Me

Indlæg fra 'sundhed' kategorien

18. November, 2006

Jeg har været syg den sidste uges tid. Jeg tror det er en art influenza, for der er alt det gode i posen: hosten, endeløs strøm af snot og slim i alle regnbuens farver – næsten da. Fuldstændigt urelateret var vi igår til babyfest, i anledning af Baby Leos 1-uges fødselsdag. Den stod på øl og grillet seafood.

Influenzaen har været helt hysterisk underholdende. Jeg har vist efterhånden snottet mig igennem en Kleenex-lignende servietkasse, og jeg kører målrettet på med en festlig blanding af smertestillende og næsespray. Der syntes at være håb forude, hvilket passer mig fint da jeg ikke tog herned for at være syg. Om det er virusrelateret eller jeg har tvunget min krop i jorden med airconditionen skal jeg ikke kunne sige, men jeg er åbenbart den eneste her på stedet med svagt imunforsvar.

Det par der kører Wa Lai House – Aun & Yo – blev som den opmærksomme læser muligvis allerede ved, forældre her i starten af ugen. I den anledning blev der holdt en lille fest igår – ikke efter den danske model med en pose Tuborg og smarte sko, men med bål, siddemåtter, lækker salat og Surf and Turf på grillen. Der var rejechips, superlækre krydrede koteletter, stegte ananas og tomater, frisk, sprødgrillet babyblæksprutte, enorme (tiger?) rejer og alt det Cola vi kunne presse ned. Hovedpersonen – Baby Leo – gik under rimelig tidligt, men når han engang opdager at han har fået bamser og Lego af de underlige skandinaver, skal han nok komme op på dupperne igen. Alt ialt var det en drønhyggelig aften sammen med Aun & Yo og resten af beboerne fra Wa Lai House, og det var dejligt at blive hygget om af Auns forældre og søskende.

Seafood Barbecue

Familien havde hund, men på trods af det sneg der sig en vild kattekilling ind på grunden. Jeg fik charmet mig ind på den, imens den tankede op på rejer, ris, nus og kløen på maven. Hvis du kigger forbi min Flickr side, kan du se Kasper Langer stå med min nye ven. Min nye ven tog dog benene på nakken, da familiens hund viste sig.

Langer med min nye ven

Hvis du alligevel kigger billeder, kommer du sandsynligvis forbi Wa Lai Houses residerende yoga-prinsesse, Sati, der uden synderlig forberedelse kan krænge benene om bag nakken og balancer på hænderne. Jeg har ingen anelse om hvor mange års træning det har krævet, men hun snakkede om yoga og meditation meget tidligt om morgenen, så jeg forudser ikke at det bliver en evne jeg besidder – i hvertfald ikke i nærmeste fremtid. Imponerende var det dog.

Ellers går livet i Chiang Mai sin vante gang. Netforbindelsen er som den skal være, helbreddet er i bedring, vi får det mad vi kan spise, jeg er blevet officielt medlem af det lokale træningscenter, mit tøj bliver vasket og jeg er blevet godt kørende på min nye Honda 125cc WaveR 4-gears scooter. Scootere er som bekendt det foretrukne transportmiddel på disse kanter, og det gør unægteligt livet en smule nemmere. Chiang Mai er omkrænset af bjerge, og med en scooter kan man nemt køre de 20km op på et af bjergene, og nyde den fantastiske udsigt. Oppe ad bjerget er der både udsigtspunkter, et par små landsbyer, et tempel og et palads – altsammen på samme snoede bjergvej. Indenfor nærmeste fremtid kommer der nok et par nattebilleder af byen, så der er lidt at glæde sig til – for flot er det!

Mit gule lyn

Godmorgen Danmark, og fortsat god lørdag! :-)

9. November, 2006

Jeg æder for meget og rører mig for lidt – og som selv den sløveste kniv i skuffen ved, så bliver man bredere af den attitude. Med dette i baghovedet, og velvidende at her er op til 32 grader celcius, virkede det som en oplagt ide at begynde at motions- og styrketræne. Igår var jeg afsted første gang.

Umiddelbart er der ikke den store forskel på Fitness Thailand og et dansk træningscenter, selvom det her muligvis minder mere om Average Joes’s fra filmen Dodgeball. Fyrene virker rimelig afslappede, og pigerne har ikke travlt med at kaste til højre og venstre med deres silikonefyldte plastikpatter. Der er ikke falske psykotiske plastiksmil i lobbyen, og en flaske vand koster kr. 1,60. Leje af et lækkert stort, rent håndklæde koster iøvrigt det samme. Maskiner er der nok af, både til sekvenstræning, løb, spinning (det er det de rige kalder det at cykle), step og fandme om der ikke også er et bordtennisbord.

I øjeblikket er jeg igang med mine tre gratis prøveture, men derefter koster det efter sigende 2.000 baht om måneden – og havde vi Yo med når vi bestilte, var prisen 500 baht lavere. For dem der endnu ikke kan regne baht om til kroner i hovedet, er det omkring kr. 138,- for en måneds fri træning.

Den fik naturligvis ikke for lidt, for når rødderne skal ned og pumpe, har de en tendens til at blive grebet af det. Lige nu betaler jeg prisen, for jeg har godtnok rimelig ondt i arm’ern. En kæmpestor Ice Caramel Latte fra B-Bloom hjælper dog på det. Personalet her virker iøvrigt vældig glade for os, men vi er vel i virkeligehden heller ikke de mest krævende kunder; vi er her om formiddagen og der er garanti for at vi køber mindst et par kolde eller varme drikke – og så hverken larmer eller lugter vi synderligt. Det er i hvertfald mig indtryk, for sidst vi forlod beværtningen, smilede og vinkede de to thailandske piger bag desken hysterisk da vi gik – den ene endda med begge hænder – en sindstilstand jeg senere har døbt japan-glad.

Nå, men jeg har en lun laptop foran mig, en kop iskold latte ved min side og en længere liste af arbejdsopgaver der skal kigges på. Iøvrigt er der kommet et par billeder op af mit værelse på Flickr – du er velkommen til at kigge ind forbi. Der er også et nyt filmklip oppe.

Fuldstændigt urelateret, er det idag værtinden på Wa Lai House – Aun – skal føde ved kejsersnit. Jeg forventer en art festivitas i nærmeste fremtid! :-)

God torsdag! :-)


Johnny