Me

Indlæg fra 'smalltalk' kategorien

4. August, 2006

Det er fredag, og jeg er rundt på gulvet. Laptoppen er tilbage, kæresten kommer til byen, jeg har lige hørt reggae metal i radioen og jeg har lige spist et studenterbrød. It’s all good, baby!

Yes, alu-kassen er tilbage. Tilfredsheden er stor, og gjorde det ikke mindre underholdende at Skype lige er kommet med video til Mac. Efter udskiftningen af bundkortet, er maskinens serienummer nu “SystemSerialNumb”. Man undres. Maskinen virker iøvrigt klippestabil, men iflg. temperaturmåleren, er CPU’en stadig 84 grader varm under pres. Højst mærkværdigt, når nu min kammerats er 70 grader under pres. Jeg mistænker en varmeføler.

Kæresten lander i Smilets By om små seks timer, og tilfredsheden er ligeledes stor. Der skal hygges, høres musik (hvis vejret er nogenlunde ok), hun skal ud at flyve, og jeg skal se om man ka’ få et par sjove billeder af det! :-)

Statsradiofoniens P3 fokuserer i øjeblikket på smalle genrer. Et af dagens bud var det danske band Blunt, som spiller en foruroligende lækker blanding af reggae og metal. I det ultrakorte interview, inden de spillede Reggae Da Nation fik vi at vide, at de spillede til Rak-og-pak i Silkeborg. Google aner ikke hva’ de taler om, og har iøvrigt aldrig hørt om bandet Blunt. Pisse ærgeligt, for det holder voldsomt! :-)

God weekend, rødder! 😀

UPDATE: Kæresten fandt Blunts hjemmeside og de spiller på Raggapak Sommerfestival :-)

2. August, 2006

Folk skriver forskelligt, og forskellige ting motiverer til at skrive. Selv har jeg både været i den lejr hvor ordene flød bedst når humøret var lavest, men bestemt også i feel-good lejren. Problemet er når de to lejre kommet op at toppes.

Jeg tror ikke jeg er helt ude i hampen, når jeg sammenligner blogland med bladhylden i DSB-kiosken. Der er lidt for enhver smag, aviser som blade, blød sødsuppe som hård kritik. Jeg putter lidt af hvert i kurven, og forlader så bulen. Undervejs møder jeg måske en medrejsende, der brokker sig over mit bladvalg, men ham om det.

Forestil dig så, at du bladrer op på de første side af dit favoritmagasin, og lederen er tilegnet tilsviningen af et andet blad – i en helt anden genre. Ville det ikke virke en anelse mærkværdigt? Forestil dig at ComputerWorld brugte fire sider på at synderjorde Familie Journalen, med argumenter som vores måde at skrive på er bedst og hvorfor har I så fandens mange noveller? Nej, vel?

Det er altid nemmest at pege fingre af dem, som ikke ligner én selv. Det kommer der bare sjældent noget godt ud af. Forstå mig ret, jeg er stor fan af kritikken og den skarpe pen, og nyder at den i rette hænder kan få mig til at tænke over tingene en ekstra gang. I de forkerte hænder derimod, er det en torn i øjet.

2. August, 2006

Da jeg gik i seng engang igår, var alt som det skulle være. Alt for mange timer senere står jeg op, og konstaterer at noget er helt forkert. Dr. Who er øjensynligt landet i sin telefonboks – lige udenfor min lejlighed!

Dimsen var der helt sikkert ikke igår, og jeg har ikke den fjerneste ide om hvad det er. Indrømmet, jeg har endnu ikke kontaktlinser på, og jeg har ikke inspiceret dimsen på gadeplan. Den er dog årsag til stor undren, heroppe på første.

Dims
Hvad er det?

Velovervejede gæt indtil videre inkluderer:

  • En ny og forbedret version af Dr. Whos ærkefjender, The Daleks
  • TDCs seneste bud på en futuristisk telefonboks
  • En art vejrstation
  • Overvågningsudstyr fra CIA (oplagt at stille her)
  • En eller anden fjernvarme/kloakreservedel
  • Et forsinket forsøg på at give mig en designer-peberkværn i overstørrelse
  • En del at Trøjborgs nye missilskjold
  • Verdens mindste offentlige toilet
  • En reklamesøjle

Mere om denne pirrende sag, efterhånden som den udvikler sig.

1. August, 2006

“Nå, du har også været i Den gamle By?” Den sætning har du måske tit fyret af, og det er altid en rar følelse at have delt et indtryk med et andet menneske. Indtryk kan sjældent formidles 100% med billeder eller historier – nogle gange skal man simpelthen bare ha’ været der. Engang for nogle år siden havde jeg den mærkeligste oplevelse i den sammenhæng.

Engang for hundrede år siden, gik der ni år af min ungdom med at være spejder. Når man render rundt og snitter i træ og binder knuder, så kan man ikke undgå at få en masse venner. Jeg ser sjældent nogle af dem, men én af dem rendte jeg ind i her for nogle år siden. Vi faldte i snak, og det viste sig at vi havde været præcist det samme sted. Et lille hyggeligt hostel – eller vandrehjem som det nok hedder på dansk – med tilhørende beværtning. Det spøjse var bare at The Tabasco Tea Room ikke lå lige rundt om hjørnet, men i den gamle bydel i Jerusalem. Hun havde også rejst rundt i Israel, og der var flere steder vi begge to kunne nikke genkendende til.

Tabasco var ikke noget specielt, men det var en lille ø af tryhed i et ocean af kaos. Jeg var rundt på gulvet dengang, og her kunne man bo, spise, drikke og snakke med andre rejsende og tage tingene i sit eget tempo. Den gamle bydel i Jerusalem er iøvrigt voldsomt charmerende, med dens små overdækkede stræder, boder og butikker overalt.

Læs resten af indlægget

31. July, 2006

Vi har ikke snakket sammen i månedsvis, og så pludselig kommer der et MSN driveby bragende ud af stilheden. Med samme hast som to biler der passerer hinanden på motorvejen i hver sin retning, nåede vi at hilse på og imellem linierne gi’ en virtuel krammer. 41 sekunder, og hun er væk igen.

(20:48:51) hende: heeey
(20:48:54) mig: hey
(20:48:55) hende: har lige et øjeblik
(20:49:02) hende: står alt godt til?
(20:49:08) mig: jowjow, den er fin
(20:49:17) mig: hva’ med dig?
(20:49:22) hende: nå løber igen… hygge
(20:49:24) hende: og ja har det godt
(20:49:32) mig: hygge

Var det også godt for dig?

31. July, 2006

Min lille aluminiumsklump er til reparation på tredie uge. Hvis du har fulgt med, vil du vide at den fejler stort set alt, og at den røg afsted omkring d. 10. juli. At blive udsat for alt Apples goodness, acceptere det og så få det revet bort igen – det er en traumatisk oplevelse.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har krævet et åbent sind at acceptere min nye tilværelse i æbleverdenen. Der er stadig for mange runde kanter, og jeg savner stadig en frygtelig masse ting som jeg tager for givet på de (GNU Linux/Gnome) arbejdsstationer jeg normalt bruger. Anyway, når man så – i eget tempo – har besluttet sig for at omfavne og kramme æblerne, så gør det godtnok nas at få dem taget fra sig igen. Tilbage ved min gamle maskine, dukker tanker som “Hvorfor virker det skidt ikke bare?” og “Hvorfor kan man ikke det?” oftere og oftere op i underbevidstheden.

Lidt godt nyt fra østfronten er der dog; firmaet der varetager reparationen har efter lidt over tre uger updateret status på opgaven. Jeg har selv en teori om at de holdte ferie i sidste uge, men det er ligemeget nu. Efter at jeg i én barsk uge har fået beskeden “Forventes afsluttet 20/07/06 kl. 16:00”, ser det nu væsenligt lysere ud:

Opdateret status
*snøfte*
30. July, 2006

Det er søndag, endda i en sådan grad at jeg ikke aner hvad klokken er. Det er ikke bare en romantiseret statement, det er den fuldkomne sandhed. Jeg har ikke beslutsomt skuet på et chronometer idag, og hvor der var klokkeslet at se, trængte de simpelthen ikke ind.

Den her fantastiske følelse af ikke at skulle noget er guld værd. Det er stadig lyst udenfor, så hvis jeg beslutter mig for at gøre et eller andet drastisk, er der øjensynligt tid nok. Der er bøffer i køleskabet, så jeg behøver ikke engang gå i panik over hvornår det søndagsåbne supermarked lukker. Alt ånder ro og fred, og mine vinduer er nypudsede, så jeg kan se folk tage den med ro udenfor.

Blenderen virker iøvrigt stadig.
Tilfredsheden er stor.

28. July, 2006

Som du måske har læst i det forrige indlæg, så er jeg færdig idag. Træt til benet, og for at det ikke var løgn var jeg tæt på at melde mig syg. Havde jeg lagt mig tilbage under dynen, var jeg dog gået glip af et sandt orgie af flag, balloner, kage og andet godt på kontoret!

Yep, det er igen den årlige Systemadministrator Værdsættelsesdag idag! Da jeg jo er en af slagsen, havde min kollega og arbejdsgiver havde været igang med fødselsdagsflag og balloner, og et hyggeligt lille skilt med teksten Having you around means I can stay computer stupid! Thank you!

Flag og balloner

Sådan skal det fandme være! :-)

28. July, 2006

Pigerne var hos dyrlægen idag. Alt gik vel, til trods for fodermesterens voldsomt slatne tilstand. Forbandet være kombinationen af varme og horribel hovedpine.

Velvidende at jeg havde en tid hos dyrlægen kl. 8:15, strøg jeg tidligt i kassen. Jeg har været plaget at spændinger i nakken og hovedpine her på det sidste, så jeg tænkte at en god lang nats søvn kunne rette lidt op på det skræntende helbred. Selvfølgeliglig gik det lige modsat, og jeg lå med en pulserende hovedpine fra dødshelvedet, og badede i mit eget sved. Sjældent har jeg moret mig så meget – det skulle da lige være dengang jeg lå 7 uger på hospitalet efter et cykelstyrt.

De vækkeuret endelig ringede havde jeg på magisk vis fået noget i retning af en halv times søvn – måske endda en time. Jeg var synderblæst i kroppen, men den sidste natlige tur oppe omkring pilleglasset med painkillers havde lige taget kanten af hovedpinen. Kender I følelsen? Den der man har, når man har fået alt for lidt søvn, men alligevel på magisk vis er relativt skarp? Følelsen af at køre på pumperne, allerede fra morgenstunden. For fanden, det bliver en af de lange dage idag.

Nå, men pigerne kom til dyrlægen efter en sædsanligvis pinefuld tur i transportkassen. De led på ingen måde overlast, men de hader inderligt den kasse. Så meget faktisk, at det lykkedes den at hyle som små hunde. Hvordan de gør det, er mig et mysterie. Den altid rare doktormand checkede og vaccinerede frøkenerne, og satte Sif på en 8-dages øjendråbekur imod hendes øjenbetændelse. To gange dagligt – morgen og aften. Jeg forudser et gallashow af pels, kløer, hvæsen og generel utilfredshed. Fandens som det altid ser så nemt ud hos doktoren – det var præcist det samme med øredråberne.

Anyway, pigerne har det godt og undertegnede er skamsmadret. Fortsat god fredag, kære dedikerede, tilbagevendende læsere. Må dagen gøre jer godt.

zZZzZZzzZzzzz…

26. July, 2006

Jeg får gode idéer for tiden. De dér idéer som kan ændre verden – i hvertfald en lillebitte smule. Det er selvfølgelig noget med hjemmesider, og igen gruer jeg for at der ikke er tid til at føre dem ud i livet. Det er så fandens ærgeligt, for det er gode idéer og verden ville ha’ godt af dem.

Jeg har allerede flere hængepartier, men den nyeste er selvfølgelig mest genial, og jeg håber virkelig jeg får tid til at åbne web-værktøjskassen og trylle med design, kode og databaser. Jeg bruger nøjagtigt de samme værktøjer på arbejdet, og nogle gange er det en udfordring at undgå at de to ting flyder sammen. Ofte checker jeg lige op på et privat projekt fra kontoret, men det sker lige så tit at jeg sidder derhjemme og arbejder i fritiden, fordi noget simpelthen skal ud af hovedet. Hvor du er i verden er fuldkommen ligegyldigt – på kontoret, hjemme under dynen eller i en by i det nordlige Thailand. Jeg kan ikke finde noget at sammenligne den situation med, for jeg tror simpelthen ikke den findes udenfor IT-branchen.

Kunsten er at holde dampen oppe, og sørge for både at få knoklet igennem på arbejdet, og samtidig finde tid til fritidsprojekterne. Der skal sættes mentale skillevægge op imellem arbejde og fritid, så begge dele får den tid de fortjener og overlapper så lidt som overhovedet muligt. Der skal hældes kaffe og sukker på, hjernen skal op i højere gear, og koden skal flyde. Hvis alt går som det skal, ser et sjovt lille projekt måske lyset efter weekenden.

Stay tuned! :-)


Johnny