Me

Indlæg fra 'mekanik' kategorien

17. January, 2007

Som den dedikerede læser allerede vil vide, har jeg puslet med tanken om at importere en motorcykel fra Thailand. Efter korrespondance med et thailandsk shippingfirma, er jeg stærkt pessemistisk omkring projektet.

Hvis du læser det tidligere indlæg, vil du vide at en motorcykel købt hernede for omtrent 24.000 kr nemt kommer op over 110.000 kr. Den ubekendte i regnestykket har indtil nu været hjemtransporten, men et naivt estimat har indtil videre været 5.000 kr. Totalprisen for indkøb i Thailand, transport til Danmark, importtold og moms ville med dette estimat være lige omkring 38.500 kr. I Tyskland kan man hente en nogenlunde tilsvarende model til omkring 40.000 kr i indkøbspris, og såvidt jeg er orienteret slipper man for told og moms, da der handles i et EU land. Det var altså 1.500 kr sparet, hvilket næsten var besværet værd.

Idag fik jeg så den her mail fra Asian Tigers Thailand:

I don’t have the charges from my Danish agent yet, but the estimated costs would be:

a) origin charge: US$350
b) line haul (Bangkok-Chiangmai): US$1,000
c) freight to Denmark: around US$200 to US$300 depending on size
d) destination charge: US$500? (estimate only)

Subject to 7% VAT.

Det er altså en total estimeret shippingpris på omtrent $2.300 inkl. Thailandsk moms. Det er fragtomkostninger på lidt over 13.000 kr ved den nuværende dollarkurs. Hvis jeg laver samme regnestykke som i forrige indlæg, bliver det 37.000 kr. for indkøb og fragt, og hertil kommer ca. 2.200 kr til told og 6.500 kr i moms. Totalprisen bliver altså 45.700 kr – næsten 6.000 kr. dyrere end at hente den i Tyskland. Det her er naturligvis langt før vi overhovedet bringer den danske registreringsafgift på 75.000 kr ind i billedet.

Shippingfirmaet har desuden meddelt mig, at jeg ikke kan sende en motorcykel hjem fra Thailand til Danmark, med mindre jeg har ejet den i mindst et halvt år. Det virker forkert, men prisen har allerede afgjort det – jeg kan ikke importere en motorcykel herfra.

12. January, 2007

Jeg troede egenligt den var blevet parkeret, men det lader til at jeg alligevel er ved at købe en motorcykel hernede. Det er dog lidt af en opgave, da det tydeligvis ikke er meningen at man skal kunne bevæge sådan nogle køretøjer frit over grænserne. Det her er forhistorien til et sandsynligvis langt og belastende importforløb.

Lad os starte med at få kalorius på bordet: der er tale om en Honda CB1300 motorcykel fra år 2000. Motorstørrelsen er lige under 1.300cc, eller 1.3 liter for folk med bil. Den er importeret fra Japan til Thailand, og har aldrig været i et uheld. Tingesten har iøvrigt kun kørt lige over 5.000km. Mine damer og herrer, mød min potientielt kommende motorcykel:

Den er bredere end den ser ud til ;-)

Den umiddelbare pris hos forhandleren var 150.000 baht. Det er lige et par hundrede over 24.000 kr., og iøvrigt uden thailandsk indregistrering – for det er noget de bruger nede i Bangkok, og absolut ikke her i Chiang Mai. Beslutter jeg mig for at handle motorcyklen, skal den således sendes til Danmark. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke den fjerneste ide om hvad det koster, men lad os for eksemplets skyld antage at det sætter mig 5.000 kr. tilbage. Det er naturligvis skibstransport, og det tager flere måneder. Billigt er godt. Jeg har nu betalt 29.000 kr.

Ved ankomst til Danmark, skal jeg betale to girokort. Det ene er 6% told af købspris + transportudgifter, dvs. 6% af 29.000 kr. Det er 1.740 kr. Jeg er ikke helt klar over hvorfor, men det må være løn til toldmedarbejderne. Herefter følger 25% moms af købspris + told, dvs. 25% af de 26.740 kr. Det er 6.685 kr. Det må være en art straf for at importere ting udefra. Ialt bliver det altså 25.000 kr. i indkøb, 5.000 kr. i transport, 1.740 kr. i told og 6.685 kr. i moms – ialt 38.425 kr. Det er prisen, for at få en motorcykel i min garage – uden nummerplader og indregistrering.

Herefter følger så et potientielt langvarende tovtrækker med Told og Skat, eller Skat, eller hvad de kalder sig for tiden. Vi kan nemlig i Danmark pryde os med at have en fuldstændig himmelråbende engangsafgift på førstegangsregistreringer af køretøjer, og jeg skal således betale et estimeret beløb, som iflg. en behjælpelig medarbejder var “70 – 75.000 kr”. Det fungerer iøvrigt sådan at Skat kommer med et indledende estimat, indkræver penge, og først herefter inspicerer selve køretøjet. Herefter kan der følge en refusion, men mit bedste gæt vil være at der bliver tale om endnu en ekstra regning – specielt hvis der ikke tidligere er blevet importeret lignende modeller til landet. Lad os for eksemplets skyld antage at denne magiske, uhåndgribelige straf for at vove at deltage i trafikken med et motorkøretøj, ikke beløber sig til mere end 75.000 kr.

Totalprisen for import af en 6 år gammel motorcykel fra Thailand, hvis indkøbspris er lige omkring 25.000 kr., er altså 113.425 kr. Til sammenligning koster en splinterny Suzuki GSX1250, med stort set samme udseende og specifikationer, cirka det samme i Danmark.

Der er masser af ukendte i det her regnestykke, og risikoen for at fragt og registreringsafgift eksploderer i hovedet af mig, er i høj grad til stede. Det er en fed motorcykel, men er den alt det her værd? Følg med, når jeg har taget den første prøvetur, når cyklen om en lille uge ankommer fra Japan.

2. January, 2007

Som et led i mit nye “omvendt public service” fremstød, vil jeg gerne have læsernes hjælp! Hvis nogen har erfaringer eller kender til komplikationer i forbindelse med import af motorcykel fra Thailand, så hører jeg gerne om det – alt lige fra fragt til Danmark og indregistrering.

Det hele er meget løst lige nu, men det kunne dreje sig om en Honda CB1300, til en pris omkring 160.000 Baht – eller 25.400 gode danske kroner.

På forhånd tak! :-)

Honda CB1300 1998

20. November, 2006

Det uundgåelige skete idag; på vej ud efter frokost punkterede forhjulet på min scooter. Køretøjet blev parkeret, frokosten blev indtaget og umiddelbart efter fik jeg bakset skidtet til nærmeste cykelbiks. Tro mig, under disse himmelstrøg foregår det ikke helt som hjemme i kulden – prisen er også anderledes.

Det er mandag idag. Farven for mandag er gul. Kongen er født på en mandag. Jeg ved ikke om der er en sammenhæng, men drengene i garagen havde tydeligvis glemt at ofre noget til de residerende ånder, kongen eller den store Buddha, for noget gik helt skævt. Det tog tre drenge tre forsøg og tre cykelslanger, før de kunne præsentere mig for et friskpumpet forhjul. Det tog omkring en halv time eller tre kvarter, så jeg fik naturligvis også et glas koldt vand at sunde mig på. Hvis de kunne ha’ klaret det med en lappe på slangen, havde prisen været 20 baht (3 kr), men med en ny slange kom prisen helt op på horrible 80 baht (12 kr).

Hvis du ikke allerede har check på priserne hernede, svarer 80 baht til 3 gode portioner thai-nudler med bønnespirer, forårsløg og et par limebåde eller en menu på KFC. Jeg havde sgu næsten ondt af dem, for med de to slanger de nåede at sprænge, inden de opdagede at der sad grater i selve hjulet, har det uden tvivl været en underskudsvirksomhed for dem. Jeg kunne sagtens ha’ givet dem det tredobbelte, men det bliver de sgu nok ikke mere grundige af i fremtiden. Giv en mand en fisk eller lær ham at fiske. I ved hvad jeg mener.

Fortsat god mandag.

18. November, 2006

Jeg har været syg den sidste uges tid. Jeg tror det er en art influenza, for der er alt det gode i posen: hosten, endeløs strøm af snot og slim i alle regnbuens farver – næsten da. Fuldstændigt urelateret var vi igår til babyfest, i anledning af Baby Leos 1-uges fødselsdag. Den stod på øl og grillet seafood.

Influenzaen har været helt hysterisk underholdende. Jeg har vist efterhånden snottet mig igennem en Kleenex-lignende servietkasse, og jeg kører målrettet på med en festlig blanding af smertestillende og næsespray. Der syntes at være håb forude, hvilket passer mig fint da jeg ikke tog herned for at være syg. Om det er virusrelateret eller jeg har tvunget min krop i jorden med airconditionen skal jeg ikke kunne sige, men jeg er åbenbart den eneste her på stedet med svagt imunforsvar.

Det par der kører Wa Lai House – Aun & Yo – blev som den opmærksomme læser muligvis allerede ved, forældre her i starten af ugen. I den anledning blev der holdt en lille fest igår – ikke efter den danske model med en pose Tuborg og smarte sko, men med bål, siddemåtter, lækker salat og Surf and Turf på grillen. Der var rejechips, superlækre krydrede koteletter, stegte ananas og tomater, frisk, sprødgrillet babyblæksprutte, enorme (tiger?) rejer og alt det Cola vi kunne presse ned. Hovedpersonen – Baby Leo – gik under rimelig tidligt, men når han engang opdager at han har fået bamser og Lego af de underlige skandinaver, skal han nok komme op på dupperne igen. Alt ialt var det en drønhyggelig aften sammen med Aun & Yo og resten af beboerne fra Wa Lai House, og det var dejligt at blive hygget om af Auns forældre og søskende.

Seafood Barbecue

Familien havde hund, men på trods af det sneg der sig en vild kattekilling ind på grunden. Jeg fik charmet mig ind på den, imens den tankede op på rejer, ris, nus og kløen på maven. Hvis du kigger forbi min Flickr side, kan du se Kasper Langer stå med min nye ven. Min nye ven tog dog benene på nakken, da familiens hund viste sig.

Langer med min nye ven

Hvis du alligevel kigger billeder, kommer du sandsynligvis forbi Wa Lai Houses residerende yoga-prinsesse, Sati, der uden synderlig forberedelse kan krænge benene om bag nakken og balancer på hænderne. Jeg har ingen anelse om hvor mange års træning det har krævet, men hun snakkede om yoga og meditation meget tidligt om morgenen, så jeg forudser ikke at det bliver en evne jeg besidder – i hvertfald ikke i nærmeste fremtid. Imponerende var det dog.

Ellers går livet i Chiang Mai sin vante gang. Netforbindelsen er som den skal være, helbreddet er i bedring, vi får det mad vi kan spise, jeg er blevet officielt medlem af det lokale træningscenter, mit tøj bliver vasket og jeg er blevet godt kørende på min nye Honda 125cc WaveR 4-gears scooter. Scootere er som bekendt det foretrukne transportmiddel på disse kanter, og det gør unægteligt livet en smule nemmere. Chiang Mai er omkrænset af bjerge, og med en scooter kan man nemt køre de 20km op på et af bjergene, og nyde den fantastiske udsigt. Oppe ad bjerget er der både udsigtspunkter, et par små landsbyer, et tempel og et palads – altsammen på samme snoede bjergvej. Indenfor nærmeste fremtid kommer der nok et par nattebilleder af byen, så der er lidt at glæde sig til – for flot er det!

Mit gule lyn

Godmorgen Danmark, og fortsat god lørdag! :-)

12. September, 2006

Det firhjulede køretøj har været under kniven den sidste uges tid, og idag var den så erklæret rask. Kurt – mekanikeren rundt om hjørnet – havde erklæret den rask, og mente bestemt at den kunne leve længe endnu. Regningen var heller ikke så vanvittig som jeg havde frygtet, selvom de 1.800,- til ny lydpotte gjorde nas.

Han skulle ha’ 3.200,- for hele dynen. Lidt hurtig hoverregning siger at han har rodet med den i fem timer, og taget i betragtning at det tog mig lige godt seks at skifte bremser, så er jeg nu godt tilfreds. Jeg fik sat ny lydpotte på, skiftet oliefilter, skiftet olie, pillet hele fronten af for at få kølerhjelmen åbnet, fikset låsen, monteret front og køler igen, sat mit bakspejl op igen, ladet batteriet op og så havde han oven i købet pudset den. Altsammen ting der har naget mig i månedsvis, men som langsomt har pustet sig op til totalt uoverkommelige opgaver. Sympatisk var han iøvrigt også, så alt ialt havde jeg det fint med at overrække ham en mindre pose guld for jobbet. Bilen var en fornøjelse at køre, selvom jeg unægteligt fik mindre opmærksomhed, end da lydpotten var defekt.

Én bekymring mindre.

Siden etableringen af mit nye lejemål, har jeg gået og gruet for om der var plads til hele min benzindrevne motorflåde i mit nye aflukke. I takt med bilens raskmelding, blev puslespillet igangsat, og jeg kan med en vis sindsro i stemmen erklære at der er plads. Ikke rigeligt, men plads nok. Mit første pessimistiske estimat, var at der var plads til et stykke silkeskåret kødpålæg imellem bilen, motorcyklen og garagevæggen, og jeg har således konstateret at der er plads til mindst et par osteklemmer fra Den gyldne Måge.

Én bekymring mindre.

Med mit held, betyder to skridt frem naturligvis mindst ét skridt tilbage. Motorcyklen sagde sære lyde her til aften, og jeg er bange for at et eller andet vitalt er stået af. I løbet af de næste par dage, skal jeg ha’ besluttet om jeg skal fyre endnu flere penge af på mekanikere, eller om jeg bare skal tvinge den i vinter-hi halvanden måned tidligere end planlagt. Jeg er bange for at det bliver det sidste, men hul i det – det er alligevel også ved at blive lidt halvkøligt i vejret og så sparer jeg et par tusinde på forsikringen. I det mindste kommer den ikke til at stå udenfor en hel vinter, ligesom sidste år.

8. September, 2006

Det skal ikke være nogen hemmelighed; jeg har meget svært ved mekanikere. Sidst betalte jeg 3.000,- for stort set ingenting på motorcyklen, og her i forgårs havde jeg så den tvivlsomme fornøjelse af at aflevere den forbandede bil til en ny mekaniker.

Forbandet er den jo sådan set ikke, hvis man ser bort fra kølerhjelmen der ikke kunne komme op, batteriet der løber fladt, olielampen der sporadisk bryder ud i både lys og høj summen, for-lydpotten der åbenbart er ødelagt og de kosmetiske fejl som bl.a. giver sig udslag i rustpletter hist og her. Den har stået stille rundt om hjørnet i ugevis nu, og i anledning af det nye lejemål skulle den så trækkes i vinterhi her i forgårs. Jeg vidste der var en potientielt tvivlsom mekaniker i kælderen lige ved siden af, og sådan for underholdningens skyld kiggede jeg lige ned forbi, inden vi begyndt at bugsere tingesten op i garagen.

“Har du hørt om kølerhjelme der sætter sig fast?” spurgte jeg ham, og som en mand der tydeligvis er blevet afkrævet kontant svar om noget så uforudsigeligt som defekte biler, kom han med lyde i retning af jooo og jaaah. Jeg har altid været lidt nervøs for regningen fra sådan nogle steder, specielt når mekanikeren ikke er iført funklende rent Audi-arbejdstøj, men istedet sidder ved sit skrivebord og drikker en bajer og spiller Lotto. Alligevel kom jeg til den konklusion, at sådan et job da ikke kunne sætte mig mere end et par tusinde kroner tilbage. Af en sædvanligvis pessimistisk køber – og iøvrigt også mekaniker – blev bilen vurderet til 7-8.000,- for nogle år siden; og det var før størstedelen af de ovennævnte defekter.

Nå, men jeg indfandt mig hos mekanikeren idag. Han var godt igang, imens hans øldrikkende sidekick sad og så underernæret og politisk ukorrekt ud i sin beskidte wifebeater, eller undertrøje som det jo hed i fordoms tid. Han lå under en anden bil, men jeg kunne se at min havde fået hjelmen åbnet. Det havde tydeligvis krævet en målrettet arbejdsindsats, for køleren og lygterne var også skruet løs. Han havde også ganske rigtigt konstateret at den var både død for strøm, og havde en ødelagt lydpotte. Nåja, og så snakkede vi også lidt løst om problemet med olielampen.

Mekanikere har sjældent et bud på hvad slutprisen bliver, men jeg bad ham ringe hvis vi kom over flere tusinde kroner. Jeg har ingen ide om hvad han vil tage for det, men med hans geschäft taget i betragtning, vil jeg tro at han tager alt hvad han kan presse ud af mig. Et pessemistisk bud vil være i omegnen af 5.000,- for arbejde og reservedele, hvilket er meget for en bil der med det rette optimistiske glimt i øjet kan afsættes for 15.000,- I virkeligheden kunne jeg sikkert ha’ løst problemet selv, hvis jeg havde tiden, en opvarmet garage og lysten. Det er nok det sidste der seriøst mangler, for jeg er så røvtræt af den bil lige nu. Desværre er den blevet en nødvendighed, så skidtet skal laves – også selvom jeg kommer til at betale hele mekanikerens husleje næste måned.

Med lidt held og en pose guld, har jeg snart én bekymring mindre.

7. September, 2006

Jeg bor i lejlighed, med tilhørende parkeringshelvede. Det er sådan set ikke det store problem om sommeren, men om vinteren har jeg ikke noget sted at parkere motorcyklen. Da jeg jo også snart tager ud at rejse, var det oplagt at se sig om efter en art aflukke.

Jeg er gået forbi skiltet adskillige gange, for det ligger lige ovre på den anden side af vejen. “Garage til leje” står der, med tilhørende telefonnummer og det hele. Alligevel har jeg aldrig fået taget mig sammen til at ringe, men velvidende at min bil ikke kan opmagasineres andre steder greb jeg knoglen. “De er allesammen udlejede, og jeg har glemt at fjerne skiltet” sagde stemmen i den anden ende. Jeg ville gerne se på garagerne alligevel, og troppede op en lille uge senere. Enten skulle han lige se mig an først, eller også var garagen rent faktisk ledig, for han spurgte om jeg havde depositum med. Kontrakten blev underskrevet, og nu har jeg så en 12m2 super-eksklusiv ikke-opvarmet garage, hvor jeg med lidt held kan mase både motorcyklen og bilen ind i vintermånederne – nåja, og så ligger den under 2 minutters gang fra lejligheden.

Én bekymring mindre.

Garage
Køretøjernes nye hjem
26. August, 2006

Nu er den gal med morfar-slæden igen. Jeg har løbende været opmærksom på at batteriet har set bedre tider, og jeg har også været opmærksom på at siden mit sidste biludlån, har kølerhjelmen sat sig uhjælpeligt fast. Her for nogle uger siden gik de to problemer så op i en højere enhed.

Yep, bilen er død for strøm og jeg kan ikke komme til batteriet. Forsøget er blevet gjort, og den kan ikke skubbes igang. Da min søde kæreste jo som bekendt bo et stykke vej væk, har jeg måttet ty til motorcyklen. Vejret har heldigvis været rimelig stabilt når jeg havde brug for det, men det er nok ikke noget man skal regne med. Bilen har således stået på en parkeringsplads, i uhjælpeligt koma, i et par uger nu. Idag var jeg nede for at besigtige problemet, og kan således konstatere følgende: kølerhjelmen sidder stadig uhælpeligt fast, og bilen er komplet død for strøm.

Målrettet ung mand som jeg nu er, gik jeg igang med at undersøge problemet. Det er jo tysk mekanik, så der må være en fornuftig årsag. Jeg har den tvivlsomme fornøjelse af at være indehaver af en Haynes manual, som i detaljer dækker modellerne op til ’86, hvilket der er begrænset underholdningsværdi i, nu hvor min er fra ’87. Designet er ændret radikalt, så de eneste fællesnævnere er at der er fire sæder og et rat i maskinen. Bilen står iøvrigt parkeret under nogle træer, så den er nu helt pakket ind i det fedtede gnyt som sådan nogle åbenbart sekrerer. Hvepsene og bierne elsker det, og bilen var nærmeste mere sort- og gulstribet end blå.

For den nysgerrige læser, kan jeg oplyse at noget af låsemekanismen er stået af. Når jeg trækker i udløserhåndtaget til kølerhjelmen, kommer der et uoplagt klik udefra køleren, og hjelmen løfter sig et par centimeter i højre side. Min teori går på at selve “krogen” som sidder i midten fungerer som den sidste sikkerhedsinstans, og at hjelmen faktisk primært er låst med to bolte i hhv. højre og venstre side, ca. 20cm ind imod midten fra yderkanterne. Den ene side låser fint op, men den anden nægter kategorisk. Selve krogen kan jeg fint komme til, og det er ikke den der er hængepartiet. Der er blevet hevet, trykket, råbt af og flået i hjelmen, men intet hjælper det. Google syntes heller ikke at kende svaret.

Bilen kører ingen steder nu. Jeg har ikke Falck abonnement, så de kan ikke komme og hente den. Det er stort set umuligt at komme til den defekte låsemekaniske, så med mindre jeg kan lokke en mekaniker ud i samfundet, og denne kan en form for sofistikeret automobil-voodoo, så er jeg inderligt på skideren.

Hva’ fanden gør jeg?


Johnny