidt problemer med at returnere den, men nu er min lille guldklump endelig sendt på sin vej.

Efter at jeg kontaktede servicecenteret via e-mail, fik jeg prompte svar. De undrede sig over at telefonsupporten ikke kunne finde min maskine i systemet, og ville straks sende mig en ny returseddel. Den lå i kontorets postkasse idag, og maskinen er pakket og afsendt for et par timer siden. Roen sænker sig langsomt, da jeg nu ved at der ikke er mere jeg kan gøre. Om det udvikler sig til en af de legendariske evigt gentagne reklamationssager, eller om jeg får en perfekt fungerende maskine tilbage vil tiden vise. Indtil videre er jeg optimistisk, men jeg savner nu mit lille vidunderbarn.

Min MacBook Pro ristede sig selv her for nogle uger siden. Det vil sige, den virker teknisk set stadig – et stykke tid af gangen. Når den altså vel at mærke kan starte op. Min tidligere laptop kunne overleve en atomvinter, så det er første gang jeg for alvor kører en supportsag. I guder, det er fandme trættende.

Maskinen blev fejlmeldt d. 27, hvilket inkl. en længere traumatisk ventetid i telefonkøen tog ydmyge 55 minutter. Heldigvis har Apple været så betænkelige at bruge at gratisnummer til telefonsupport, eller.. nej vent – det har de så ikke. Maskinen blev fejlmeldt, og jeg blev trukket igennem hele hans prøv-lige-det-her skema – og det foregik på flydende engelsk, da vi måtte indse at mine evner for det svenske og hans evner for det danske lod noget tilbage at ønske.

Samtalen sluttede af med en udmelding om at InfoCare – Apples supportpartner i Danmark – ville ringe tilbage og aftale hvad der skulle ske med min maskine. Dette skete få timer senere, og vi aftalte at bundkortet i maskinen skulle udskiftes. Da jeg endnu ikke har bortkastet min originalembalage, ville InfoCare sende et fragtbrev som jeg kunne sende kassen med, fra det lokale posthus.

Læs resten af indlægget

Nu går der altså nørd i den, men det her har frustreret mig længe efterhånden. Jeg fik jo en MacBook Pro her for nogle uger siden, og tilfredsheden har været stor. Alt har fungeret som det skal, med undtagelse af lyd i Flash. Video virker fint, men jeg får bare ikke den fulde lydoplevelse når David Hasselhoff torturerer Hooked on a feeling.

Jeg hader den slags fejl – dem hvor folk kigger tvivlende på mig, og stempler mig som komplet sindsyg. Udmeldingerne har udelukkende været det virker fint for mig og prøv at reinstallér Flash plugin’et. Sidstnævnte blev gjort flere gange, men uden resultat. Efter megen research kom jeg frem til at Garageband programmet efter sigende skulle fikse problemet. Jeg har ikke programmet installeret, og da det ikke ligefrem er gratis at installere, gravede jeg videre. This is rumour control, here are the facts:

MacBook’en står til at trykke lyd ud i 96.000Hz. Garageband ændrer af uvisse årsager dette til 44.100Hz – den samplerate resten af verden bruger. Flash fungerer udelukkende sammen med en indstilling på 44.100Hz, dvs. afvikling af Garageband “løser” problemet. Nu hvor dette er kommet op til overfladen, kan du lave ændringen selv, udenom vidunderprogrammet. Gå ind under Applikations og Utilities og kør Audio MIDI Setup. Vælg Properties For: Built-in Output og sæt Format til 44100,0 Hz. Tillykke, nu virker lyden i Flash!