Me

Indlæg fra 'verden' kategorien

2. April, 2006

Efter en weekend med skødesløs dovenskab, har jeg faret forvildet rundt hele aftenen. Først blev der hentet deodorant og strømper Bilka i sidste øjeblik, så var tegnebogen sporløst væk og sidst men ikke mindst var der de store beslutninger om hvilke teknologisk dippedutter der skulle hives ned i min taske.

Jeg har holdt det minimalt i denne omgang, og tager kun videokamera med. Hverken laptoppen, iPod’en eller mislingerne er røget med i bagagen, så de må klare sig uden mig hjemme i lejligheden. Sidstnævnte får dog dagligt besøg af mit moderlige ophav der giver dem en velfortjent omgang mad, vand og målrettet nussen i et par timer eller to. Sidste gang jeg var afsted havde hun nusset dem til de havde fået nok – desværre havde jeg lige glemt at nævne, at de sagtens kan udholde den slags tortur i adskillige timer. Så ka’ hun lære det.

Om et par timer er der afgang fra Århus, og hvis man er helt stille kan man allerede høre Lenny Kravitz synge Fly Away inde i mit hovede. Forbandede rejsefeber.

You stay classy, San Diego.

25. March, 2006

I hvertfald for en tid. Nærmere bestemt en uge, for nu ikke at være så fandens teatralsk. Kammeratens lillesøster bakkede ud af deres tur til Tyrkiet, så jeg røg med på et afbud. Billetterne ligger her på skrivebordet. Der er afgang næste søndag nat. Lad charterbonanzaet begynde.

Jeg er ikke meget for charterferier, men første og sidste gang var dog ikke helt blottet for charme. At de øvrige rejsedeltagerere primært bestod af pensionister kan jeg abstrahere fra, men for mig var det også en tvingende nødvendighed at komme væk fra poolen og de andre danske charterturister – noget vi fint fik klaret på Tenerife med safariture til naboøen, vulkanudflugt osv. Tyrkiet skulle efter sigende ha’ nogle spændende antikke seværdigheder og lur mig om vi ikke skal ha’ organiseret en jeep. Fuld khaki vil være oplagt.

Desværre går jeg glip af Natfilm 2006, men når man får tilbudt en uges ferie i varmen for 1.734,- alt inkl. så er det svært at sige nej.

16. March, 2006

Ved et fuldstændigt vanvittigt tilfælde endte jeg foran PengeMagasinet, og så deres crackdownSkat. Jeg undrer mig over den tekniske side af problemet.

Jeg har en god ven i det danske hospitalsvæsen, og han brokker sig ofte over deres nye journalsystem. Det samme gør min kære moder, som dagligt har sin gang i psykiatrien. I løbet af de sidste par år, er de blevet udstyret med trådløse PDA’er, laptops og andet nymodens gadgetry. Problemet er bare at lortet ikke virker. Det samme gælder tydeligvis det system der er blevet indført ved Skats nylige omstrukturering.

Kapløbet står imellem klassisk mainframestruktur – i den mest konservative version, noget med kedelige tekstforbindelser med grøn tekst på sort baggrund – og nye moderne, grafiske, såkaldte “tynde klienter”. Begreberne kan være forvirrende, men det der drejer sig om, er hvor kraftig den centrale computer skal være og hvor kraftig brugerens computer skal være og vigtigst men ikke mindst hvor mange et-taller og nuller der skal overføres imellem maskinerne for at løse en enkelt opgave.

Hvis du er gammel nok, har du i tidernes morgen muligvis stiftet bekendtskab med WordPerfect til DOS. Det var noget med koder og tekst, men når man først fik fornemmelsen med det, blev opgaverne løst forholdsvist hurtigt. På et tidspunkt fandt man på at alting skulle være grafisk, man skulle bruge musen til alt og med ét blev alting horribelt langsomt. Ens computer var med et trylleslag alt for langsom, og opgaven tog straks tusind år om at blive løst. I DRs udsendelse kunne en rutineopgave løses på mainframesystemet på 35 sekunder, og de polerede grafiske løsning tog over 4 minutter. Størstedelen af tiden gik med at vente på det nye systems opstart, men selve brugerfladen var også væsentligt langsommere at bruge.

Skat er i øjeblikket næsten 1 mia. kroner bagud med opkrævninger. Produktiviteten i organisationen er faldet markant, og medarbejderne er dybt frustrerede.

Det er et klassisk tilfælde af det rigtige værktøj til det rigtige job. Det private sektor syntes at have en bedre forståelse for velovervejede investeringer, for hvad kan ellers forklare det offentliges tilbagevendende evne til at vælge den forkerte løsning gang på gang? Hvorfor vælger den private bankverden stadig den klassiske, kedelige men hurtige mainframestruktur, imens det offentlige vælger den smarte, polerede, langsomme løsning? Et sted i det offentlige sidder der en ansvarlig for disse beslutninger, men hvem har vejledt vekommende? Hvorfor falder valget på tunge og afsindigt dyre løsninger som Citrix og Microsoft? Hardwareproducenter, softwarehuse og konsulentvirksomheder er vinderne – det offentlige, og dermed os som borgere, er taberne.

Det er fandme pinligt.

15. March, 2006

Hvad fanden er nu det for noget? Hvorfor sidder der en eller anden religiøs fanatiker et eller andet sted på vestkysten og tuder over en t-shirt? Har vi ikke nyligt afgjort at sådan noget er noget pjat? Det er vist på tide at rydde op i egne rækker.

Manden taler i statsradiofonien om at religion skal være i det offentlige rum, og at det er respektløst og grænseoverskridende at folk render rundt i t-shirts der antyder at selveste Jomfru Maria – fiktiv eller ej – havde tendenser til analsex – så han har presset en svag butiksejer til at opgive salget af omtalte tekstil. Personligt mener jeg ikke at hans uforbeholdne undskyldning kan komme hurtigt nok – både for at spilde offentlighedens tid, men også for at sætte en pind i butiksejerens hjul. Et erstatningskrav ville være oplagt.

Hvad forventer galningen? Skal vi til at forbyde provokerende t-shirts? Ville det ikke være oplagt at forbyde bandeord i det offentlige rum ved samme lejlighed? Og nu hvor vi er på vej tilbage til stenalderen, hva’ så med at forbyde undervisning i Darwins evolutionslære? Hvad fanden skete der lige med at vende den anden kind til? Spænd hjelmen, præstefar.

Mary Was Only A Virgin - If You Don't Count Anal

Forøvrigt skal det nævnes at ovennævnte billede fra samme sted som EkstraBladet – nemlig T-Shirt Hell. Hvis du vil teste dit eget toleranceniveau, så kig forbi deres Worse Than Hell sektion. Hvis du som den katolske præst er ved at blæse en sikring, så kig forbi deres Baby Hell sektion for at dulme nerverne.

PS: Var der ikke noget med katolske præster og kordrenge? Skulle de ikke lige kigge på det først?

15. March, 2006

Firmaet og vores eksterne husven var på CeBIT de sidste par dage, og jeg ved ikke helt hva’ jeg skal sige til den messeoplevelse, men det var i hvertfald en stærkt blandet landhandel.

Indisk outsourcing, pengetællere, 102″ plasmafjernsyn, mobiltelefoner, laptops, firewalls, læderetuier til mobiltelefoner, dansk vandkøling, asiatisk computer casing og meget meget mere, kogt sammen i et mærkværdig inferno af larm og folk med slips. En bizar blanding af seriøst grej og consumerjunk. Et sted hvor sjælløse businesstyper trykker hænder og teenagedrenge kigger på ting de aldrig får råd til.

Vi var der for at se på førnævnte UMPC teknologi – noget der kunne minde om en forvokset PDA eller en laptop i halv størrelse uden keyboard. Intel står for platformen, men den mest imponerende implementation var Samsungs Q1, som er en “fuld” PC, udstyret med Bluetooth, WiFi, CF Type II slot, webcam, USB port, VGA output og digital TV tuner. Den er prissat til ~$1200 i Europa, og forventes på markedet indenfor nærmeste fremtid. Aggemam? Også i dén grad.

Mit første indtryk af CeBIT, er at det er alt for stort, alt for overfladisk og rent teknologisk ikke videre imponerende i forhold til hvad man allerede har set i medierne og på nettet. Nåja, og så er der absolut for få booth-babes og for mange slips.

11. March, 2006

Imorgen tager jeg afsted på firmaudflugt til CeBIT i Hannover. For de uindviede kan jeg oplyse at det er verdens største IT og kommunikationsmesse, og det katalog vi har modtaget derfra minder mere om en telefonbog end et messeprogram. Jeg har intet overblik.

Det bliver uden tvivl en rigtig spændende tur, men hvordan fanden kan man forventes at kunne overskue en messe af denne størrelse? Jeg ville godt lure på nogle af de UMPCer som Imperiet løftede sløret for i forbindelse med messens start, men der må da være noget andet jeg ikke må gå glip af? Lige nu har jeg ikke det store overblik, men hey – jeg kunne også bare ha’ holdt mig fra den Oak Aged Yeti Imperial Stout igår.

Forslag modtages :)

8. March, 2006

Jeg går til arbejde. Det har en vis terapeutisk virkning på mig, og det skal man absolut ikke undervurdere. Den sidste uges tid har jeg passeret plakater med opfordringer til at deltage i demonstrationer imod krig. Det borer vi lidt i idag.

Det hurtige referat:

Demonstration imod krig!
Danske soldater ud af Irak!
Stop Bush og Foghs krig nu!
Århus imod krig og terror

Jeg vil vædde med at størstedelen af befolkningen er enig i mindst en af sætningerne på den plakat, og det er det der pisser mig af. Arrangørene forsøger at bygge en enorm retskaffen sympatilagkage, og hvis du ikke æder bare et lille stykke af den, så repræsenterer du alt hvad der er fælt og ondt i verden. Bærer du følelserne udenpå din hjemmestrikkede røde hue, er der ingen tvivl om at du vil troppe op til demonstrationen, om ikke andet så fordi du syntes at terror er noget værre noget.

Jeg er imod. Jeg er ikke enig, og dermed er jeg en af de onde. Jeg syntes de fredsbevarende danske styrker gør et imponerende arbejde med at opretholde roen i Irak, jeg syntes at krig er ubehageligt, men fra tid til anden desværre nødvendigt for at nedkæmpe diverse galninge, jeg har respekt for det amerikanske folks demokratiske valg af deres overhovede – hvor usympatisk han end er, jeg er vild med deres land og jeg syntes tilfældigvis også af vores egen statsminister i øjeblikket er det bedste valg for os.

Hvordan kan det dog være? Kunne der være en sammenhæng imellem min overbevisning, og min interesse for verden omkring mig? Verden udenfor min vennekreds, udenfor sommerdagene i Botanisk Have, udenfor fredagsbaren, udenfor shoppingturene og udenfor vores fine lille danske kongerige? Jeg prøver ikke at presse min egne overbevisninger og min egen lagkage ned i halsen på dig, men få dog for fanden en smule perspektiv på tingene. Verden er større end du tror, og internationale konflikter afhjælpes ikke ved at lave fakkeloptog i smilets by og synge “I kan ikke slå os ihjel”. Desværre.

Update 10/03: Tilføjet billeder.


Johnny