Me

Indlæg fra 'verden' kategorien

22. November, 2006

Igår var vi i biffen og se den nye James Bond; Casino Royale, og det mindede på mange måder om at være i biografen hjemme i Danmark. Som de siger her: same same, but different. Det var de små forskelle.

Blandt utallige andre ting, har det lokale center også en biograf, og en ganske udemærket en af slagsen: jeg talte mindst seks sale, og der kunne shoppes alt fra popcorn til chips og drikkevarer. Første shock kom da vi skulle købe billetter; bestillingssystemet var vældig high-tech, og vi havde mulighed for at pege på de sæder på skærmen, som vi gerne ville have. Vi var en seks-syv stykker afsted, så vi valgte en sammenhængende række godt oppe bagerst i salen. For dem der lykkeligt betaler 80-100 kr. for en biografplads i Århus, kan jeg så oplyse at tilsvarende her koster 75 baht, eller 12 gode århusianske rigsdalere. Hvorfor det skal være så pisse dyrt hjemme, har jeg altså usædvanligt svært ved at forstå. Hvis man skal to afsted, er det jo fandme billigere at købe filmen – selv med porto og ventetid oven i hatten.

Imens vi ventede på at filmen startede, spillede vi et Bejeweled-agtigt spil på spilleautomaterne udenfor. Det var sådan noget “vælg frugter der matcher på række” spil, og man kunne sagtens være tre om én maskine. Flere hoveder virker som bekendt bedre end ét, og det endte da også med at Langer – eller Mr. Wang som han af uvisse årsager bliver kaldt af undertegnede – kom på highscoren, med billede of det hele. Fandens så meget underholdning man kan få for halvanden krone.

Fem-ti minutter før filmen startede, troppede vi op ved den rigtige sal. Jeg tog i døren, og til min overraskelse stod der en ung, lidt nørdet thaifyr lige på den anden side, udrustet i biografuniform og armeret med en vand/duft-spray, godt igang med at gøre salen lækker for os. Han var tydeligvis lige så overrasket som os, og gjorde os forsigtigt opmærksom på at han næsten var færdig. Så kiggede han nervøst på sit ud, så på sin duftspray, så på mig, og så nikkede han og sagde “ok”. Hvad jeg her observerede, var et typisk dilemma imellem thailandsk høflighed og thailandsk ordenssans. Vi oplevede det samme idag, da en tjener meget forsigtigt bad os om at flytte vores scootere fra bil-parkeringen til motorcykel-parkeringen, selv om vi allerede havde sat os i restauranten. Fortrindeligt italiensk mad iøvrigt. Stedet hed The Pasta Café.

Vi fandt vores pladser, og selvom møblerne ikke var splinternye, var de bløde, rene og kunne lænes tilbage. Salen var forbløffende stor, og med lidt hovedregning vil jeg skyde på at der kunne sidde en 4-600 personer i den. At salen næsten var tom, undrede mig først – indtil det slog mig at vi havde valgt versionen med den originale tale, og ikke den som var eftersynkroniseret til thailandsk. Der var med andre ord tale om en filmfremvisning for udlændinge, eller folk som af bizarre årsager havde en fetish for det engelske sprog. Thailandske tekster var der naturligvis på, og som skolet undertekst-læser, kunne jeg ikke undgå at lade blikket falde ned til dem engang imellem – heldigvis er der meget langt imellem vores bogstaver og de thailandske, så det virkede mere som en art sofistikeret sort/hvidt ornament som var hæftet på filmen.

Nå, men inden jeg kommer forud for mig selv, er det værd at nævne alt hvad der kom forud for filmen. Først var der naturligvis den venlige henstilling til at slukke mobiltelefonen, som herovre ikke er præsenteret som et ripoff af I Know What You Did Last Summer, men bare en telefon med et kryds over. Keeping it simple. Herefter var der naturligvis forfilm for andre film, lige fra Al Gores katastrofefilm til noget kinesisk med sværd og folk der kunne flyve. Altsammen rundet af med meget futuristiske thailandske infosider, sandsynligvis med tekster i retning af kendt fra filmen og så videre.

Umiddelbart efter reklamerne, men før selve filmen, rejste folk sig op. Jeg var totalt clueless, men tænkte when in Rome, og rejste mig op. Herefter fulgte en 3-5 minutter lang sekvens med gule marker, smukke bjerge og ovale glansbilleder af Thailands konge, altsammen underbygget med noget vældigt storslået musik. Da klippet var ovre, satte folk sig ned igen. Mærkværdigt nok praktiseres denne ceremoni andre steder, fra Indien til USA – i sidstnævnte nation, sværger man fra tid til anden også troskab til flaget ved samme lejlighed. Jeg foretrækker den mere tilbagelænede thailandske version indtil videre.

Så kom filmen endelig, og skidt var den jo i virkeligheden ikke. Mads Mikkelsen var naturligvis røvhamrende usympatisk, men det var jo også det han var blevet betalt for. Personligt bifalder jeg den nye stil, som er mere spidsfindig, og mindre røver og soldater. Lidt lir til pigerne var der også, da den nye Bond kom både i charmerende og letpåklædt udgave. Planen var ikke at anmelde filmen her, men jeg vil da sige at jeg var underholdt i et par timer og kedeligt var det ikke.

Efter filmen var selve shoppingcenteret lukket, så vi blev lukket ud i.. selve shoppingcenteret. Pile eller skilte var der ingen af, så det var op til os selv at finde udgangen. Rulletrapperne var spærret af, og på vej over imod elevatoren, pegede en sikkerhedsvagt os i den modsatte retning. Engelsk talte han ikke, så vi fulgte hans anvisning. Ti minutter senere havde vi været igennem hele biografområdet, og var tilbage ved elevatorene. Sikkerhedsvagten stod der stadig, og skar ikke en mine da vi tog førnævnte elevator ned til stueplan. Jeg var mildest talt en smule forvirret. Nede i stueplan, var der igen stor spekulation om hvordan vi kom ud. Der sad en håndfuld mennesker og pakkede ned eller ud, og selvom en eller anden havde meddelt os at vi ikke måtte bruge hovedindgangen, var denne åben og vi tog den alligevel. Jeg fattede ikke en skid af det hele, men vi kom da ud igen.

På vej ud af biografen blev der vekslet et par ord om filmen, og lidt henkastet blev det nævnt at en af pigerne havde set en rotte nede ved sine fødder. Jeg havde også mærket noget nede ved mine fusser, men havde satset på at det var en flue eller noget lignende. Det kunne ikke rigtig ryste mig, men jeg er da glad for at det var en høflig en af slagsen, og ingen af os blev bidt i tæerne. Mine krav til hygiejne og sikkerhed syntes at falde dagligt i øjeblikket.

Fortsat fornøjelig onsdag.

20. September, 2006

Om 38 dage går flyet til Bangkok fra Heathrow i London. Nyheden om militærkuppet har indtil videre ikke påvirket vores planer, for der skal mere end potientielt ulmende borgerkrig til at ødelægge vores udflugt.

Til trods for at der ikke var været nogle i femten år, er det thailandske stadig militær rigtig glade for militærkup. Her igår valgte den fyrede general Sonthi Boonyaratglin at afsætte premiereminister at Thaksin Shinawatra, efter en længerevarende politisk krise.

Tanks in front of government buildings in Bangkok, Thailand
Militær foran offentlig bygning i Bangkok

Per Stig Møller fordømmer iøvrigt hele showet, som trods alt syntes at gå meget stille og roligt. Nu får vi se hvor galt det går.

5. September, 2006

Der bliver snakket meget om krig for tiden, og i den forbindelse bliver der også snakket en del om olie. Mange har en fornemmelse af at USA bruger størstedelen af den olie der produceres i f.eks. Mellemøsten, men det er langt fra tilfældet – alligevel gør de noget for at gøre sig uafhængige af det.

Den største aftager af olie fra Mellemøsten er Europa, men det handler ikke kun om krig og de varme lande, men om at passe lidt bedre på Jorden. Biodiesel og biobenzin kan måske være fremtiden, og i staten Indiana har de lagt hårdt ud. 250 landmænd underskrev d. 1. august i år, en erklæring om at de ville gi’ projektet alt hvad de havde:

We, the farmers of the great state of Indiana, formally declare our Independence from Imported Oil on this day, August 1, 2006. We are committed to the production, distribution and use of cleaner-burning, American-made soy biodiesel. We, the undersigned, stand in full support of alternative energy solutions, and pledge to work tirelessly to ensure a renewable future for American generations to come.

Såvidt jeg kan forstå, er man i Indiana meget fokuseret på E85 – et produkt der består af 85% ethanol og 15% normal benzin. Brændstoffet produceres bl.a. af biologisk affald, og det er der jo rigeligt af.

Underguvernøren i Indiana, Becky Skillman, siger:

The growers who have signed this Declaration of Energy Independence are pioneers in our efforts to make Indiana a national leader in biofuels. By using and producing biodiesel and ethanol, we are telling the world that Indiana is at the forefront of the work to reduce our nation’s reliance on foreign oil, find new markets for farmers’ products and provide new cleaner alternatives for American motorists.

Ovenstående citater er hapset fra et indlæg på Indiana Soy Bean Board.

Jeg har ikke det store overblik, men det undrer mig at det ikke får noget medieplads herhjemme. Vi er da historisk set bønder, så det virker da ikke så langt ude at vi kunne begynde at producere biologisk brændsel – det ville måske endda betyde en højere beskæftigelse. Personligt ville jeg med stor fornøjelse hælde biodiesel eller biobenzin på min bil, men stærke økonomiske samfundskræfter kæmper for at jeg ikke skal have den mulighed.

Gad vide om der ikke er en sammenhæng med afgifter til staten og landets oliekilder i Nordsøen.

Fandens politik.

21. July, 2006

Hizb ut-Tahrir arrangerede fredag aften en demonstration for at stoppe “Israels terror”. Jeg er fuldstændig enig i at terror er noget værre noget, og jeg er også fuldstændig enig i at situationen i Mellemøsten er dybt, dybt fucked. En ting undrer mig dog..

.. hvorfor fanden render der folk rundt med Hezbollah flag på Rådhuspladsen i København? Hezbollah anses på disse kanter for en terrorgruppe, så hvis man hiver deres flag med til en anti-terror demonstration, så har man godtnok ikke mange brikker at flytte med.

Hezbollah flag på Rådhuspladsen
Kilde: EB

Man kan jo naivt håbe at planen var at afbrænde det gule Hezbollah flag, men det er nok næppe tilfældet.

17. July, 2006

Så er der krise i Mellemøsten igen, denne gang kombineret med at Bush åbner munden det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. For én gangs skyld giver det dog mening.

Bush: See the irony is what they need to do is get Syria to get Hezbollah to stop doing this shit and it's over

Fanget på CNN Premium. CNN har resten af historien.

17. July, 2006

Jeg har altid været fascineret af billeder, lige fra jeg var en lille purk til nu hvor jeg er.. lidt ældre. Et billede fastfryser et øjeblik i tiden, og kan hives frem i tørre tider. Det gælder iøvrigt også pornografi, men lad os holde os på den sobre side idag.

Jeg kan ikke huske præcist hvad mit første kamera var, men jeg var en lille rod og det var længe før den digitale revolution. Det var også et stykke tid før dødelige familiekameraer havde zoom, men da det endelig var til at få for menneskepenge fik jeg mig et rigtig smart Pentax kamera. Der blev zoomet på livet løs, og alt fra fødselsdage til spejderture røg i kassen. Det var også her i mine teenageår, hvor jeg første gang lærte at fotografi var mere end at trykke på udløseren. Min kammerat Morten lokkede mig med til foto på ungdomsskolen, og vores australske lærer fortalte og berettede løs om lukketid, blænde, flash og filmfremkaldelsesprocesser. Ungdomsskolen udlånte “gammeldags” kameraer, hvor man skulle dreje og indstille for at resultatet blev til at bære. Dengang var det hele både fascinerende og også en smule forvirrende. Jeg indrømmer gerne at jeg var væsentligt mere tryg ved mit supersmarte Pentax. Desværre blev det væk i flytterodet, eller fik nye langfingrede forældre sidst i 90’erne. Hvad der præcist skete ved jeg ikke, men i en periode omkring mine purunge 20’ere var jeg kameraløs.

Læs resten af indlægget

13. July, 2006

Endnu engang har de sprunget en sikring i Mellemøsten, og i den anledning har vi fået CNN Premium på kontoret, og jeg skal love for at den libanesiske propagandamaskine er gået igang. Selvfølgelig bliver vi også bombaderet med vores egen propaganda herhjemme, men dernede smører de godtnok tykt på.

Hvis du er i tvivl om at du dagligt er udsat for propaganda, er du voldsomt naiv. Uden at vi lægger mærke til det, bliver vi dagligt mindet om hvad der er rigtigt og forkert – at venstrefløjen står for alt det gode, højrefløjen for alt det onde, at vesten generelt er de gode, og alle andre er nogle værre nogle. Nu er vi ikke umiddelbart på vej i krig, så niveauet er til at holde ud. Anderledes er det i Libanon, som er på vej i krig med Israel. Hvorvidt det er med solidt grundlag eller ej, og hvem der er de største terrorister er ikke det aktuelle lige nu; det er propagandamaskinen.

Læs resten af indlægget

6. June, 2006

Hvad lavede du i søndags? Et lidt forsigtigt gæt vil være at du ikke fik sprøjtet finthakket musehjerne ind i armen – det hører nemlig til sjældenhederne, og kan ikke umiddelbart anbefales. Hvad man dog ikke finder på når man keder sig.

Den flittige læser vil vide, at jeg drager til asien til vinter, og på sygdomsfronten er de alt andet end kedelige dernede! På menukortet er der spændende ting som malaria, smitsom leverbetændelse, difteri og japansk hjernebetændelse – for lige at nævne et par stykker. Sidstnævnte blev der vaccineret første gang for i weekenden, og hvor bizart det end lyder, bliver det leveret som granuleret musehjerne – så fint at det ikke ligner andet end en klar væske. Kapper tog billeder og en anden kammerat stod for indsprøjtningerne. Nu er vi ét skridt tættere på afrejse! :-)

Weekeden bragte ikke flere nåle med sig, men til gengæld både køretur på den tohjulede, isvafler, hygge og små pizzaer. Kan det blive bedre? :-)

20. April, 2006

Efter gårsdagens noget tørre statement, kommer der nu lidt mere kød på historien. Jeg tager med Kapper til Thailand i 3 måneder, og arbejder derfra. Følg med i vores potientielt fantastiske eventyr på 3MCM – 3 Months in Chiang Mai!

Der er meget der skal klares først, og øverst på listen står vores nye website. Indtil videre må I nøjes med vores stærkt seriøse pressemeddelelse, men inden alt for længe pakker vi den nye ordpresse ud og klistrer et nydeligt design på. Så kan I følge med i planlægning, se de forhåbenligt farverige billeder af vores eksotiske vaccinationer og høre hvordan det går os ovre i Asien. Sproget bliver engelsk, da planen er at det skal ende med at være en slags generel rejseberetning. Et krav til vores kommende eksotiske vinterresidens er en stabil netforbindelse, så der skulle gerne komme indlæg fra os kort efter ankomsten til det nordlige Thailand.

Magiske ting sker når man går ud af sin hoveddør, og selvom der er lang til afrejse glæder jeg mig gevaldigt. Tilfredsheden og taknemmeligheden for arbejdsgiverens fleksibilitet er stor, da det jo nok desværre er de færreste der får lov at arbejde hjemmefra – fra den anden side af jorden.

Hjelm spændes. Dag gribes.

19. April, 2006

Johnny