28. August, 2006
Jeg skulle til tandlæge idag, troede jeg da. “Det var sidste uge” sagde klinikassistenten småfornærmet, og med god grund. Det var anden gang i træk at jeg havde glemt en tid. På vej tilbage til kontoret kiggede jeg ind forbi Fona. Det var en delt oplevelse.
Jeg ligner en møgunge. En voksen en af slagsen, altså. Skamplysset, fjollet skæg, fjollet t-shirt og flabede shorts. Jeg indfinder mig i den pænere ende af Fona-butikken, nemlig der hvor der bag tykt glas er promoveret Apple computere. Den sektion af butikken er naturligvis udstyret med en træt salgsassistent, som er træt at folk uden penge. Sandsynligvis ikke fordi han er en røv, men fordi der kommer hundrede kunder om ugen, som ikke forstår hvorfor hvidt plastik skal være dyrere end det sølvfarvede, som konkurrenterne pakker deres bærbare ind i.
“Kan jeg hjælpe dig?” spørger manden skarpt, men imellem linierne syntes jeg at ane “Er du ikke i den forkerte afdeling?”. Nå, men jeg tager for underholdningens skyld brugerhatten på. “Ja, jeg skal ha’ sådan en dims, så jeg kan sætte min laptop til fjernsynet”. Jeg morer mig allerede kosteligt. Han ser mistroisk på mig. “Hvad er det for en?”. Samtalen ændrer drastisk karaktér, i det jeg svarer “En 17-tommer MacBook Pro”.
Han lyser op, og farer over i den anden ende af hans domæne. “Vi har den her, men den virkede rigtig dårligt med de tidligere modeller” siger han hjælpende, “men du kan altid bare komme ind igen og få pengene tilbage!”. Han berettede stolt at han selv har samme maskine, og at han gerne ville høre om jeg var tilfreds med adapteren. Jeg spurgte ham om den understøttede både PAL & NTSC (europæisk og asiatisk/amerikansk tv-standard) og kort og overbevisende svarede han “Jaja, det stiller man bare”. Jeg mistror ham for at være fuld af lort, men af den knapt så fjentlige men mere uvidende slags. Ingen I hagler mig ned for det, så står der PAL på tingesten. Jeg betaler, og bliver igen forsikret om at jeg kunne få pengene tilbage. Det var intet problem. Manden smilede op til begge ører.
En veninde har også handlet i Fona. Hun købte i sin tid en Windows-laptop, og har i månedsvis været engageret i tovtrækkeri med dem over en reparationssag. Da maskinen endelig kom tilbage, havde den stærkt nedsat batteritid, og var fyldt med musik som hun ikke selv havde lagt på den. Man burde få samme service, ligegyldigt hvilken vare man købte – men det hører nok desværre til i en magisk verden med spiselige skyer og pandekagehuse.