Me

Indlæg fra 'musik' kategorien

4. August, 2006

Det er fredag, og jeg er rundt på gulvet. Laptoppen er tilbage, kæresten kommer til byen, jeg har lige hørt reggae metal i radioen og jeg har lige spist et studenterbrød. It’s all good, baby!

Yes, alu-kassen er tilbage. Tilfredsheden er stor, og gjorde det ikke mindre underholdende at Skype lige er kommet med video til Mac. Efter udskiftningen af bundkortet, er maskinens serienummer nu “SystemSerialNumb”. Man undres. Maskinen virker iøvrigt klippestabil, men iflg. temperaturmåleren, er CPU’en stadig 84 grader varm under pres. Højst mærkværdigt, når nu min kammerats er 70 grader under pres. Jeg mistænker en varmeføler.

Kæresten lander i Smilets By om små seks timer, og tilfredsheden er ligeledes stor. Der skal hygges, høres musik (hvis vejret er nogenlunde ok), hun skal ud at flyve, og jeg skal se om man ka’ få et par sjove billeder af det! :-)

Statsradiofoniens P3 fokuserer i øjeblikket på smalle genrer. Et af dagens bud var det danske band Blunt, som spiller en foruroligende lækker blanding af reggae og metal. I det ultrakorte interview, inden de spillede Reggae Da Nation fik vi at vide, at de spillede til Rak-og-pak i Silkeborg. Google aner ikke hva’ de taler om, og har iøvrigt aldrig hørt om bandet Blunt. Pisse ærgeligt, for det holder voldsomt! :-)

God weekend, rødder! 😀

UPDATE: Kæresten fandt Blunts hjemmeside og de spiller på Raggapak Sommerfestival :-)

31. July, 2006

Så er det igen tid til møwe sig ud i naturen, læne sig tilbage, og slappe af til lidt laid-back pladevending. Efter at være blevet introduceret til Stella Polaris sidste år, syntes jeg de fortjente lidt pimpage her :-)

Hvad er det for noget? Jeg har hapset den her fra deres website:

Konceptet går i al sin enkelhed ud på at blande stemningsfyldt elektronisk musik med komfortable grønne omgivelser og et strejf af solskin. Stella Polaris musikalske idegrundlag bygger på chill-out musik. Chill-out er elektronisk musik med vægt på lydflader. De fleste andre genrer i det elektroniske musikbælte lægger vægt på det rytmiske element, men i chill-out er det rytmiske element sekundært. Derfor egner netop denne genre sig fint til udendørs arrangementer, da musikken næsten falder i et med den omkringliggende natur.

Arrangementet er 100% non-profit. Der er gratis entré og det henvender sig til alle i aldersgruppen 0-90 år, dog er medianalderen de 20-30 årige.

Arrangementet kommer til Vennelyst Parken i Smilets By d. 5. august og Østre Anlæg i hovedstaden dagen efter. Musikken nusser dig blidt i nakken fra kl. 13 til kl. 21. Der plejer at være boder med snacks og drikkevarer, så der skulle være lagt i ovnen til en rigtig hyggelig dag ude i det fri.

8. June, 2006

Én er lige kommet træt hjem koncert med Depeche Mode. Jeg er ikke hysterisk fan, men jeg er ret vild med deres musik og tænkte at liveoplevelsen absolut ville være en fjer i hatten. Det var det også. Sådan nogenlunde.

Jeg er muligvis ved at blive en gammel, sur mand, men for fanden hvor er jeg træt af at stå op ad plyssede forstadskonger med vulgært blingbling og Diesel jakker fire-fem timer i streg, få hældt dårligt fadøl ned af ryggen og få ondt i fødderne. Nogle gange skal den naturligvis ha’ et knald på den hysteriske koncertbrille (når de spiller f.eks.), helt oppe foran scenen, men nogle gange skulle man måske indse at man er en aldrende herre og tage sig en tribuneplads og eventuelt medbringe et lille morfartæppe til benene.

Udover generelt brok var koncerten ganske fin. Et par sikre vindere, noget af det nye og noget jeg ikke havde hørt før. Der blev sunget om tv-prædikanter, misbrug, smerte og kærlighed i den helt store dur og det var sgu ikke så dårligt endda. Efter den smertefulde omgang tinnitus sidste uge levede jeg endnu engang op til ærestitlen som morfar, og gennemførte koncerten iført ørepropper. Jeg kan ikke gøre for det, men jeg føler mig en smule gammel. Fornuftig, men også lidt gammel. Det går nok over.

Nå, men jeg skal ikke trække tiden ud længere – her er lidt til øjnene:

2. June, 2006

Jeg er stor fan af hjernedøde amerikanere, og Bloodhound Gang er absolut ingen undtagelse. Som annonceret tidligere, var jeg til koncert igår, og det var mildest talt det fedeste pis.

Snitalderen steg drastisk, da vi ankom til Train. Jeg ved dette med sikkerhed, for jeg overhørte en flok nervøse punks der stod og trippede efter de havde opdaget skiltet med minimumsalder for diskoteket er 23. Jeg deler tydeligvis min fascination af den indre drengerøv med det unge publikum. Det kan jeg leve med. Anyway, jeg har ikke set bandet live før, men den mildest talt vanvittige blanding af sideshow, drengerøvstekster, målrettet guitar og knep-dig-selv attitude appellerer voldsomt til mig. Der blev skrålet med, flashet bryster, bundet Jägermeister bella-style og brølet dansk nationalsang. Måske er det bare mig der formår at synke til nye ukendte dybder, men da bassistens utilfredshed med forsangerens tributesang til Depeche Mode resulterede i at han stillede sig på trommepodiet og pissede ham ned af ryggen – længe – skrålede jeg af grin. Det blev ikke bedre, da han tømte det resterende af blæren i forsangerens cap, som han så efterfølgende fik fornøjelsen af at tage på igen. Koncerten blev naturligvis gennemført i hans nu stærkt urinvåde tøj, hår og hovedbeklædning. Der blev skrålet med på The Ballad of Chasey Lane, og selv den tvivlende læser må indrømme at der er noget fænomenalt over at høre 500+ mennesker skråle Now show ’em them titties.

Bloodhound Gang præsterer, og det er ikke udelukkende vanvittige pranks – musikken er faktisk også iorden. Det er hverken dybt eller teknisk fænomenalt, men det har i dén grad energi, attitude og underholdningsværdi – og er det i virkeligheden ikke det det drejer sig om?

Opvarmingen af Rock Hard Power Spray sparkede også røv, og sjældent har man set en gnom af en forsanger med fedtet Bundesliga-hår og firkantede 80’er-briller gå så meget amok. Nåja, så kommer Rock Hard drengene absolut ind på en førsteplads, når det kommer til at spytte på hinanden og gennemføre koncerter med bukserne nede om røven. Thumbs up.


Jimmy Pop (forsanger)

Evil Jared (bassist)

Hvis nu bare den satans tinnitus ville forsvinde, så oplevelsen være perfekt! 😀

PS: Set på storskærmen bag bandet: Don Vito is God

13. February, 2006

Nogle gange må man gribe dybt efter den indre drengerøv, tvinge ham ud i lyset og ruske ham hårdt og længe. Næste gang bliver d. 31. maj, hvor en håndfuld amerikanske drengerøve spiller i Århus. De har lavet en hyldestsang til Chasey Lane. Need I say more?

Bortset fra Open Air, en tur til Roskilde i ny og næ og diverse små spillesteder rundt omkring i byen, har jeg aldrig rigtig gjort i koncerter. Jeg var til Giants of Rock i Gentofte sidste år, som udover Rammstein var rimelig ligegyldigt. Til gengæld var der rigtig mange lamme bonghoveder med nitter, sort læbestift eller rygmærker. Senere på året skal jeg som den tilbagevendende læser muligvis har spottet til koncert med Depeche Mode og i slutningen af maj står den altså på Bloodhound Gang.

Der er nu noget helt specielt over livemusik, hva’ enten det er bands der hylder pornostjerner eller crowdsurfer i store sorte gummibåde.


Johnny