Me

Indlæg fra 'ukategoriseret' kategorien

29. March, 2016

Jojo, den er god nok – og nu er bloggen flyttet til en ny server :-)

28. July, 2009

Ikke det mest ophidsende indlæg, men hvis du er på udkik efter en billig Mac har jeg en til salg lige her.

5. July, 2009

Nogle gange er det godt med en lille pause – også hvis den går hen og varer et par år. Der er sket en del siden jeg sidst skrev her, og det er måske meget godt. Med et smil på læben kunne kan sige, at jeg har været ude at samle inspiration til bloggen. Der er blevet skruet en smule ned for den vrede unge mand, og lidt op for ansvarsfuldhed og større projekter.

Nåja, så er der iflg. Analytics også blevet skruet ned for besøgstallet, men hvad fanden – det hele kan jo heller ikke gå op i besøgstal. Nogle gange skal tanker bare ud af hovedet og ned på “papir”, og så er det underordnet hvem der læser og for den sags skyld kommenterer.

“Sket en del” skrev han, uden at gå i detaljer. Den opmærksomme vil allerede have spottet at jeg har indgået ægtepagt med min charmerende viv, og i den forbindelse er hjemmet blevet indvaderet af nipsgenstande og andet godt. Min hustru er tøjdyrsfabrikant og det bærer lejligheden bestemt også præg af. Forekomsten af tøjelefanter og tøjkaniner er væsenligt højere end for nogle år siden. Helt skidt er det nu ikke, men jeg må indrømme at datidens vrede unge mand nok ikke havde været helt klar til det her. Man vokser med opgaven sagde nogen engang, og det er ved at udvikle sig til en leveregel for mig. Tilfredsheden er stor.

Fuldstændig uafhængigt at finanskrisen, valgte jeg i starten af året at sige pænt farvel til min tidligere arbejdsgiver igennem næsten et årti. Det blev til mange pizzaer, meget cola, mange udfordringer og mange geniale stumper kode. Det blev uden tvivl også til mange tilfredsstillede kunder, men for at være helt ærlig kommer jeg ikke til at savne kundekontakten – det skulle da lige være når de indsendte mærkværdige billeder af deres partnere.

Nu er jeg så gået mainstream og er blevet vanillakoder. Min kollega og jeg sidder på et lille kontor i Århus, og brygger websites og internet-løsninger. Selvom det til tider kan være udfordrende på linie med et los i løgene, tror jeg at det var på tide at springe ud i det. I løbet af det seneste halve år er jeg blevet introduceret til en hel række nye fænomener som moms, afskrivning og arbejdsdisciplin. Det er en intens tur ud over klippesiden, men jeg nyder udfordringerne.

Der er mere i hovedet der skal ud, men man skal ikke presse for hårdt. Baby steps.

14. June, 2007

Er der overhovedet nogen der læser med her mere? :)

25. January, 2007

Counteren ude til højre siger at jeg har tre dage tilbage i varmen. Det er torsdag idag. Lørdag aften sætter jeg mig i et fly til Bangkok, og forlader således Chiang Mai efter tre meget begivenhedsrige måneder.

Jeg kan ikke blive enig med mig selv – savner jeg Danmark eller ej? Glæder jeg mig til at komme hjem? Jeg har en urolig fornemmelse i kroppen, men jeg tror ikke det skyldes det lange ophold hernede – jeg tror det skyldes at der er en slutning i sigte. Når lørdag aften starter rejsen hjem, er det ikke kun kilometer der tilbagelægges – det er et lille liv som jeg siger farvel til. Noget der umiddelbart er til at tage at føle på, er temperaturen, og let’s face it – folk elsker at snakke om vejret. Der er næsten 35 graders forskel på dagtemperaturen her og hjemme. Her skinner solen fra en skyfri himmel, og mit bedste gæt vil være at Danmark er mørkt og skyerne ligger helt ned i gadeniveau. Jeg har været der før – sidst jeg rejste hjem fra varmen, skinnede solen hele vejen hjem, og da flyet dykkede ned til Kastrup, var det som at stikke hovedet i en pose vat.

Det er også meget andet end varme og en skyfri himmel som jeg forlader, men det er bare så fandens svært at forklare. Det er stemningen. Det er måden folk behandler hinanden på. Det er prisen de tager for en sandwich. Det er den tilbagelænethed som thaierne syntes at eksellere i. Det er pandekagedamen henne for enden af Santisuk Rd. Soi 3. Det er rødderne nede fra bikeshoppen. Det er Aun og Yo fra Wa Lai House. Det er massage når jeg står ved urinalet på Discovery diskoteket. Det er min første tur på dirt bike. Det er mit første skræddersyede jakkesæt. Det er at flå en 200kg huntiger i halen imens den tisser i en lille metalskål og dyrepasseren skriger af grin imens en tredie tager billede af galskaben.

Beskidt og glad i låget

Jeg kommer til at savne at kunne lade spontaniteten tage over, uden at blive stoppet af økonomien. At kunne tage afsted op i bjergene med vand i rygsækken og benzin i tanken, eller at smutte over i gym’et og løbe et par kilometer på båndet. Hjemme i Danmark har jeg slet ikke råd til at eje en dirt bike og vi har desuden ingen bjerge. Turen i træningscenteret hænger også i en tynd tråd, for der skulle også gerne være penge til at betale forsikringen på mit lig af en Audi fra 1987. Her koster et måltid gademad 3 kr. Hjemme koster en pizza nemt 60 kr. Her koster en stor ejerlejlighed med to soveværelser 350.000 kr. Hjemme koster en 2’er på 60m2 1.800.000 kr. Her koster min drømmebike 24.000 kr. Hjemme koster den 110.000 kr. Her kan den lejes for 166 kr om dagen. Penge er ikke alt, men du kan godt følge mig, ikke?

Benzin og snoet asfalt

Min returbillet ligger her stadig, så noget må jo trække derhjemme. Det er ikke priserne, det er helt sikkert – nok nærmere stilheden; at kunne tage tingene helt i sit eget tempo, og kunne gennemføre en hel dag, uden at skulle have sedler op af lommen. Jeg glæder mig til at skære min første skive tomat selv, for første gang i tre måneder, også selvom den sikkert smager af pap hjemme. Jeg glæder mig til at hente drikkevarer i mit eget køleskab, og at kunne drikke vandet fra hanen. Jeg savner vandtrykket i min egen bruser. Hvor sygt det end lyder, så savner jeg også at kunne gå en hel dag, uden at snakke med andre end mig selv. Jeg savner også mit skrivebord og min stol, nede på kontoret. Jeg savner en rigtig arbejdsplads, og ikke bare en siddeplads imellem udtalte vegetarer, massørstuderende og skabshippier på ferie. Jeg glæder mig til at drikke en øl med mine venner, og forsøge at forklare bare en smule af hvad jeg har oplevet. Jeg glæder mig til at kunne handle ind til horrible priser, men i det mindste kunne forstå hvad folk omkring mig siger.

Folk hernede har spurgt mig hvornår jeg kommer tilbage. Det er et godt spørgsmål. Jeg kan godt lide det hernede, men samtidigt er der også flere steder der skal opleves. Jeg er ikke færdig med resten af verden endnu, men jeg skal nok komme tilbage til Chiang Mai.

26. May, 2006

Der lå en mærkelig mail i min inbox her forleden. Den var fra Sarah, en pige fra London der godt ville være min ven. Personligt er venskaber noget jeg kredser lidt om, før jeg kaster mig ud i det, men hende her syntes at være voldsomt målrettet, og hvad fanden – ingen tager jo skade om at høre om vejret ovre på den anden side af dammen.

Nå, men man kan jo i det mindste hilse på, og som sagt – så gjort:

mig: Good evening, Miss Holper.
hende: Hello..
hende: evening
mig: I believe you sent me an e-mail? :)
hende: and am glad you contacted me..
hende: so nice to hear from you..

Mærkværdig formulering for én man aldrig har snakket med før, eller er det bare mig?

mig: so, what do you do for a living?
hende: well i worked in a clothing store
hende: but now i help with the orphans..and the disabled as a social service worker part time
mig: you like it?
hende: well sure i do…and the way i relate to them also..its a good thing to help the poor and the needy
mig: they need everything they can get, I’m sure.. :-(
hende: sure they do..especially in africa where they are undeveloped.,….have you ever been to africa before?

Afrika? Hvor fanden kom den fra?

mig: and I’m off to bad – sleep tight
hende: alright
hende: i sent you the pictures..
hende: maybe we talk tomorrow
hende: and you can also send me sms on my mobile number
hende: or call me too
hende: +2348022150193

Hvad fanden skulle jeg med hendes telefonnummer? Jeg ringer nærmest ikke engang til min mor, og hvorfor i alverden ville jeg ringe udlands for at snakke med en jeg ikke anede hvem var? Den næste uge var jeg nærmest ikke online, men når jeg endelig hoppede på, lå der beskeder fra hende og hun var offline. Hun var begyndt at smøre tykt på:

hende: If it is meant to be, our hearts will find each other when we meet. And if our hearts melt together so will our bodies and souls. Then every word and every touch will fuel our passion flame. I will be yours, you will be mine, and we will be one
hende: There is once place you can touch a woman that will drive her crazy…her heart
hende: It’s true love when goodbye doesn’t separate two hearts.
hende: Goodmorning Darling..How re you doing today? and hows things with you and the weather over there?hope you had a wonderful sleep last night?and hope you had a sweet dream…well just came online to see if you are online and know how you are doing…Hope you have a wonderful and blessed day! Hugz and Kisses..Sarah

What the fucking fuck? Hvad fanden skete der lige dér? Nu syntes jeg at fornemme at skinken i dén grad har feset en sikring af, og jeg bliver nysgerrig. Idag kom hun så online og kørte på igen:

hende: +2348022150193…Call me as am waiting for your call….
mig: Hello
hende: Hi Honey
mig: how is london today?
hende: Fine and how re you doing? and hows the weather over there also..
mig: The weather is fine here :-)
hende: Oh thats nice…glad to hear that
hende: can you be online tongight so we can talk
mig: I was just wondering,
mig: Why is your country code Nigeria?
hende: wondering what?
mig: +234 is the international dialcode for Nigeria. Please explain.
hende: yes am in Nigeria now…
hende: and thats my number i gave to you..am in Lagos in Nigeria whats the problem?
xxxx disconnected (18.26.37)

Tillykke, jeg har ført samtale med en 13-årig nigeriansk dreng med guldkæde og Levi’s bukser. Endnu en fucking 419’er.


Johnny